Blødningsforstyrrelser

Revideret: 26.06.2018

Hvad er Blødningsforstyrrelser?

De fleste kvinder har menstruation én gang hver måned fra puberteten og til overgangsalderen. En regelmæssig menstruationscyklus er en blødning, der varer 4-7 dage efterfulgt af en blødningsfri periode på cirka 3 uger. Derefter menstruation igen osv. Blødningsforstyrrelser er ændringer i den normale menstruationscyklus. Blødningsforstyrrelser er ikke en sygdom i sig selv, men det kan være et symptom på, at der er en forstyrrelse i hormonbalancen. 

 

Forstyrrelser i hormonbalancen kan ses ved stress og psykiske belastninger. Det kan også udløses af kraftig sportsaktivitet. I nogle tilfælde skyldes det en sygdom, fx en infektion i livmoderhalsen, og i sjældne tilfælde kan blødningsforstyrrelser skyldes en kræftsygdom. 

Symptomer

Helt unge kvinder med blødningsforstyrrelser føler sig som regel meget generet af symptomerne. Blødningerne kan være langvarige, til tider smertefulde (menstruationssmerter), og du kan ikke være sikker på, hvornår næste menstruation kommer.

I overgangsalderen viser symptomerne sig ved, at menstruationerne bliver mere uregelmæssige, og de kan "springe over" indimellem. Tidligere kunne du måske forudberegne med sikkerhed, hvornår næste menstruation ville komme, men det kan du ikke mere. Nogle menstruationer kommer før tiden og varer længere. Efterhånden bliver der længere og længere imellem, og du får symptomer på overgangsalderen i form af hedeture og svedudbrud. Til sidst holder blødningerne helt op. 

Hvordan forløber sygdommen?

Blødningsforstyrrelser er næsten altid forbigående og helt godartede. Hvis du bløder efter overgangsalderen, kan der dog være tale om mere alvorlige lidelser. 

Hvem får sygdommen?

De fleste kvinder har oplevet blødningsforstyrrelser en eller flere gange i livet, og kun hos et fåtal skyldes det egentlig sygdom. Omkring en femtedel af kvinder i 15-20 årsalderen har uregelmæssige blødninger i løbet af et år. Oftest skyldes det tilfældige og ufarlige hormonforstyrrelser, der går over af sig selv. Blødningsforstyrrelser er også hyppige hos kvinder i overgangsalderen, men blødningsforstyrrelser kan komme i alle aldre. Hvis der kommer uregelmæssige blødninger efter at man er holdt op med at menstruere, bør man kontakte sin læge, da det kan være tegn på alvorlig sygdom.  

Hvad er årsagen til blødningsforstyrrelser?

Hos yngre kvinder skyldes blødningsforstyrrelser næsten altid uregelmæssige ægløsninger. Yngre kvinder kan også få pletblødninger på grund af betændelse (fx klamydia) i livmoderhalsen. Hos yngre kvinder, der dyrker overdreven motion, og kvinder, der lider af spiseforstyrrelser, kan hormonbalancen blive sat ud af spil, og blødningerne kan blive meget svage eller helt udeblive.

Kvinder i 20-24-års-alderen kan få blødningsforstyrrelser som en bivirkning til brug af prævention. De viser sig som pletblødning i p-pille-perioden eller som kraftige blødninger på grund af spiral. I mere sjældne tilfælde skyldes det betændelse i livmoderhalsen (fx klamydia) eller slimhindepolypper i livmodermunden. Blødninger ved samleje kan skyldes celleforandringer på livmoderhalsen.

Blødningsforstyrrelser i 40-50-års-alderen skyldes hyppigst hormonforstyrrelser på grund af uregelmæssige ægløsninger.
Når du nærmer dig 50-års-alderen, ophører ægløsningerne gradvist. Du kommer derfor til at mangle hormonet gestagen, som bliver dannet i forbindelse med ægløsningen. Ved utilstrækkelig gestagenmængde bliver slimhinden i livmoderen afstødt for tidligt, og det medfører en blødning, der kommer før den forventede menstruation.

Menstruationerne holder som regel op omkring 50-års-alderen, men det varierer meget fra kvinde til kvinde. Hos nogle stopper de i begyndelsen af 40'erne, mens de hos andre fortsætter til slutningen af 50'erne. For næsten alle kvinder gælder det, at de sidste 4-6 blødninger er uregelmæssige, før blødningerne standser helt.

