Kredsløbsforstyrrelser

Revideret: 04.08.2016

Hvad er Kredsløbsforstyrrelser?

Kredsløbsforstyrrelse (claudicatio intermittens) vil sige, at du har nedsat blodforsyning til benene eller - sjældnere - til armene og fingrene eller et af kroppens organer. Den nedsatte blodforsyning medfører, at muskulaturen i benene (eller eventuelt et organ) får iltmangel og efterhånden mangel på næringsstoffer. 

Symptomer

I de fleste tilfælde mærker du, at du ved almindelig gang får smerter bag på underbenet (i læggen). Hvis du står stille, forsvinder smerterne, men de kommer igen, når du atter begynder at gå, og du må evt. standse op igen. I begyndelsen kan smerterne komme efter fx 500 meters gang, men efterhånden bliver strækningen kortere - du får ondt tidligere og tidligere.
 

Musklerne bliver efterhånden svagere og tyndere, huden bliver glat og mister sin behåring, og tæerne kan blive blå og gøre ondt, også i hvile. Hvis tilstanden forværres yderligere, kan der komme sår på benene, og der kan gå koldbrand i sårene. 

Hvordan forløber sygdommen?

Årsagen til kredsløbsforstyrrelser er især åreforkalkning, og da den bliver mere og mere udtalt med tiden, bliver den strækning, du kan gå uden at få smerter, efterhånden kortere og kortere. Senere kan du også få ondt i benene i hvile, i begyndelsen når du har benene hævet eller i vandret stilling, senere også, når dine fødder er i gulvet. Denne tilstand kan føre til koldbrand (vævsdød) i tæerne, og det kan blive nødvendigt at amputere. 

Hvem får sygdommen?

Kredsløbsforstyrrelse er mest udbredt hos ældre og hos patienter med sukkersyge.

Hvad er årsagen til kredsløbsforstyrrelser?

I langt de fleste tilfælde er årsagen en tiltagende åreforkalkning, især som følge af mangeårig rygning samt forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet.  

 

Fortsat tobaksrygningsukkersyge og nedsat nyrefunktion kan forværre tilstanden. Smerterne skyldes iltmangel. Musklerne i benet syrer til, der kan komme muskelkrampe, og man kan ikke gå mere. Når man stopper op, nedsættes iltbehovet i musklerne i benene, og smerterne aftager. Efter kort tid kan man gå igen. Heraf kommer navnet "vindueskigger-syndrom". Gangdistancens længde før der komme smerter afhænger af sygdommens sværhedsgrad, kort gangdistance er et udtryk for fremskreden sygdom.
 
En anden form for kredsløbsforstyrrelser er krampelignende sammentrækninger af de små blodkar (spasmer). Denne sygdom kan optræde hos yngre i form af "hvide fingre" (Raynauds syndrom). Spasmer kan blive udløst eller forværret af tobaksrygning. 

  

Sådan fungerer hjertet

 
  
 
 

Undersøgelser ved kredsløbsforstyrrelser

Lægen kan vurdere sygdommens sværhedsgrad ved at: 

  • undersøge pulsen på dine fødder og omkring anklerne
  • vurdere temperaturen på dine fødder
  • måle blodtrykket på dine tæer og ankler

Lægen kan vurdere de kirurgiske behandlingsmuligheder og få et overblik over benenes pulsårer ved 

  • en røntgenundersøgelse af pulsåren med et kontrastmiddel (arteriografi).

Desuden vil lægen formentlig tage blodprøver for at fastslå, om der foreligger højt kolesterol og/eller fedt i blodet

Behandling af kredsløbsforstyrrelser

Hvad kan jeg selv gøre? 

I de tidlige stadier af sygdommen kan du opnå en forbedring ved at: 

  • holde op med at ryge
  • blive behandlet med medicin mod kredsløbsforstyrrelser
  • træne fysisk med benene (ved at gå på trods af smerterne)

Operation 

Senere kan det blive nødvendigt med en operation, hvor lægen enten erstatter det forsnævrede stykke af blodkarret eller skaffer blodforsyning fra et andet kar. Hvis det ikke er muligt, kan en amputation blive nødvendig.
Hvis dit fedtindhold og/eller kolesterolindhold i blodet er forhøjet, kan du eventuelt undgå yderligere forværring af sygdommen  ved at tage kolesterolsænkende medicin. 

 

Medicinsk behandling 

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du få hjælp i Hjerteforeningen

Lægemidler

Midler mod kredsløbsforstyrrelser

Stoffet iloprost hæmmer blodpladernes evne til at klæbe til karvæggen og udvider de små blodkar. 

Pentoxifyllin gør blodet mere tyndtflydende og øger derigennem blodgennemstrømningen. 

Amlodipin udvider blodkarrene i benene.  

Kolesterolsænkende midler

Der findes seks typer medicin til at regulere indholdet af fedt- og kolesterol i blodet. Midlerne er inddelt efter deres virkningsmekanisme og omfatter 

Alle midlerne har maksimal virkning efter 4-6 ugers behandling. 

Fibrater
Fibrater hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol og triglycerid. Fibraterne sænker især indholdet af triglycerid i blodet og i mindre grad total-kolesterol. Derimod øger de HDL-kolesterol.
Virksomme stoffer Præparater
Nicotinsyre og analoger

Nicotinsyre hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol og triglycerid. Nicotinsyre sænker total-kolesterol og LDL-kolesterol. Det øger HDL-kolesterol og sænker triglycerid.
Acipimox er et nicotinsyrelignende stof, men med færre bivirkninger end selve nicotinsyre. 

Virksomme stoffer Præparater
Anionbyttere
Anionbyttere udskiller kolesterol i tarmen ved at opsuge galdesyre, som indeholder meget kolesterol. Kroppen bruger herefter kolesterol fra blodet til at producere ny galdesyre. Herved sænkes total-kolesterol og LDL-kolesterol.
Statiner
Statiner hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol. Statiner kan sænke indholdet af total-kolesterol og LDL-kolesterol med op til 50%, og hos nogle patienter kan de desuden øge HDL-kolesterol og sænke triglycerid.
Kolesterolabsorptionshæmmere

Kolesterolabsorptionshæmmere hæmmer optagelsen af kolesterol fra tyndtarmen. De sænker total-kolesterol og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol øges.
Kolesterolabsorptionshæmmere anvendes ofte sammen med et statin-præparat i de tilfælde, hvor behandling med et statin alene ikke har haft tilstrækkelig effekt. 

Forfattere

Lars Bjerrum (Forfatter)