Psoriasis

Hvad er Psoriasis?

Symptomer

Større eller mindre skællende pletter er den mest almindelige form for psoriasis. Pletterne kan sidde overalt på huden, men mest almindeligt på albuer, knæ og i hårbunden. Skraber du de øverste skæl af, kan du se små blødninger i huden.  

Psoriasis kan desuden optræde i forskellige former: 

• Psoriasis i hudfolder (invers psoriasis) ses som røde pletter uden skæl i bøjefurerne, under armene, i lysken og i skridtet.
• Psoriasis i neglene ses ofte og viser sig som fortykkelse af neglen, og den er tilbøjelig til at løsne sig.
• Dråbeformet (guttat) psoriasis ses som små dråbeformede, skællende pletter over det meste af kroppen. Denne form er ofte udløst af en streptokok-infektion i halsen.
• Pustuløs psoriasis er en sjælden og mere alvorlig form, der viser sig som udbredte, små gule blærer (pustler), feber og sløjhed.

Hvordan forløber sygdommen?

Psoriasis er en kronisk sygdom. Den viser sig i udbrud, der kan være mere eller mindre omfattende, og som varer forskelligt. Et udbrud kan gå helt i ro, og man kan have korte eller lange perioder med meget lidt eller slet ingen psoriasis, men risikoen for et nyt udbrud er altid til stede.

Det er umuligt at forudsige sygdomsforløbet hos den enkelte psoriasispatient. Forløbet kan til dels afhænge af livsstil, og både psykisk og fysisk stress kan fremkalde et udbrud. Alkohol i større mængder kan også forværre sygdommen.

Infektioner og visse lægemidler kan udløse et udbrud hos personer med tendens til sygdommen. Beskadiger man huden ved fx at kradse i den, kan man få psoriasis i arret (Købner-fænomen). Derfor er det vigtigt, at man så vidt muligt undgår de ting, som kan fremkalde eller forværre sygdommen.

Psoriasisgigt er en komplikation, som 5-10 % af psoriasispatienter får. Den kan føles som let stivhed i leddene om morgenen, men kan også medføre større forandringer med smerter og ømhed, især i de yderste led på fingre og tæer. De store led og leddene i rygsøjlen kan også blive angrebet. 

Hvem får sygdommen?

Psoriasis rammer 2-3 % af befolkningen. Mange får det første udbrud i 16-20-års-alderen, men psoriasis kan ramme i alle aldre. Det er ikke sjældent, at de første tegn først ses i 50-60-års-alderen. Psoriasis er lige hyppig hos mænd og kvinder. Hvis en eller flere i din familie har psoriasis, har du øget risiko for at få sygdommen. 

Hvordan smitter psoriasis?

Psoriasis smitter ikke. 

Hvad er årsagen til psoriasis?

Årsagen til psoriasis kender vi ikke. Formodentlig er der flere faktorer, der spiller ind:  

• Infektioner, specielt streptokokinfektion i halsen,
• stress, alkohol, rygning, overvægt,
• visse lægemidler (bl.a. chloroquin, beta-blokkere og lithium)
  kan forværre psoriasis eller få sygdommen til at bryde ud, hvis du har tendens til psoriasis.
• Den røde farve i udslættet skyldes en vævsreaktion (inflammation) i huden.

Undersøgelser ved psoriasis

Psoriasis er som regel meget karakteristisk, men i tvivlstilfælde kan lægen tage en vævsprøve (hudbiopsi), som undersøges i mikroskop. 

Behandling af psoriasis

Hvad kan du selv gøre? 

Det er vigtigt, at du indstiller dig på, at psoriasis er en kronisk hudlidelse, selv om behandling kan mindske generne betydeligt. De fleste kan nøjes med lokalbehandling, men behandlingen afhænger af, hvor svært du er angrebet og af din alder. Behandlingen bør foregå i samråd med din læge.

Medicinsk behandling 

• Lokalbehandling med fugtighedscreme mindsker mængden af skæl og blødgør huden og kan evt. kombineres med tjære, binyrebarkhormon eller D-vitamin (calcipotriol). Binyrebarkhormon kan kun anvendes i få uger. Ved længerevarende behandling bør man anvende enten calcipotriol eller kombinationspræparater, som indeholder både calcipotriol og binyrebarkhormon.
• Lysbehandling (UVB-lysbade eller PUVA) eller klimaterapi (sol og badning i saltvand) har god virkning hos mange.
• Tabletbehandling er kun for patienter, som ikke opnår tilstrækkelig virkning med lokalbehandling og lys:
  • Acitretin er et A-vitaminlignende middel, der normaliserer celledelingen og hæmmer vævsreaktionen (inflammationen).
  • Apremilast, ciclosporin og leflunomid hæmmer vævsreaktionen (inflammationen).
  • Methotrexat hæmmer celledelingen og vævsreaktionen (inflammationen).
  • Adalimumab, brodalumab, dimethylfumarat, etanercept, golimumab, guselkumab, infliximab, ixekizumab, rizankizumab, secukinumab, tidrakizumab og ustekinumab er såkaldte biologiske lægemidler, der undertrykker kroppens immunforsvar og dæmper betændelsesreaktionerne ved de sværeste former for psoriasis og psoriasisgigt.

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Psoriasisforeningen eller Gigtforeningen. 

Forfattere