Leddegigt
Revideret:
02.12.2021
Hvad er Leddegigt?
Leddegigt (reumatoid artrit) er en kronisk betændelse i kroppens bindevæv, først og fremmest i leddene.
Symptomer
Symptomerne er smerter, stivhed, hævelse i flere led, træthed og eventuelt let feber. Alle led kan blive angrebet, men håndled og fingerled er de typiske steder, du får symptomer. Leddene er ofte særligt stive om morgenen.
Hvordan forløber sygdommen?
Leddegigt er en kronisk sygdom, hvor du i perioder har ledsmerter, leddene hæver, og du er træt. Gigtbetændelsen i leddene kan med tiden ødelægge ledbrusken og det omgivende knoglevæv. I nogle tilfælde kan sygdommen også ramme bindevævet i andre organer. Du kan få små bindevævsknuder ("gigtknuder") i huden, fx ved albuerne og på fingrene. Dine øjne kan blive tørre og irriterede (Sjögrens syndrom).
Leddegigt kan også i sjældne tilfælde medføre lungehindebetændelse, hjertehindebetændelse, betændelse i blodkarrene med småsår i huden eller nervebetændelse.
Efter flere år med leddegigt kan du få nedsat arbejdsevne, og patienter med leddegigt lever i gennemsnit få år kortere end normalt. Moderne behandling kan dog normalisere både funktionsevne og forventet levetid.
Hvem får sygdommen?
Som regel begynder leddegigt i 30-70-års-alderen, men børn kan også få leddegigt. Tre gange så mange kvinder som mænd får sygdommen. I alt lider ca. 1 ud af 100 danskere af leddegigt.
Hvad er årsagen til leddegigt?
Immunsystemet spiller en vigtig rolle, men den egentlige årsag til leddegigt kender vi ikke. I visse familier ses en ophobning af tilfælde. Ydre faktorer spiller også ind, fx har rygere større risiko for at få sygdommen. Selv om leddegigt oftere ses hos kvinder, øger brugen af hormoner, fx p-piller, ikke risikoen.
Undersøgelser ved leddegigt
Lægen spørger, om du har stive led, smerter og hævelser i leddene, og du får undersøgt leddene og huden for gigtknuder. Blodprøver kan vise, om du har leddegigt og hvor aktiv, sygdommen er. Ved røntgenundersøgelser kan lægen se, om du har skader på ledbrusken eller knoglerne. Tidlige forandringer kan afsløres med ultralyds- eller MR-scanning.
Følges du ved en speciallæge i reumatologi (gigtsygdomme) kan du blive oprettet i databasen DANBIO, hvor patienter med leddegigt og visse andre gigtlidelser følges for aktivitet i deres sygdom.
Behandling af leddegigt
For at mindske udviklingen af varige skader i leddene skal du begynde behandlingen så tidligt som muligt.
Medicinsk behandling kan være:
- Smertestillende medicin, især NSAID, kan lindre smerter og ledstivhed, men påvirker ikke sygdomsforløbet på lang sigt.
- Binyrebarkhormon, som hurtigt dæmper gigtaktiviteten.
- Immunundertrykkende lægemidler dæmper selve gigtbetændelsen og kan hæmme ødelæggelser på leddene. Virkningen kommer først efter flere ugers eller måneders behandling.
- Biologiske lægemidler virker efter nogle uger, men som ved de immunundertrykkende lægemidler er der ikke effekt af behandlingen hos alle, og behandlingen er meget dyr. Alle de biologiske lægemidler skal gives som indsprøjtninger, enten i en blodåre eller under huden.
- De senest udviklede, men desværre også dyre lægemidler på det danske marked, er de såkaldte JAK-hæmmere. Disse tages som tabletter og hæmmer immunsystemet på en anden måde end de biologiske lægemidler.
For at du kan opnå det bedst mulige resultat af behandlingen, er det vigtigt, at du er godt informeret om sygdommen og om, hvilke behandlingsmuligheder du har.
Hvis du har leddegigt, har du øget risiko for afkalkning af knoglerne (osteoporose), for åreforkalkning og blodpropper. Du kan derfor have brug for behandling med midler mod osteoporose, kolesterolsænkende midler og evt. blodtrykssænkende midler.
Infektioner optræder hyppigere end hos den øvrige befolkning og behandles med relevante antibiotika. Du bør tale med din læge om at blive vaccineret mod influenza og evt. mod andre mikroorganismer.
Anden behandling:
- Ved operation kan du få fjernet den betændte ledhinde eller få korrigeret skader i leddene, fx få indsat kunstige led. Desuden kan du få hjælp til indlæg i sko eller ortopædisk fodtøj.
- Fysioterapi, hvor du lærer ledøvelser, er vigtigt, for at du kan bevare den normale bevægelighed i leddene og muskelstyrken omkring leddene.
- Ergoterapi omfatter blandt andet, at du lærer, hvordan du kan beskytte leddene, og får vejledning i, hvordan du skal bruge hjælpemidler.
Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Gigtforeningen.
Lægemidler
Svage smertestillende lægemidler
Svage smertestillende lægemidler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, evt. i kombination med caffein eller codein.
Se:
NSAID til systemisk brug
NSAID til systemisk brug virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
NSAID og misoprostol i kombination
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Immunundertrykkende midler mod leddegigt
Disse midler virker først, efter at du er blevet behandlet i nogle uger eller måneder. Det er ikke helt klart, hvordan midlerne virker, men formentlig skyldes virkningen en hæmning af immunsystemet og/eller en hæmning af et eller flere betændelsesstoffer.
Behandlingen kræver regelmæssig læge- og laboratoriekontrol, da disse lægemidler kan medføre bivirkninger som udslæt, lever- eller nyrepåvirkning og en hæmning af knoglemarven med nedsættelse af både røde og hvide blodlegemer og af blodplader i blodet.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Andre langsomtvirkende gigtmidler
Disse midler virker først, efter at du er blevet behandlet i nogle uger eller måneder. Behandlingen kræver regelmæssig kontrol hos læge samt blodprøvekontrol for at opspore evt. bivirkninger.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Biologiske midler mod leddegigt
Biologiske lægemidler minder om naturligt forekommende stoffer i mennesker. De kan målrettes sygdomsceller, og har ofte færre bivirkninger end mere traditionelle lægemidler, der ofte er fremstillet syntetisk. De virker ved specifikt at hæmme signalstoffer, der indgår i de inflammatoriske vævsreaktioner, man ser ved autoimmune sygdomme som fx leddegigt, psoriasis og visse tarmsygdomme.
Læs mere om biologiske og biosimilære lægemidler.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Binyrebarkhormoner til systemisk anvendelse
Binyrebarkhormoner til systemisk anvendelse er fx behandling med tabletter eller indsprøjtning (injektion).
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Binyrebarkhormoner til indsprøjtning i led og bløddele
Binyrebarkhormon, som indsprøjtes lokalt i led og bløddele, kan lindre smerter og hævelser.
Langsomt virkende binyrebarkhormon
Kunstig tårevæske
Ved Sjögrens syndrom, som er en kronisk gigtsygdom, bliver øjnene tørre og irriterede. Disse øjenmidler kan anvendes ved nedsat tåre- eller slimproduktion i øjnene.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Forfattere
Torben Grube Christensen (Forfatter)
