Blodprøvetagning

Revisionsdato: 18.11.2016

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Mange sygdomme vil påvirke dit blodbillede. Blodets sammensætning kan ændres, de enkelte faktorer i blodets sammensætning kan øges, mindskes eller ændre udseende, og visse sygdommen vil betyde dannelse af antistoffer eller indhold af fx bakterier i blodet. 

  

Ved nogle medicinske behandlinger skal du jævnligt have tjekket indholdet af medicin eller andre stoffer (fx glukose, kalium, natrium) i en blodprøve, for at se, om der skal ændres på dosis af medicinen. Se også: 

Hvad er blodprøvetagning?

En blodprøve er en mindre mængde (5-10 ml) blod, som tages fra en blodåre (vene). Som regel tages blodprøven i en af dine blodårer, som ligger lige under huden, fx i albuebøjningen. Du kan også få taget blodprøver i forbindelse med anlæggelse af en venflon (en slags kanyle) på håndryggen til i.v.-medicin. Er der kun behov for en lille blodprøve, kan den tages i en fingerspids eller i øreflippen.    

  

Inden blodprøven tages, får du en staseslange (elastik) strammet om overarmen. Det får blodet til at hobe sig op og fylde årerne, så blodprøven lettere kan tages. Derefter sprittes huden af for at undgå bakterier i blodprøven. Når spritten er fordampet, stikkes en nål ind i blodåren, og prøveglassene fyldes op. Det er almindeligt, at der tages flere glas til forskellige undersøgelser.  

  

Der tages blodprøve 

Hvad kan undersøgelsen vise?

I visse tilfælde kan en blodprøve afsløre din sygdom, fx vil et meget højt indhold af sukker i blodet ofte være tegn på diabetes (sukkersyge). I de fleste tilfælde bruges et blodprøvesvar til at understøtte diagnosen, fx vil blodets jernindhold ofte være lavt, hvis du har blodmangel.  

Forhøjet CRP (C-Reaktivt Protein) er tegn på en betændelsesreaktion. Hvis lægen har mistanke om bakterier i blodet, kan blodprøven sendes til bloddyrkning. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Du kan få taget blodprøver ved din egen læge, på et laboratorium eller på sygehuset. I mange tilfælde sendes blodprøven videre til analyse. 

  

Gør det ondt?  

Du kan mærke et lille stik, når kanylen føres ind i blodåren, men det gør ikke særlig ondt.  

Hvordan forbereder jeg mig?

I visse tilfælde skal du være fastende, dvs. du må ikke have spist eller drukket andet end lidt vand i 8-10 timer, inden blodprøven skal tages. 

Det er en god ide at medbringe dit sygesikringsbevis. 

Særlige hensyn

Hos børn kan man sætte et lokaltbedøvende plaster (Emla®) på 1 time før, blodprøven skal tages. Tag plastret af 15 minutter før, barnet skal stikkes. Plastrene kan købes på apoteket.  

Andre forhold

Svar på undersøgelse  

Du vil ofte få svar af din egen læge.  

 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. Skriv eventuelt en huskeseddel.  

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen? 

  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev) 

  • Hvem giver mig svar? 

  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen. 

Forfattere/Referenter

Louise Thrane (Forfatter)