Ansigtslammelse

Revideret: 13.12.2022

Hvad er Ansigtslammelse?

Ansigtslammelse (facialisparese) er en fællesbetegnelse for nervelammelser i ansigtet, hvor den 7. kranienerve (nervus facialis) eller ansigtets bevægenerve er helt eller delvist lammet. 

Symptomer

De typiske symptomer er ret pludseligt indsættende ansigtslammelse med hængende mundvig, besvær med at lukke det ene øje og at rynke panden. Tilstanden kan i sjældne tilfælde være dobbeltsidig og giver da betydeligt talebesvær samt problemer med at spise og drikke.
Er der tale om en Borrelia-infektion, kan der være smerter mellem skulderbladene eller i arme eller ben. Hos de fleste har der forinden været et typisk rødt udslæt (erythema migrans), men borrelia-ansigtslammelse kan godt ske, uden at du har haft dette udslæt. 

 

Ved infektion med varicella zoster-virus, fx helvedesild, er der ofte svimmelhed, smerter i og bag det ene øre og i svælget. Du kan have feber og være almen utilpas.  

 

Er der lammelser i arme og ben, talebesvær eller eventuelt bevidsthedspåvirkning, bør du altid søge akut lægehjælp, mens en isoleret ansigtslammelse sjældent kræver akut behandling eller undersøgelse. 

Hvordan forløber sygdommen?

De fleste tilfælde bedres gradvist af sig selv, men lammelsen kan vare i flere måneder, og hvordan det går afhænger af årsagen til lammelsen. 

Er der tale om borrelia, kan man behandle med antibiotika, og det har som regel en god effekt på ansigtslammelsen. Er der tale om en alvorlig skade på nerven, er udsigten til bedring derimod væsentlig ringere, og der kan være varige mén. 
Komplikationer optræder i form af kosmetiske gener med skævt (asymmetrisk) ansigt, nedsat mimik i den ramte side og problemer med at lukke øjet med risiko for hornhindebetændelse. 

Hvem får sygdommen?

Ansigtslammelse uden anden sygdom (Bells parese) rammer ca. 750 danskere om året. Sygdommen kan ramme i alle aldersgrupper, men tiltager med stigende alder og rammer lige mange mænd og kvinder. Personer med sukkersyge eller svækket immunsystem har generelt en større risiko. 

Hvad er årsagen til ansigtslammelse?

Ansigtslammelse ses i forbindelse med infektion med varicella zoster-virus, fx helvedesild, ligesom borrelia også kan være ledsaget af ansigtslammelse, eventuelt endda med dobbeltsidig lammelse.
I mange tilfælde af ansigtslammelse kan man dog ikke finde nogen årsag, og tilstanden bedres af sig selv over uger til måneder. I de tilfælde, hvor lammelsen skyldes en hjernesygdom som blodprop i hjernen/hjerneblødning eller TCI/forbigående blodprop i hjernen, rettes behandlingen mod denne sygdom og består af operation og/eller genoptræning.

Undersøgelser ved ansigtslammelse

Undersøgelse af hud, slimhinder, ører, mund og svælg for fx udslæt er vigtig, ligesom en undersøgelse af reflekser og kraftudfoldelse ofte er nødvendig. Hvis der er mistanke om en alvorlig hjernesygdom foretages en CT/MR-scanning af hjernen, og hvis der er mistanke om infektion, undersøges rygmarvsvæsken for bakterier og virus ved en  lumbalpunktur, og lægen tager nogle  blodprøver

Specielle forhold hos børn

Ansigtslammelse ses sjældent hos børn og kræver nøjagtig de samme foranstaltninger og undersøgelser som hos de voksne, især bør øjet beskyttes, hvis det ikke kan lukke ordentligt.

Behandling af ansigtslammelse

Behandlingen omfatter genoptræning med mimiske ansigtsøvelser, klap for øjet, øjensalve og øjendråber.  

  

Brug af lægemidler afhænger helt af årsagen til lammelsen. Der gives antibiotika, fx penicillin til patienter med borrelia og aciclovir eller famciclovir ved virusinfektion.
I de fleste tilfælde med Bells parese er der ingen medicinsk behandling. Er der tale om følger efter en dårligt reguleret diabetes, kan bedre blodsukkerregulering anbefales. 

Forfattere

Jens Søndergaard (Forfatter)