Meningitis

Hvad er Meningitis?

Symptomer

Meningitis begynder ofte med forkølelse, feber, utilpashed og hovedpine. Hovedpinen bliver værre, feberen stiger, og man kan få kvalme og begynde at kaste op. Lys og lyd generer, og hovedpinen bliver meget værre, når man bøjer nakken og ryggen. Derfor spænder man meget i nakke- og rygmusklerne (er nakke-ryg-stiv). Helt små børn vil ofte reagere med at bøje sig bagover for at prøve at nedsætte trykket i hjernen.
 

Den smitsomme meningitis kan udvikle sig til en alvorlig tilstand inden for kort tid. Hvis det er meningokok meningitis, kan man i nogle tilfælde få små, nålestikslignende blødninger i huden, som kan flyde sammen til større blødninger. 

Hvordan forløber sygdommen?

Meningitis kan komme efter en anden infektionssygdom, fx influenza, mellemørebetændelse eller lungebetændelse, hvor man er blevet svækket. Men man kan også få meningitis, uden at man har været syg først.
Hvis meningitis skyldes virus, bliver man som regel helt rask efter 1-2 uger. I enkelte tilfælde kan forløbet være mere langstrakt, med gener som hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. 

Hvis meningitis skyldes en bakterie, bliver de fleste raske igen, men bakterie-meningitis er en alvorlig sygdom, og der er hvert år nogle, som dør eller bliver hjerneskadede af bakterie-meningitis. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få meningitis. Men det er heldigvis en sjælden sygdom. I 2017 havde vi i Danmark 128 tilfælde af meningitis, som skyldtes bakterier. Heraf havde 11 smitsom meningitis (meningokok-meningitis). 

Hvordan smitter meningitis?

Hvad er årsagen til meningitis?

Meningitis som skyldes virus 

Virus-meningitis skyldes ofte Echo-virus eller Coxsackie-virus.  

Tidligere var fåresyge-virus (parotitisvirus) den mest almindelige årsag til meningitis, men vaccination med MFR-vaccine, der beskytter mod både mæslinger, røde hunde og fåresyge, har betydet, at vi stort set ikke ser dette virus som årsag til meningitis længere.
 

Meningitis som skyldes bakterier 

Bakterie-meningitis skyldes ofte bakterierne Neisseria meningitidis (meningokokker) eller Streptococcus pneumoniae (pneumokokker). Meningokokker findes i flere typer; A, B, C, Y og W, hvor type B er den hyppigste i Danmark. Type C var der kun 4 tilfælde af i 2016, og type A ses normalt ikke i Danmark, men er almindelig i Afrika.
Tidligere fik børn især meningitis med bakterien Haemophilus influenzae, men i dag er det meget sjældent i Danmark på grund af den Vaccination, børn får som en del af det danske børnevaccinationsprogram. 

Undersøgelser ved meningitis

Lægen undersøger, om du kan bøje nakken og få hagen ned til brystet, for at se, om du er nakke-ryg-stiv. Når du kommer på sygehuset, får du taget blodprøver, og din hjerne bliver CT-scannet. for at se, om du har overtryk i hjernen 

Du skal desuden have en lumbalpunktur (også kaldet en rygmarvsprøve) for at undersøge, om der er bakterier i din rygmarvsvæske (cerebrospinalvæsken).  

Specielle forhold hos børn

Behandling af meningitis

Vaccination 

Vaccination mod bakterien Haemophilus influenzae (HIB-vaccination), der typisk kan give meningitis hos børn under 5 år, indgår i Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram. Vaccinationen gives til børn i 3-, 5- og 12-måneders-alderen. 

Fra juni 2020 tilbydes pneumokokvaccination til alle over 65 år. 

Medicinsk behandling 

Det er vigtigt at undgå, at den smitsomme meningitis spreder sig. Derfor giver embedslægerne de personer, som har været i tæt kontakt med den syge ("boet sammen med"), en forebyggende behandling med ciprofloxacin (fluorquinoloner) - og i nogle tilfælde også vaccination, hvis dette er muligt - fordi de kan være blevet smittet.

Hvis du har bakterie-meningitis, skal du have antibiotika som indsprøjtning. Behandlingen afhænger af, hvilken bakterie det er, men ofte giver lægen et smalspektret penicillin eller eventuelt et bredspektret penicillin. Er du allergisk over for penicillin, får du et cefalosporin (ceftriaxon). 

Forfattere