Blodprop i de dybe vener
Hvis blodet af forskellige grunde ikke kan strømme normalt, kan der dannes en blodprop i de dybe vener.
Blodet størkner og der dannes en blodprop.
Blodprop i lungen
Revideret:
25.09.2018
Hvad er Blodprop i lungen?
Blodpropper i lungerne (lungeemboli) er betegnelsen for en tilstand, hvor en blodprop i de dybe vener har revet sig løs og er blevet ført med blodstrømmen til lungekredsløbet.
Symptomer
Typiske symptomer er pludselig indsættende åndenød, ofte ledsaget af sting-smerter ved vejrtrækning. Samtidig kan du have trykkende smerter i brystet, så sygdommen kan forveksles med blodprop i hjertet. Du kan have let feber og eventuelt hoste med blodigt opspyt.
Hvordan forløber sygdommen?
Forløbet afhænger af blodproppens størrelse. En stor blodprop, som blokerer for blodets indløb i lungerne kan føre til pludselig død.
En knapt så stor blodprop vil medføre akut, svær åndenød, som ofte aftager i løbet af dage eller uger, men i nogle tilfælde kan åndenøden være vedvarende og betyde operation med fjernelse af blodproppen.
Små blodpropper føres med blodet ud i lungerne og kiler sig fast i mindre blodkar i lungerne. I det omgivende lungevæv kommer der inflammatoriske (dvs. betændelseslignende) forandringer, som ofte strækker sig ud til lungehinden på lungernes overflade. Forandringerne i lungehinden kan i en periode give stingsmerter ved vejrtrækning og kan senere føre til sammenvoksninger mellem lungehinden og indersiden af brystkassen.
Blodkarrene i lungen frigør enzymer, som ofte vil føre til opløsning af mindre blodpropper i løbet af uger eller måneder, mens større blodpropper kun opløses delvis og efterlader ar-forandringer i lungerne. Små ar i lungerne giver ingen symptomer, men udbredte ardannelser medfører åndenød ved anstrengelser og i værste fald også åndenød i hvile.
Hvem får sygdommen?
Hvert år bliver 3-4.000 mennesker ramt af blodprop i lungen i Danmark, lidt flere mænd end kvinder, og hyppigheden stiger med alderen. Sygdommen rammer cirka 1 ud af hver 2.000 gravide kvinder, det vil sige 25-30 tilfælde om året, men det er meget sjældent at se dødsfald af lungeemboli i forbindelse med graviditet.
Hvad er årsagen til blodprop i lungen?
Den mest almindelige årsag til blodprop i lungen er en blodprop i de dybe vener i benene. Lungeblodpropper opstår ved, at hele blodproppen eller en del af den bliver ført med blodstrømmen op til lungekredsløbet. Blodprop i lungen og benet er således nært forbundne sygdomme med fælles årsager og risikofaktorer.
Undersøgelser ved blodprop i lungen
Ved mistanke om blodprop i lungerne skal du have følgende undersøgelser:
- blodprøve (D-dimer) til mulig afkræftelse af mistanke om blodprop i lungerne
- elektrokardiogram (ekg)
- blodprøve til måling af iltindholdet i blodet
- røntgen af lungerne
- scanning af lungerne med røntgenteknik (CT-scanning) eller radioaktive isotoper (scintigrafi)
- ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi)
- evt. ultralydsundersøgelse af benenes dybe vener.
Behandling af blodprop i lungen
Medicinsk behandling
Store, livstruende lungeblodpropper behandles indledningsvis med medicin, som opløser blodpropper. Hvis der ikke er tilstrækkelig virkning af behandlingen, kan der blive tale om akut operation til fjernelse af blodproppen.
I langt de fleste tilfælde er det dog tilstrækkeligt at give medicin, som modvirker dannelse af flere blodpropper. Medicinen er den samme, som anvendes ved behandling af blodprop i de dybe vener i benene, dvs. hepariner, direkte orale antikoagulantia (DOAK) og K-vitamin-antagonister.
Lægemidler
Blodfortyndende midler
Blodfortyndende midler (antikoagulantia) hæmmer størkningsfaktorerne i blodet og nedsætter dermed blodets evne til at størkne (koagulere).
Blodfortyndende midler bruges både til at forebygge blodpropsygdomme og til behandling af allerede udviklede blodpropsygdomme, som fx blodprop i de dybe vener eller i lungerne.
