Svangerskabsforgiftning

Hvad er Svangerskabsforgiftning?

Hvis du får svangerskabsforgiftning (præ-eklampsi), har du forhøjet blodtryk samt udskillelse af protein i urinen. Tilstanden opstår hyppigst i sidste halvdel af graviditeten, men kan opstå så tidligt som uge 20. Svangerskabsforgiftning fører ofte til lavere vækst af fosteret, fordi barnet ikke får den næring, det skal have, pga. sygdom i moderkagen. Når du går til jordemoder og læge, undersøger man derfor altid, om du er ved at udvikle svangerskabsforgiftning. 

Symptomer

Du har ofte ingen symptomer ved den lette grad af svangerskabsforgiftning. Du kan være generet af ødemer ("vand i kroppen") med hævede fødder og hænder og dermed hurtig vægtstigning. Som regel kan du ikke mærke det forhøjede blodtryk eller proteinudskillelsen i urinen.  

Hvis du under graviditeten får synsforstyrrelser, svær hoved- eller mavepine og "vand i kroppen", skal du søge læge. Næsten alle gravide får imidlertid i dagens løb lidt hævelse af fødder i slutningen af graviditeten, men som regel forsvinder det i løbet af natten og regnes for helt normalt. 

Hvordan forløber sygdommen?

Svangerskabsforgiftning kan forløbe meget forskelligt. I de fleste tilfælde er tilstanden fredelig, men kræver regelmæssig kontrol. Forløbet af sygdommen er ikke til at forudsige, og selv tilfælde, der synes lette, kan pludselig udvikle sig til en livstruende sygdom for moderen pga. løsning af moderkagen, blødning, kramper, lever- og nyresvigt, blodpropper eller hjerneblødning. Dette sker dog sjældent. 

Risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning er også til stede op til to uger efter fødslen. Kramper hos en gravid eller fødende kvinde skal altid betragtes som svangerskabsforgiftning, indtil en eventuel anden årsag er fundet. 

Hos de fleste gravide med svangerskabsforgiftning bliver blodtrykket normalt og udskillelse af protein ophører få dage efter fødslen. 

Hvem får sygdommen?

Svangerskabsforgiftning ses hos op til 3 ud af 100 gravide. Som regel ved man ikke på forhånd, hvilke kvinder der udvikler svangerskabsforgiftning i sidste halvdel af graviditeten. Men der er nogle tilstande, som øger risikoen for at få sygdommen: 

• førstegangsgravide
• tvillingegravide
• graviditet med donor-æg
• tidligere svangerskabsforgiftning
• forhøjet blodtryk før graviditeten
• sukkersyge
• kronisk nyresygdom
• højt BMI (Body Mass Indeks)
• alder over 40 år
• race (sygdommen er hyppigere hos sorte og asiater end hos kaukasiske gravide)
• hvis der er gået 10 år eller mere efter sidste graviditet.

Mellem 0,5 og 3 promille af de gravide (maksimalt 3 ud af tusinde gravide) udvikler alvorlig svangerskabsforgiftning med påvirkning af et eller flere organer, centralnervesystemet (CNS), nyrer, lever og blodet. 

Hvad er årsagen til svangerskabsforgiftning?

Man ved ikke, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår. Moderkagens blodkar vokser ikke ind i blodkarrene i livmoderen, som de helst skulle, og derved mindskes blodgennemstrømningen til moderkagen og barnet. 

Kroppen reagerer på dette ved at sætte blodtrykket op. I svære tilfælde påvirker det fosterets vækst, da moderkagens funktion bliver mindre. Den bedste behandling af præeklampsi er, at moderkagen kommer ud - det vil sige, at man føder. 

Undersøgelser ved svangerskabsforgiftning

Gravide følges tæt med undersøgelser hos praktiserende læge og jordemoder, for at svangerskabsforgiftning kan opdages så tidligt som muligt. Ved alle graviditetsundersøgelser i sidste halvdel af graviditeten måles blodtrykket, og  urinen undersøges for protein.

Ved tegn på begyndende svangerskabsforgiftning vil du blive henvist til svangreambulatoriet, og få foretaget en  ultralydsscanning, hvor man undersøger din tilstand og fosterets vækst og tilstand. 

Behandling af svangerskabsforgiftning

Hvad kan jeg selv gøre? 

Behandlingen består i aflastning med ro, hvile og sygemelding. Dette er ofte tilstrækkeligt under nøje overvågning af blodtryk og nyrefunktion. Hvis du ikke kan få ro nok hjemme, eller din tilstand bliver værre, kan det være nødvendigt at indlægge dig på sygehuset, hvor både du og fosteret kan overvåges.

Medicinsk behandling 

Ved fortsat forhøjet blodtryk (dvs. over 160/110) skal du have blodtrykssænkende medicin. Bliver tilstanden værre trods denne behandling, er eneste behandling at afslutte graviditeten enten ved at sætte fødslen i gang eller give dig et kejsersnit. Hvis du er mindre end 34 uger henne i graviditeten, gives binyrebarkhormon (betamethason) som indsprøjtning 2 døgn efter hinanden, for på denne måde at modne fosterets lunger, så det bedre tåler den for tidlige fødsel.

De lægemidler, der anvendes til behandling af forhøjet blodtryk ved svangerskabsforgiftning, er nøje udvalgte, så de ikke påvirker fosteret unødigt. Det mest anvendte middel er methyldopa, som nedsætter dannelsen af adrenalin og dermed nedsætter modstanden i blodkarrene. Andre blodtryksnedsættende midler ( labetalol, nifedipin) kan imidlertid også anvendes. 

Forfattere