Cystoskopi

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Der kan være flere grunde til, at du skal have lavet en cystoskopi. De mest almindelige er:  

• Undersøgelse af blæren, hvis du fx har blod i urinen
• Undersøgelse ved fremfald af livmoder og blære, eller forstørret prostata
• Kontrol efter behandling af fx kræft i blæren, for at undersøge, om sygdommen er kommet igen
• Andre undersøgelser, fx udtagelse af vævsprøve (biopsi) fra blæren og måling af, hvor meget urin blæren kan rumme.

Hvad er en skopi?

En skopi kaldes også en kikkertundersøgelse.  

Der benyttes et fleksibelt skop, som er en bøjelig, lille slange som har et lille kamera på spidsen. Lægen kan gennem skopet se direkte på slimhinder og organer. Skopet er desuden udstyret med en kanal, der gør det muligt at tage en vævsprøve (biopsi). 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Blærens slimhinde undersøges, og den er normalt lys og glat og der kan ses små blodkar, som ligger lige under slimhinden. Fra hver nyre løber en urinleder som munder ud i blæren. Her løber små portioner urin ud fra og ind i blæren. Ved undersøgelsen bliver urinrøret også undersøgt ved, at kikkerten føres til og fra blæren. Hos mænd kan man til en vis grad også bedømme prostata (blærehalskirtlen), der ligger rundt om den øverste del af mandens urinrør. 

En cystoskopi kan vise, om der er - eller om der er tegn på - sygdom i blære og urinveje. Det kan fx være: 

Svulster i urinblæren 

Svulster i urinblæren opstår stort set altid i slimhinden og vil derfor kunne ses ved en kikkertundersøgelse. Der kan være tale om helt godartede svulster (som dog skal fjernes ved en kikkertoperation) og om kræftsvulster. Generelt kan man ikke med sikkerhed vurdere, om en svulst er godartet eller ondartet (kræft) ved kikkertundersøgelsen. Det kan først afgøres ved en efterfølgende kikkertoperation, hvor hele eller dele af svulsten fjernes og sendes til undersøgelse. 

Røde pletter i blæren 

Hvis du har blærebetændelse, bliver blærens slimhinde rød og irriteret. Der bør som udgangspunkt ikke laves en kikkertundersøgelse, hvis du har blærebetændelse, men der kan være undtagelser. Rødme af slimhinden kan også være tegn på forstadier til kræft i blæren eller på mere specielle betændelsesformer, som ikke skyldes bakterier. En endelig afklaring vil kræve en kikkertundersøgelse, evt. operation i narkose hvor der tages en prøve ( biopsi) af det røde område. 

Sten i blæren 

Nogle personer danner sten i urinblæren, ofte fordi de tømmer blæren dårligt. Stenene kan blive store eller der kan komme mange, og skal de som regel fjernes enten ved en kikkertoperation eller ved en operation gennem maveskindet. 

Udposninger på blæren 

Udposninger på blæren er ret almindeligt. Som regel kræver de ingen behandling eller kontrol. Hvis udposningerne er store og ikke tømmes ved vandladningen, kan de være årsag til vedvarende blærebetændelser, og kan evt. kræve behandling. Det kan en sjælden gang være nødvendigt at fjerne udposningerne enten ved en kikkertoperation eller ved en operation gennem maveskindet. 

Forsnævringer i urinrør eller på overgangen mellem urinrør og blære 

Forsnævringer skyldes ofte arvæv efter tidligere operation eller infektion i urinvejene. Forsnævringen kan i nogle tilfælde udvides ved hjælp af specielle sonder, men den kan være så udtalt, at endoskopet (kikkerten) ikke kan føres forbi, og patienten skal lægges i narkose. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Der findes to forskellige typer endoskoper (kikkerter) til brug ved cystoskopier:  

• Et fleksibelt endoskop er tyndt og bøjeligt og har cirka samme tykkelse som en blyant. Cystoskopi med denne type skop foretages i lokalbedøvelse, hvor der bruges en bedøvende gel. Undersøgelsen foretages ambulant og kræver ingen særlig forberedelse.

• Et stift endoskop af metal er lidt tykkere end det fleksible skop. Cystoskopi med denne type skop foretages som regel i rygmarvsbedøvelse eller fuld narkose under en indlæggelse. Forberedelsen til denne type cystoskopi er lidt mere omfattende på grund af narkosen.

