Blodprop i de dybe vener

Revideret: 25.09.2018

Hvad er Blodprop i de dybe vener?

Blodprop i de dybe vener (dyb venetrombose) er en størkning af blodet i de dybe blodårer (vener), der fører blodet tilbage til hjertet. Sygdommen optræder mest i venerne i benene, især i underbenet. Sygdommen er tidligere kaldt dyb årebetændelse, men navnet er misvisende, da der ikke er tale om en betændelse. 

Symptomer

Typiske symptomer er ømhed og hævelse af benet. Benet kan føles varmt, og huden kan være rødlig eller blålig misfarvet. Du har ofte let feber. Dele af blodproppen kan rive sig løs og ende som en blodprop i lungen. Symptomer på en blodprop i lungen kan være stingsmerter ved vejrtrækning eller pludselig opstået åndenød. 

Hvordan forløber sygdommen?

En veneblodprop i underbenet går i de fleste tilfælde i opløsning af sig selv, men i ca. 15% af tilfældene vokser blodproppen op i lårets og bækkenets dybe vener, medmindre der gives behandling med blodfortyndende midler (antikoagulationsbehandling også kaldet AK-behandling). Denne behandling bør altid gives ved veneblodpropper, som går op over knæniveau. 

 

Behandlingen stopper væksten af blodproppen. Under behandlingen vil enzymer, som dannes i blodkarret, gradvis opløse blodproppen. Store blodpropper i bækkenvener og øverste del af låret opløses dog sjældent fuldstændigt, men omdannes i stedet til bindevæv, som helt eller delvis udfylder hulrummet i venen. Blodet må så i stedet finde vej ud af benet gennem et netværk af små vener (kollateraler), som efterhånden udvides på grund af det øgede tryk i benets vener. 

 

En nydannet veneblodprop kan løsne sig fra venen og blive ført med blodstrømmen til lungerne, og det kan i værste fald medføre døden. Risikoen for lungeblodprop (lungeemboli) falder meget, så snart AK-behandling er begyndt. 

Hvis en veneblodprop fører til vedvarende aflukning af den dybe vene, og der kun udvikles få sideløbende blodkar, kan det vedvarende høje venetryk i benet give anledning til en række andre symptomer: 

  • vedvarende hævelse af benet (ødem)
  • åreknuder (varicer)
  • eksem
  • sår på underbenet (venøst ulcus cruris)
  • gangbesvær (venøs claudicatio).

Hvem får sygdommen?

Der kommer cirka 10.000 nye tilfælde om året i Danmark - omtrent lige mange mænd og kvinder. Veneblodpropper ses meget sjældent hos børn. Forekomsten stiger gradvist fra 1 pr. 10.000 årligt i teenagealderen til 1 pr. 300 årligt blandt 80-årige. 

Hvad er årsagen til blodprop i de dybe vener?

Der er mange årsager til blodpropper i de dybe vener. De vigtigste er: 

  • større operationer, især i hofte og knæ
  • ændring i blodets evne til at størkne (trombofili)
  • mangelfuld brug af benenes muskler, fx på grund af lammelse, sygdom med langvarigt sengeleje eller lange flyrejser
  • visse p-piller (især de ældre typer p-piller med højt indhold af østrogen)
  • graviditet
  • visse kræftsygdomme
  • væskemangel
  • alvorlige skader, fx ved trafikulykker.

Undersøgelser ved blodprop i de dybe vener

I en del tilfælde kan man ved en blodprøve (D-dimer) afkræfte mistanke om en veneblodprop. Hvis D-dimer er forhøjet, får du en ultralydundersøgelse af venerne i benet. Hvis der samtidig er mistanke om blodprop i lungerne, får du endvidere foretaget en skanning af lungerne. 

Hvis der er mistanke om, at blodproppen skyldes ændringer i blodets størkningsevne, får du taget blodprøver til vurdering heraf. 

Behandling af blodprop i de dybe vener

Forebyggelse af blodprop i de dybe vener 

Du kan forebygge veneblodpropper ved brug af støttestrømper eller kompressionsstrømper, som sikrer, at blodet ikke ophobes i benenes vener. Metoden bruges ved større operationer og kan også benyttes ved lange rejser. Under lange rejser med begrænset benplads og ved sygdom, der kræver sengeleje, kan du desuden forebygge veneblodpropper ved at øge blodcirkulationen ved jævnligt at vippe med fodleddet og sørge for at drikke rigeligt med alkoholfri væske.

Behandling af blodprop i de dybe vener 

Sygdommen behandles med medicin, som standser væksten af blodproppen og samtidig nedsætter risikoen for, at dele af blodproppen river sig løs og danner blodpropper i lungerne. Der findes forskellige lægemidler, som hæmmer dannelsen af blodpropper: 

 

 

Behandlingen gives i 3 måneder eller længere. 

 

Det syge ben forsynes med kompressionsstrømpe for at modvirke hævelse af benet. Knælang strømpe er sædvanligvis tilstrækkeligt. 

 

Hos patienter med store veneblodpropper har man tidligere forsøgt at fjerne blodpropperne ved operation, men resultaterne har ikke været gode nok. Derimod har man opnået lovende resultater ved indsprøjtning af et blodpropopløsende middel direkte i blodproppen via et kateter. Derefter gives behandling med ballon-kateter og anlæggelse af stent, hvis der er forsnævringer i venen. En stent er et lille rundt net, der hindrer venen i at klappe sammen. 

