Tuberkulose

Hvad er Tuberkulose?

Tuberkulose, ofte forkortet TB, er en infektion, som skyldes bakterien Mycobacterium tuberculosis. Infektionen rammer som regel lungerne, men den kan også ramme andre steder i kroppen. 

Symptomer

Symptomerne afhænger af, om sygdommen sidder i lungerne eller i andre organer. Ved begge former udvikler sygdommen sig dog relativt langsomt, og der er tit almindelige symptomer som træthed, nattesved, dårlig appetit, vægttab og vedvarende feber. Ved tuberkulose i lungerne er der hoste, åndenød og opspyt, som kan være blandet med blod. Ved tuberkulose i andre organer kan der være fx rygsmerter eller hævede lymfekirtler på halsen. 

Hvordan forløber sygdommen?

Smitten sker sædvanligvis uden at den smittede mærker nogle tegn på sygdom. Nogle få tuberkulose-bakterier overlever imidlertid og kan blive i kroppen i en slags dvaletilstand i årevis. Langt de fleste af dem, der smittes, vil aldrig mærke noget til smitten. Kun omkring 1 ud af 10 patienter, som er smittet, vil udvikle tuberkulose-sygdom i løbet af deres levetid. I særlig risiko for at udvikle sygdom er personer med svækket immunforsvar, personer i dårlig ernæringstilstand og personer med stort alkoholforbrug. Aktiv tuberkulose ses dog også hos personer, der ellers er helt raske. 

I Danmark var tuberkulose tidligere en alvorlig sygdom og årsag til mange dødsfald. Uden behandling er tuberkulose stadig alvorligt, men med behandling bliver langt de fleste helt raske. I andre dele af verden, især i nogle dele af Østeuropa, i Afrika og i Asien, er tuberkulose stadig årsag til mange dødsfald. 

Hvem får sygdommen?

I 2020 i Danmark var der 221 tilfælde af tuberkulose. Ca. 3/4 var hos indvandrere og deres efterkommere.  

Blandt ikke-indvandrere ses tuberkulose hyppigst hos midaldrende og ældre (ofte mænd), mens der hos personer af anden herkomst er relativt flere tilfælde blandt børn og yngre voksne.  

Hvordan smitter tuberkulose?

Smittekilden er næsten altid en person med tuberkulose i lungen, hvor den smittede udskiller bakterier i opspyt. Smitten overføres ved at man indånder luft, som indeholdenr dråber af opspyt fra en smitsom patient. Den syge er i praksis kun smitsom, hvis laboratoriet ved mikroskopisk undersøgelse af opspyt kan se tuberkulose-bakterier. Risikoen for smitte er størst ved tæt kontakt (inden for en meter) og hyppig kontakt, fx i familier. 

Hvad er årsagen til tuberkulose?

Tuberkulose skyldes bakterien Mycobacterium tuberculosis. 

Undersøgelser ved tuberkulose

En blodprøve kan måle, om immunforsvaret kan reagere mod tuberkulosebakterien (Quantiferontest). Hvis testen er positiv betyder det, at man tidligere har været udsat for tuberkulosebakterier og måske stadig har smitten i kroppen. Denne blodprøve har stort set erstattet en hudtest (Mantoux), der også måler immunforsvarets evne til at reagere mod bakterien. 

Ved mistanke om aktiv tuberkulose kan røntgenbillede af lungerne eller scanning af andre organer sandsynliggøre diagnosen, men disse undersøgelser kan ikke skelne mellem tuberkulose og andre årsager til fx lungesygdom. En sikker diagnose fås ved at påvise tuberkulosebakterien i opspyt, i væske fra mavesækken, i  urin eller  afføring eller i en vævsprøve.
Laboratoriet kan ofte i løbet af få dage afgive et sikkert svar, men undertiden kan det tage flere uger. 

Specielle forhold hos børn

Tidligere blev alle danske børn vaccineret mod tuberkulose (Calmette-vaccinationen, BCG-vaccine). Det gør de ikke længere, da tuberkulose er blevet en sjælden sygdom, og fordelene ved rutinemæssig vaccination derfor ikke længere opvejer ulemperne. Ved særlig høj risiko for at blive udsat for smitte tilrådes dog fortsat vaccination af visse nyfødte og børn under 12 år. 

Behandling af tuberkulose

Tuberkulose behandles med antibiotika i 6 måneder. Der gives fire slags antibiotika (ethambutol, isoniazid, pyrazinamid og rifampicin) samtidigt i de første to måneder. Derefter fortsættes med to af midlerne (isoniazid og rifampicin) i yderligere fire måneder. Sammen med lægemidlet isoniazid gives et vitaminpræparat (pyridoxin) for at forebygge bivirkninger.  

Det er meget vigtigt, at medicinen tages hver dag, da tuberkulose-bakterien kan blive resistent mod antibiotika, hvis man glemmer at tage medicinen. 

I Østeuropa og andre steder i verden er mange tuberkulosebakterier resistente over for de lægemidler, der bruges i Danmark. Det giver store problemer, idet der i mange tilfælde så er få muligheder for behandling, og at behandling tit må ske med anvendelse af lægemidler, som har mange bivirkninger og skal gives i en blodåre. 

Hvis du har flere spørgsmål om sygdommen, kan du kontakte Lungeforeningen. 

Forfattere