Kostråd ved irritabel tarm

Ved irritabel tarm vil mange opleve, at den mad, de spiser, er årsag til symptomerne eller forværrer dem. Fokus i behandlingen har hidtil været fibre i form af groft brød, grøntsager og frugt, væske og motion. Fibertilskud i form af havregryn og loppefrøskaller kan give en vis lindring, men ikke hos alle, og hos nogle (med diarré) kan for mange fibre gøre symptomerne værre. Personer, som har forstoppelse (47), som det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få en gradvis optrapning af fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller.  

Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter.  

Generelle kostråd ved irritabel tarm 

• Måltiderne bør indtages regelmæssigt i rolige omgivelser.
• Undgå at springe måltider over eller have for lange tidsintervaller imellem måltiderne.
• Indtag minimum 1,5 liter væske daglig, især vand og andre ikke-koffeinholdige drikke.
• Reducér mængden af te og kaffe til højst 3 kopper dagligt.
• Fordel og reducér evt. kostfibre over hele dagen (fx rugbrød og grovbrød)
• Reducer eller undgå indtag af rugbrød, blomkål, champignon, hvidløg og løg, og tørrede bælgfrugter
• Begræns indtaget af frisk frugt til højst 3 portioner (á 80-100 gram) dagligt
• Undgå sorbitol (kunstigt sødemiddel, der findes i tyggegummi, diabetes- og slankeprodukter)
• Oppustethed og luftdannelse kan undertiden afhjælpes ved indtag af havreholdig morgenmad. Der kan suppleres med hørfrø og loppefrøskaller.
• Reducér evt. indholdet af laktose

Low FODMAP diet  

Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. 

Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos over halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs.  

Diæten er krævende og skal altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at diæten ikke ændrer bakteriesammensætningen i tarmen. Der er flere studier der viser, at en moderat udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. 

Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse. Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. 

Hvad betyder FODMAP?  

FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: 

• Fermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen
• Oligosakkarider - en gruppe af kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder)
• Disakkarider - en gruppe af kulhydrater, der består af to molekyler
• Monosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle
• And - står for "og"
• Polyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol.

Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. 

Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås  

Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer.  

(Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) 

Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling.  

(Ananas, appelsin, kiwi og jordbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) 

Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havre. 

En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af laktoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje laktose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten laktosefri produkter.  

Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble og pære.  

Inulin er et kulhydrat, som bl.a. findes i asparges, men også i mange kosttilskud. 

FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten 

Ved forstoppelse  

Hvis problemet overvejende er forstoppelse, kan det hjælpe, hvis mængden af fibre gradvist øges i maden. Fibre findes i rugbrød, groft franskbrød, groft knækbrød, havregryn, groft mel, fuldkornspasta, fuldkornsris, kartofler, grøntsager, hørfrø, frugt og nødder. Spiser man flere fibre, får man sædvanligvis mere regelmæssig afføring. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, tarmbevægelserne stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Læs også artiklen om fiberrig kost.  

Forfattere