Haresyge

Hvad er Haresyge?

Haresyge (toxoplasmose) skyldes en parasit, Toxoplasma gondii. 

Symptomer

Langt de fleste får slet ingen symptomer, når de smittes med Toxoplasma. Kun ca. 15 ud af 100 smittede får let feber samt eventuelt hævede lymfeknuder på halsen, i armhulerne og i lysken. 

Hvis man er født med toxoplasmose (medfødt toxoplasmose) kan der være nethindebetændelse i øjet, og i nogle tilfælde tegn på hjerneskade med for megen hjernevæske (hydrocephalus) og forkalkninger i hjernen. Et barn per 1-2 år vil have et alvorligt forløb med svære hjerneskader.

Hos personer med medfødt toxoplasmose kan infektionen aktiveres og være årsag til gentagne tilfælde af nethindebetændelse. Uden behandling er der risiko for blindhed. Aktivering ses især i barneårene. 

Hos immunsvækkede kan toxoplasmose aktiveres og være årsag til alvorlig sygdom som hjernebetændelse, hjertebetændelse eller øjenbetændelse. 

Hvordan forløber sygdommen?

De fleste, som smittes med haresyge, får ingen eller kun milde symptomer. Kroppens immunforsvar dræber de fleste af parasitterne, men nogle få overlever og ligger i dvale resten af den smittedes liv. 

Hos kvinder, som smittes, mens de er gravide, er haresyge et problem, idet smitten i nogle tilfælde overføres til fosteret og kan være årsag til hjerne- og øjenskader. Risikoen for at fosteret bliver smittet er størst, hvis kvinden smittes i sidste tredjedel af graviditeten og mindst, hvis kvinden smittes i første tredjedel af graviditeten. Kvinder, der er blevet smittet med parasitten inden de bliver gravide, overfører ikke smitten til fosteret. 

Hos personer, som er født med toxoplasmose, kan infektionen, som ligger i dvale, senere i livet blive aktiveret og være årsag til nethindebetændelse i øjet. Aktivering kan også ses hos personer med svækket immunforsvar, fx patienter med HIV-infektion og organtransplanterede patienter. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få haresyge. Ca. hver fjerde dansker i 30-års-alderen har tegn på, at de på et tidspunkt er blevet smittet med Toxoplasma.  

Gravide 

• Hvis en gravid får haresyge er risikoen for at fostret bliver smittet ca. 10 %, dvs. ved 1 ud af 10 gravide vil fosteret blive smittet, hvis smitten sker i 13. graviditetsuge.
• Hvis smitten sker i 36. graviditetsuge er det 70 %, dvs. 7 ud af 10 fostre bliver smittet.
• Mens smitterisikoen er størst sent i graviditeten, så er risikoen for symptomer hos det nyfødte barn størst ved smitte tidligt i graviditeten.
• Omkring 1 ud af hver 5.000 nyfødte bliver født med toxoplasmose.

Hvordan smitter haresyge?

Parasitten findes hos vilde dyr, fx hare, og heraf kommer navnet på sygdommen.
Den vigtigste kilde til spredning af parasitten i naturen er kattedyr. Nysmittede katte udskiller i en periode på ca. 2 uger store mængder parasitcyster (æg) i afføringen. Disse cyster kan spredes med overfladevand og kan overleve i naturen op til et år. Cysterne er smitsomme for dyr og mennesker. Det er forklaringen på, at kontakt med jord og vand kan udgøre en smitterisiko. Den enkelte kat udskiller kun cyster en gang i livet. Det er kun dyr i kattefamilien, der udskiller parasitcyster. 

Hos smittede dyr findes smitsomme vævscyster i muskulatur og indre organer. I vores del af verden er indtagelse af vævscyster i ikke gennemstegt kød formentlig den mest almindelige årsag til smitte hos mennesker. Cyster findes hyppigere hos lam, svin og vildt end hos kvæg og kyllinger. Cysterne ødelægges ved opvarmning til mere end 66^oC i 3 minutter, ved nedfrysning til -20^oC, ved saltning og ved rygning.

Det vigtigste er at undgå smitte, mens du er gravid. Lad være med at spise råt eller ikke gennemstegt kød, at smage på fars og drikke upasteuriseret mælk. Du skal holde god håndhygiejne og køkkenhygiejne, vaske frugt og grønt grundigt og evt. bruge handsker ved kontakt med jord. Endelig skal du undgå direkte kontakt med kattebakke, som skal tømmes og skoldes dagligt og helst af en anden end dig. 

Hvad er årsagen til haresyge?

Infektion med parasitten Toxoplasma gondii. 

Undersøgelser ved haresyge

Lægen tager en blodprøve. Laboratorieundersøgelsen kan vise, om du har dannet antistoffer mod parasitten. Undersøgelsen kan skelne mellem tidligere infektion og nylig smitte. Ved nylig smitte vil der være nogle særlige antistoffer (IgM antistoffer) i blodet. Det at skelne mellem tidligere og nylig infektion har især betydning hos gravide, idet kun nysmittede gravide kan overføre infektionen til fosteret. 

Hvis en gravid får haresyge under graviditeten, kan man afgøre, om fosteret er smittet ved en særlig undersøgelse af fostervandet. Hos det nyfødte barn kan man undersøge for infektionen i blodet. 

Behandling af haresyge

Visse antibiotika er virksomme mod parasitten. Sædvanligvis er det imidlertid ikke nødvendigt at behandle. Man vil dog behandle disse personer: 

• Gravide, der har sikre tegn på nysmitte med Toxoplasma, eller hvor der er konstateret smitte til det ufødte barn.
• Børn med medfødt, aktiv haresyge.
• Reaktivering af haresyge hos personer med medfødt toxoplasmose.
• Reaktivering af haresyge hos personer med svækket immunforsvar.

Behandling af haresyge er en specialistopgave. Ingen af de anvendte antibiotika er i almindelig handel her i landet, og lægen skal have en særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen for at anvende dem. 

Forfattere