Urinrørets munding afvaskes til en start, så området er sterilt. Så føres en lokalbedøvende gel ind i urinrøret. Endoskopet føres derefter forsigtigt op igennem urinrøret til blæren, som derefter undersøges. Under undersøgelsen hældes saltvand i blæren gennem en tynd kanal i skopet. Dette gøres for at udvide blæren, så alle områder i blæren kan undersøges. 

I forbindelse med cystoskopien, kan der laves en urinprøve for at undersøge, om der er unormale celler i urinen. Hvis der er unormale celler i urinen, kan det være tegn på en svulst i urinvejene, eller tegn på en urinvejsinfektion. 

Vævsprøver 

Ved en cystoskopi kan der udtages vævsprøver (biopsier) fra områder i blæren, hvor slimhinden ikke ser normal ud. Lægen bruger en lille "bidetang", som føres igennem en kanal i skopet. Området, hvor prøven tages, brændes kortvarigt for at stoppe de blødende blodkar. Hvis der er egentlige svulster i blæren, kan det være nødvendigt med en mere omfattende kikkertoperation for at vurdere og behandle svulsten. 

Blåt lys 

I specielle tilfælde kan der udover en almindelig cystoskopi, hvor der anvendes hvidt lys, laves en cystoskopi med blåt lys. Nogle forandringer i blæren ses bedre i blåt lys. Før undersøgelsen med blåt lys, anvendes et specielt stof i blæren, som kan få forandringer i blæren til at fremstå røde på en blå baggrund.  

En cystoskopi med blåt lys vil altid blive foretaget med et stift endoskop af metal, da der er stor sandsynlighed for, at der skal udtages vævsprøver eller fjernes forandringer. De gennemføres derfor altid i fuld narkose eller ved rygmarvsbedøvelse. 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Selve undersøgelsen, fra kikkerten indføres til den fjernes igen, tager kun 3-10 minutter. Det kan tage lidt længere tid, hvis der skal tages vævsprøver eller ses med blåt lys. 

Gør det ondt? 

Ved indføring af den lokalbedøvende gel kan det svie lidt i urinrøret, og selve indføringen af endoskopet i blæren kan være forbundet med lidt ubehag. Især mænd kan opleve ubehag, da deres urinrør er 15-20 cm langt og "bøjet", mens urinrøret hos en kvinde kun er ca. 4 cm langt og lige. Når endoskopet er i blæren, er det ofte ikke ubehageligt, dog kan der være lidt trykken over blæren, efterhånden som den fyldes med saltvand. De fleste af dem, som får undersøgelsen, fortæller bagefter, at det er mindre ubehageligt, end de havde frygtet. 

Efter undersøgelsen kan det svie ved de første vandladninger, og der kan være blod i urinen. Generne forsvinder ofte uden behandling, men der kan være en lille risiko for, at du udvikler en blærebetændelse efter undersøgelsen. Hvis det bliver ved med at svie, eller du får feber, skal du søge læge. 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter?  

Du kan køre i bil til og fra undersøgelsen. Hvis du skal i fuld narkose eller i rygmarvsbedøvelse må du ikke selv køre i bil efter undersøgelsen. 

Hvis du skal i fuld narkose eller have rygmarvsbedøvelse, vil der stå i indkaldelsesbrevet, hvordan du skal forholde dig. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Du skal oplyse om eventuelle allergier, da der er nogle få, der er allergiske over for visse af de stoffer, som bruges til afvaskningen inden undersøgelsen. 

Du skal som regel aflevere en urinprøve, når du møder til undersøgelsen, for at udelukke at du har en urinvejsinfektion. 

Hvis du skal i narkose, skal du faste før undersøgelsen. 

Særlige hensyn

Børn 

Børn skal altid i fuld narkose, når de skal have foretaget en cystoskopi. 

Blodfortyndende medicin 

Hvis der skal tages vævsprøver ved cystoskopien, skal du holde pause med visse typer blodfortyndende medicin inden undersøgelsen. Dette vil typisk stå i indkaldelsesbrevet og aftales med den afdeling, hvor du skal have foretaget cystoskopien. 

Graviditet

Normalt udsættes undersøgelsen, til graviditeten er overstået, da der er en lille risiko for blærebetændelse. Der kan dog være symptomer og forhold, som gør at undersøgelsen gennemføres. 

Amning

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen 

Dette skal du aftale med den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. 

I de fleste tilfælde vil du kunne se svaret på sundhed.dk, hvor du logger på med NemID. 

Det kan nogle gange være svært at forstå svaret, så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat. 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel. 

• Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
• Hvordan får jeg svar? (samtale, SMS, mail eller brev)
• Hvem giver mig svar?
• Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.