Ved hjerterytmeforstyrrelse, især atrieflimren og atrieflagren, øges risikoen for, at blodpropper opstår, og at allerede dannede blodpropper vokser yderligere eller river sig løs og sætter sig fast et andet sted i kredsløbet, fx i hjernens pulsårer eller i andre af kroppens pulsårer.
Blodfortyndende midler kan fx være
Hepariner og fondaparinux
Hepariner bruges til at forebygge blodpropper og til at modvirke vækst af allerede dannede blodpropper. Hepariner gives som indsprøjtning i en blodåre eller under huden, og virkningen indtræder med det samme. Behandlingen finder oftest sted på sygehuset, men kan også foregå i hjemmet, hvis behandlingen strækker sig over længere tid. Ved hjemmebehandling gives medicinen altid som indsprøjtning under huden.
Ved behandling af blodprop i de dybe vener eller i lungerne med en K-vitamin-antagonist, dabigatran eller edoxaban indledes behandlingen med et heparinpræparat i mindst 5 dage. Ved behandling af blodpropper hos gravide og hos cancerpatienter gives et heparinpræparat i hele behandlingsperioden.
Fondaparinux bruges til at forebygge blodpropper og til at modvirke vækst af allerede dannede blodpropper. Gives altid som indsprøjtning under huden, og virkningen indtræder med det samme. Bruges stort set kun til behandling på sygehus, men enkelte patienter kan dog få behandlingen hjemme inden en bypass-operation eller som behandling af en overfladisk veneblodprop.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Direkte orale antikoagulantia (DOAK)
Direkte orale antikoagulantia, kaldet DOAK, er blodfortyndende midler, som har en direkte hæmmende virkning på en af blodets størkningsfaktorer (faktor Xa eller trombin). Lægemidlerne findes som tabletter eller kapsler, som indtages oralt, dvs. gennem munden.
Midlerne kan i nogle tilfælde anvendes som alternativ til behandling med hepariner og K-vitamin-antagonister. Midlerne er godkendt til at forebygge blodpropper ved atrieflimren (hjerterytmeforstyrrelse) og efter operation i hofte og knæ. Endvidere bruges de til behandling af vene- og lungeblodpropper.
Midlerne gives i fast daglig dosis, som afhænger af din nyrefunktion, og for visse af midlerne afhænger dosis af din alder og vægt. Der kræves ikke laboratoriekontrol af INR i blodet, som ved behandling med K-vitamin-antagonister. Desuden har kost og andre lægemidler mindre indflydelse på effekten af behandlingen.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
K-vitamin-antagonister
K-vitamin-antagonister virker først efter nogle dages behandling. Virkningen kontrolleres ved undersøgelse af en blodprøve (INR), hvor man måler fortyndingsgraden af blodets størkningsfaktorer.
Blodprøver tages med få dages interval i starten af behandlingen. Den dosis, der skal til for at få INR i passende niveau, kan variere meget fra person til person (fra under 1 til 8 tabletter daglig). En høj dosis er ikke ensbetydende med svær sygdom, men alene et udtryk for, at medicinen omsættes hurtigt i kroppen.
Medicinens virkning ophæves af store mængder K-vitamin. Det er derfor vigtigt, at du under behandling med K-vitamin-antagonister kun spiser begrænsede eller ensartede mængder af fødevarer med højt indhold af K-vitamin. Det er især grønne grøntsager som grønkål og spinat, der har højt indhold af K-vitamin. Hvis du spiser store mængder K-vitamin, falder INR, og blodfortyndingen svækkes.
En række andre forhold kan påvirke INR. INR stiger ved feber, længerevarende diarré og større alkoholindtagelse, ved indtagelse af visse typer af anden medicin og i disse tilfælde bør INR kontrolleres med kortere interval. Det samme gælder, hvis du bemærker unormal blødningstendens.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Blodpropopløsende midler
Blodpropopløsende midler (fibrinolytika) er medicin, der gives i en blodåre, hvorefter der i blodet dannes et enzym (plasmin), som kan opløse blodpropper.
Blodpropopløsende midler bruges kun til behandling af nyligt dannede blodpropper, da behandlingen skal gives, inden blodproppen har forårsaget varig skade på det omkringliggende væv.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Forfattere
Jørn Dalsgaard Nielsen (Forfatter)
