Angst
Hvad er Angst?
Angst er en naturlig reaktion hos mennesker, og vi føler angst, når vi pludselig bliver stillet over for en faretruende situation. Ved angsttilstande er angsten alt for stærk i forhold til den reelle fare, og man kan ikke kontrollere den. Derved mindsker sygdommen livskvaliteten og evnen til at klare de daglige opgaver i familien og på arbejde. Derfor bør angsttilstande behandles.
Der er forskellige angsttilstande:
- Ved panikangst kommer angsten som et lyn fra en klar himmel, og den er meget stærk.
- Ved socialfobi kommer angsten, når du er sammen med andre mennesker. Du er bange for at dumme dig og gøre en dårlig figur.
- Ved generaliseret angst er angsten konstant til stede, og du er bekymret og ængstelig.
- Ved OCD (Obsessiv-kompulsiv tilstand) har du tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger gennem mindst 2 uger.
- Ved agorafobi tør du ikke køre i bus, gå alene i supermarkedet eller lignende steder.
- Ved enkeltfobi er du bange for bestemte ting, fx edderkopper eller små, lukkede rum.
Symptomer
Når du har angst, er hele kroppen aktiveret. Du får hjertebanken, åndenød, snurren i fingrene, trykken for brystet og uro i maven. Psykisk oplever du et stærkt ubehag, som kan stige til stærk panik og angst for at blive sindssyg eller dø. Derfor forsøger du at komme væk fra alle situationer, der udløser angsten. Fremover vil du søge at undgå sådanne situationer.
Når angsten klinger af, bliver du bekymret og ærgerlig over, at du ikke kan kontrollere angsten. Nogle mennesker med angstsymptomer tror, at de har en alvorlig fysisk sygdom.
Hvordan forløber sygdommen?
Angst begynder som regel i ungdomsårene, men mange søger først hjælp, når de er 20-40 år. Mange har symptomer på angst hele livet, men har gode perioder og dårlige perioder. Hvis du har angst, har du øget risiko for at få en depression eller udvikle alkoholmisbrug.
Hvem får sygdommen?
Risikoen for på et eller andet tidspunkt at få en angstsygdom er 20 % for mænd (1 ud af 5 mænd) og 30 % for kvinder (næsten 1 ud af 3 kvinder). Det er høje tal, som dækker over alle angstsygdomme, lige fra de mildeste til de sværeste. Ældre har lavere risiko for angst end yngre.
Hvad er årsagen til angst?
Der er en vis genetisk (arvelig) tendens til angstsygdomme, men de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold, især under din opvækst, men også senere i livet. Angsten bliver ofte værre, når du bliver udsat for særlige belastninger, fx sygdom i familien eller problemer på arbejdet.
Undersøgelser ved angst
Gennem samtaler kan lægen stille en præcis diagnose, som er vigtig for at kunne give dig den rette behandling. Lægen undersøger dig også for fysiske sygdomme, der kan vise sig som angst, fx for højt stofskifte eller hjertesygdom. Muligvis skal du have taget blodprøver og et elektrokardiogram af dit hjerte.
Behandling af angst
For mange er information og rådgivning om, hvordan man skal klare de situationer, der fremkalder angst, tilstrækkeligt.
Andre kan hjælpes med angstdæmpende medicin eller psykoterapi (samtale- og adfærdsterapi). De to behandlingsformer kan tit med fordel kombineres.
Medicinsk behandling
Der er flere typer af angstdæmpende medicin. De virker på forskellige måder, og lægen vælger medicin ud fra den angstsygdom, du har. De fleste med angst opnår god virkning med lægemidler, der bruges mod depression, og disse lægemidler er i dag førstevalg til behandling af angst.
Du kan få mere information om angst hos Angstforeningen.
Lægemidler
SSRI-præparater
Denne gruppe af nyere midler mod depression påvirker især signalstoffet serotonin i hjernen. Da stofferne har færre bivirkninger end de klassiske midler, har de fået ret stor udbredelse. De bruges desuden ved behandling af angsttilstande.
SSRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Selective Serotonin Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.
De omtales desværre i medierne misvisende som "lykkepiller". De har ikke væsentlig virkning på normale psykologiske funktioner og kan derfor ikke misbruges, sådan som det er tilfældet med fx benzodiazepiner.
Midlerne benyttes både til behandling af akutte depressive episoder og i den forebyggende behandling. De anvendes herudover i stigende grad i behandlingen af angst og tvangstilstande.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
SNRI-præparater
Denne gruppe af antidepressive midler omfatter lægemidler, der påvirker et eller flere af hjernens signalstoffer, men på en mere præcis måde end de klassiske antidepressive midler. De påvirker således typisk to af de vigtige signalstoffer: serotonin og noradrenalin. SNRI-præparater har færre bivirkninger end de ældre lægemidler. SNRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Serotonin og Noradrenaline Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Benzodiazepiner mod angst og uro
Benzodiazepiner bør primært anvendes ved akut angst og uro, da de kan føre til afhængighed efter 4-8 ugers behandling.
Du må ikke pludseligt holde op med behandlingen, men skal nedsætte den daglige dosis gradvist over nogle uger eller evt. måneder. I modsat fald kan du få ubehagelige abstinenser, fx angst, uro og søvnproblemer.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Epilepsimidler mod angst
Buspiron
Buspiron anvendes ved generaliseret angst. Den angstdæmpende virkning skyldes, at stoffet påvirker signalstoffet serotonin, som spiller en vigtig rolle ved angst. Den maksimale virkning indtræder først efter 3-4 ugers behandling.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Hydroxyzin
Hydroxyzin tilhører en gruppe lægemidler, der benyttes mod visse allergiske sygdomme og køresyge (antihistaminer). Det er det eneste antihistamin, der bruges som angstdæmpende middel. Det har en beroligende og angstdæmpende virkning, der skyldes, at stoffet påvirker signalstoffet histamin i hjernen.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
