Hjerte og karsygdomme - en oversigt

Revisionsdato: 21.01.2021

Hvad er hjerte-kar-sygdomme?
Hjerte-kar-sygdomme er - som navnet antyder - sygdomme, der optræder i hjerte eller blodkar. Hjerte-kar-sygdomme er meget udbredt i Danmark. Hjerteforeningen anslår, at mere end 468.800 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom (tal fra jun 2018).  

 

Forhøjet blodtryk er farligt, hvis det ikke behandles. 

Typiske sygdomme i hjerte eller blodkar: 

Bensår på grund af åreforkalkning (Se foto af bensår) 

Blodprop i de dybe vener (Se også animation på siden) 

Blodprop i hjertet (Se slides: "Sådan fungerer hjertet") 

Forhøjet blodtryk Læs også artiklen: 5 hurtige om Sex, potens og forhøjet blodtryk 

Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet (Beregn BMI) 

Hjertekrampe 

Hjerterytmeforstyrrelser 

Hjertestop 

Hjertesvigt 

Kredsløbsforstyrrelser 

Vand i kroppen 

Vaskulær demens 

Venøse bensår 

Åreknuder 

 

 

Hjerte-kar-sygdomme  

Typiske symptomer  

Bensår pga. åreforkalkning 

Kommer fx efter mindre slag, breder sig og der kommer flere sår. Smerter - også i hvile og om natten. Der kan evt. dannes koldbrand, hvor fødder er ildrøde og iskolde. 

Blodprop i de dybe vener 

Ømhed og hævelse af benet. Benet kan føles varmt, og huden kan være rødlig eller blålig misfarvet. Du har ofte let feber. 

Blodprop i hjertet 

Pludselige kraftige smerter i brystet (gerne bag brystbenet) og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet pludselig åndenød. 

Forhøjet blodtryk 

Giver sjældent symptomer. Symptomer kan være hovedpine, træthed, svimmelhed, unormal forpustethed og hjertekramper ved anstrengelse.  

Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet 

Giver ingen symptomer, men øger risiko for åreforkalkning. Åreforkalkning øger risiko for hjertekrampe

blodprop i hjertet, blodprop i hjernen/hjerneblødning, kredsløbsforstyrrelser

Hjertekrampe 

Smerter i brystet og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet pludselig åndenød.  

Hjerterytmeforstyrrelser 

Meget forskellige; fra meget få og lette symptomer, fx let hjertebanken, ekstra kraftige hjerteslag eller træthed, til stærke symptomer, fx pludselig svær åndenød, svær svimmelhed eller besvimelse. 

Hjertestop 

Patienter, der får hjertestop, mister pludselig bevidstheden og falder om eller synker sammen. Patienten bliver bleg, holder op med at trække vejret og har ingen puls. 

Hjertesvigt 

Åndenød ved let anstrengelse. Du kan også få åndenød, når du ligger ned. Denne form for åndenød lindres, når du sætter dig op.  

Andre symptomer er træthed og væskeophobning i kroppen, ofte omkring anklerne eller maven. 

Kredsløbsforstyrrelser 

Smerter bag i læggen ved almindelig gang. Hvis du står stille, forsvinder smerterne, men de kommer igen, når du begynder at gå. Musklerne bliver svagere, hårene på benene forsvinder, tæerne kan blive blå og gøre ondt 

Vand i kroppen 

Hævede ankler eller fødder, måske hæver hele benet. Vejrtrækningsproblemer ved vand i lungerne eller lungehinderne. 

Vaskulær demens 

Hukommelsen, koncentrationen og evnen til at løse problemer svækkes. Der kan optræde depression og følelsesmæssige ændringer. 

Venøse bensår 

Såret opstår gradvist, det begynder at væske, og måske opstår der smerter i såret. Afhængigt af hvilke bakterier, der er i såret, kan det lugte kraftigt.  

Åreknuder 

Ofte ingen symptomer. Tyngde- og træthedsfornemmelse i benene, specielt efter at man har stået op i længere tid.  

 

Ung mand får ekkokardiografi 

 

Typiske undersøgelser for hjerte-kar-sygdomme 

Arbejds-EKG 

Blodprøve ved hjerte-kar-sygdomme 

EKG 

Ekkokardiogram 

Hjemmemåling af blodtryk 

Måling af blodtryk 

Røntgen af brystkassen