 

Blodpropopløsende behandling anvendes kun ved blodprop i de dybe vener, når blodproppen sidder i de store dybe vener i bækken og lår, og kun hvis blodproppen er dannet inden for de seneste to uger. 

Lægemidler

Blodfortyndende midler

Blodfortyndende midler (antikoagulantia) hæmmer størkningsfaktorerne i blodet og nedsætter dermed blodets evne til at størkne (koagulere). 

 

Blodfortyndende midler bruges både til at forebygge blodpropsygdomme og til behandling af allerede udviklede blodpropsygdomme, som fx blodprop i de dybe vener eller i lungerne. 

 

Ved hjerterytmeforstyrrelse, især atrieflimren og atrieflagren, øges risikoen for, at blodpropper opstår, og at allerede dannede blodpropper vokser yderligere eller river sig løs og sætter sig fast et andet sted i kredsløbet, fx i hjernens pulsårer eller i andre af kroppens pulsårer. 

 

Blodfortyndende midler kan fx være  

Virksomme stoffer Præparater
Hepariner og fondaparinux

Hepariner bruges til at forebygge blodpropper og til at modvirke vækst af allerede dannede blodpropper. Hepariner gives som indsprøjtning i en blodåre eller under huden, og virkningen indtræder med det samme. Behandlingen finder oftest sted på sygehuset, men kan også foregå i hjemmet, hvis behandlingen strækker sig over længere tid. Ved hjemmebehandling gives medicinen altid som indsprøjtning under huden. 

 

Ved behandling af blodprop i de dybe vener eller i lungerne med en K-vitamin-antagonist, dabigatran eller edoxaban indledes behandlingen med et heparinpræparat i mindst 5 dage. Ved behandling af blodpropper hos gravide og hos cancerpatienter gives et heparinpræparat i hele behandlingsperioden. 

 

Fondaparinux bruges til at forebygge blodpropper og til at modvirke vækst af allerede dannede blodpropper. Gives altid som indsprøjtning under huden, og virkningen indtræder med det samme. Bruges stort set kun til behandling på sygehus, men enkelte patienter kan dog få behandlingen hjemme inden en bypass-operation eller som behandling af en overfladisk veneblodprop. 

Non-vitamin K-antagonist orale antikoagulantia (NOAK)

Non-vitamin K-antagonist orale antikoagulantia, kaldet NOAK, er blodfortyndende midler, som har en direkte hæmmende virkning på en af blodets størkningsfaktorer (faktor Xa eller trombin). Lægemidlerne findes som tabletter eller kapsler, som indtages oralt, dvs. gennem munden. 

 

Midlerne kan i nogle tilfælde anvendes som alternativ til behandling med hepariner og K-vitamin-antagonister. Midlerne er godkendt til at forebygge blodpropper ved atrieflimren (hjerterytmeforstyrrelse) og ved dyb venetrombose og lungeemboli, efter operation i hofte og knæ samt for enkelte af midlerne visse andre situationer.  

 

Midlerne gives i fast daglig dosis, som afhænger af din nyrefunktion, og for visse af midlerne afhænger dosis af din alder og vægt. Der kræves ikke laboratoriekontrol af INR i blodet, som ved behandling med K-vitamin-antagonister. Desuden har kost og andre lægemidler mindre indflydelse på effekten af behandlingen. 

K-vitamin-antagonister

K-vitamin-antagonister virker først efter nogle dages behandling. Virkningen kontrolleres ved undersøgelse af en blodprøve (INR), hvor man måler fortyndingsgraden af blodets størkningsfaktorer. 

 

Blodprøver tages med få dages interval i starten af behandlingen. Den dosis, der skal til for at få INR i passende niveau, kan variere meget fra person til person (fra under 1 til 8 tabletter daglig). En høj dosis er ikke ensbetydende med svær sygdom, men alene et udtryk for, at medicinen omsættes hurtigt i kroppen. 

 

Medicinens virkning ophæves af store mængder K-vitamin. Det er derfor vigtigt, at du under behandling med K-vitamin-antagonister kun spiser begrænsede eller ensartede mængder af fødevarer med højt indhold af K-vitamin. Det er især grønne grøntsager som grønkål og spinat, der har højt indhold af K-vitamin. Hvis du spiser store mængder K-vitamin, falder INR, og blodfortyndingen svækkes. 

 

En række andre forhold kan påvirke INR. INR stiger ved feber, længerevarende diarré og større alkoholindtagelse, ved indtagelse af visse typer af anden medicin og i disse tilfælde bør INR kontrolleres med kortere interval. Det samme gælder, hvis du bemærker unormal blødningstendens. 

Blodpropopløsende midler

Blodpropopløsende midler (fibrinolytika) er medicin, der gives i en blodåre, hvorefter der i blodet dannes et enzym (plasmin), som kan opløse blodpropper. 

 

Blodpropopløsende midler bruges kun til behandling af nyligt dannede blodpropper, da behandlingen skal gives, inden blodproppen har forårsaget varig skade på det omkringliggende væv. 

Forfattere