Blodforgiftning
Hvad er Blodforgiftning?
Blodforgiftning (sepsis) er en infektion med bakterier i blodet, høj feber og påvirket almentilstand.Symptomer
Du får høj feber og kulderystelser, og du bliver utilpas. Hvis du er meget syg, kan temperaturen dog være normal eller endda lavere end normalt, dit blodtryk vil falde, og du kan gå i chok. Samtidig har du symptomer fra den infektion, som har givet dig blodforgiftningen, fx lungebetændelse.
Du er så syg, at du skal indlægges akut på et sygehus.
Hvordan forløber sygdommen?
Blodforgiftning er en farlig tilstand, og hvert år er der nogle i Danmark, der dør af sygdommen. De fleste kommer sig dog efter en blodforgiftning og bliver helt raske igen. En blodforgiftning er især farlig for ældre mennesker, mennesker, der i forvejen er svækket af en anden sygdom eller har nedsat immunforsvar.
Hvem får sygdommen?
Alle kan få blodforgiftning, men det er mest almindeligt hos ældre og hos personer, som er svækket af anden sygdom eller har nedsat immunforsvar.
Hvordan smitter blodforgiftning?
I de fleste tilfælde af blodforgiftning er det ens "egne bakterier", der er årsagen. Det er ofte bakterier fra huden, mundhulen eller fra tarmen, som giver en infektion i fx urinvejene eller i lungerne. Det kan også være en byld, som giver anledning til blodforgiftningen. Der er derfor ikke tale om smitte.
Hvad er årsagen til blodforgiftning?
Alle bakterier kan give blodforgiftning, men stafylokokker og colibakterier er de hyppigste. En blodforgiftning skyldes, at en infektion et eller andet sted i kroppen er gået over i blodet.
De mest almindelige betændelsestyper, som giver blodforgiftning, er:
- lungebetændelse
- nyrebækkenbetændelse
- sårinfektion med bylder
- knogle- eller ledbetændelse
- infektioner i mave og tarmkanalen.
Undersøgelser ved blodforgiftning
Lægen tager nogle blodprøver og sender dem til et laboratorium, som undersøger, hvilke bakterier, du har i blodet. Laboratoriet kan som regel give svar til lægen dagen efter. Svaret indeholder også besked om, hvilke antibiotika, som virker bedst på de bakterier, der er fundet. Andre blodprøver kan vise, hvor syg du er blevet af blodforgiftningen.
Lægen har også brug for at vide, hvor blodforgiftningen stammer fra, og derfor kan du få foretaget en række undersøgelser, fx røntgenbilleder af lungerne, ultralydsundersøgelse af nyrerne eller CT-scanning af maven.
Behandling af blodforgiftning
Blodforgiftning behandles med antibiotika. Ofte skal du have flere antibiotika samtidigt, som regel et bredspektret penicillin eller et cefalosporin, et aminoglykosid og metronidazol. Denne behandling rammer de fleste bakterier, og du får behandlingen, inden lægen ved hvilke bakterier, der har gjort dig syg.
Når lægen ved, hvilken bakterie der har givet dig blodforgiftningen, bliver din behandling gjort mere målrettet, og kan du normalt nøjes med at få et eller to antibiotika. Behandlingen varer ofte mindst 10 dage.
Lægemidler
Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men virker ogå på en del andre bakterietyper.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Andre penicilliner

Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Cefalosporiner

Et af cefalosporinerne, ceftriaxon, anvendes desuden uden for sygehus til behandling af gonoré.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Aminoglykosider

Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Metronidazol

Virker på bakterier som lever i iltfattige omgivelser (anaerobe). Disse bakterier er til stede i stort antal ved fx rodbetændelse i tænderne.
Carbapenemer

Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Andre midler mod bakterieinfektioner

Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|