Blødningsforstyrrelser efter overgangsalderen kan i sjældne tilfælde skyldes kræft. Kvinder, der begynder at få uregelmæssige blødninger efter at menstruationerne er ophørt, skal altid undersøges for kræft. 

Undersøgelser ved blødningsforstyrrelser

Hos lægen får du foretaget en gynækologisk undersøgelse. Ved mistanke om blodmangel får du taget en blodprøve for at måle indholdet af hæmoglobin. Unge kvinder bliver som regel undersøgt for klamydia. Hvis der er mistanke om, at du kan have celleforandringer på livmoderhalsen, henviser din læge dig til en kikkertundersøgelse hos en gynækolog. Hos kvinder med blødningsforstyrrelser efter overgangsalderen kan det være nødvendigt at foretage en udskrabning for at undersøge livmoderen for kræftsygdom

Behandling af blødningsforstyrrelser

Langvarige og uregelmæssige blødninger kan behandles med hormoner.

Unge kvinder med blødningsforstyrrelser behandles bedst med p-piller.

Lidt ældre kvinder kan have blødningsforstyrrelser på grund af spiral. I så fald kan de få spiralen fjernet og erstattet med en spiral, som indeholder et gestagenhormon. P-piller kan også hjælpe. Hvis blødningsforstyrrelserne skyldes p-piller, kan det mange gange hjælpe at skifte til et andet mærke med en anden sammensætning af hormoner.
Kvinder med uregelmæssige blødninger i perioden omkring overgangsalderen kan behandles med gestagen i de sidste 2 uger af hver menstruationscyklus.

Hvis blødningerne er regelmæssige, men alt for kraftige, kan de mindskes med tranexamsyre eller med en gestagenspiral.
Midler mod gigt, de såkaldte NSAID, kan også anvendes mod for kraftige, regelmæssige blødninger. 

Lægemidler

P-piller (hormonmidler)

Hvordan forhindrer hormonmidler en graviditet? 

  1. Ægløsningen blokeres
  2. Livmoderhalsens slim ændres, så sædcellerne ikke kan trænge igennem
  3. Livmoderslimhinden ændres, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast.

 

Der findes tre slags hormonmidler mod graviditet: 

  • Kombinationsmidler, der indeholder hormonerne østrogen og gestagen
  • Midler, der kun indeholder hormonet gestagen (minipiller).
  • Hormonspiral, der afgiver hormonet gestagen.

 

Midler, som indeholder både østrogen og gestagen 

Kombinationsmidler er meget effektive, da de gør brug af alle de tre mekanismer, som er nævnt ovenfor. 

Midlerne deles op i de monofasiske med en konstant hormonpåvirkning gennem hele cyklus og de flerfasiske med varierende hormonniveau gennem cyklus. 

Monofasemidlerne findes som tabletter, depotplastre eller vaginalindlæg (ring). Flerfasemidler findes kun som tabletter. 

 

Hormonmidlerne inddeles i 4 forskellige generationer alt efter hvilken gestagentype, præparaterne indeholder: 

 

Få kvinder får bivirkninger ved brug af p piller, og ofte går bivirkningerne over, hvis man skifter til et andet præparat. Risikoen for blodprop er mindst for 2. generations p-piller.  

 

Hormonsammensætningen i monofasepræparater og flerfasepræparater er vist på pro.medicin.dk i afsnittet Hormonale kontraceptiva, tabel 1 og 2. 

 

Hormonmidler, som kun indeholder gestagen (minipiller) 

Traditionelle minipiller indeholder en lav mængde gestagen, som betyder, at ægløsningen sædvanligvis ikke blokeres. Den beskyttende effekt skyldes mest påvirkning af slimen i livmoderhalsen, som gøres uigennemtrængelig for sædcellerne. 

Behandling med gestagen i højere dosis som tabletter, implantat eller indsprøjtning hver tredje måned virker både ved at blokere ægløsningen og påvirker livmoderhalsens slim. 

 

Risiko og bivirkninger ved brug af hormonmidler mod graviditet 

Risikoen for blodpropper ved brug af p-piller er generelt lav. 

  • Hos kvinder i aldersgruppen 15-49 år uden brug af p-piller, er risikoen for en blodprop i venerne i størrelsesordenen 2-3 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
  • Hos kvinder, der anvender 1. og 2. generations p-piller stiger risikoen til 4-6 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
  • Hos kvinder, der anvender 3. og 4. generations p-piller er risikoen 6-9 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
  • Risikoen ved anvendelse af p-ring er den samme, som risikoen ved 3. og 4. generations p-piller, da gestagenet i ringen er 3. generation.
  • Risikoen for blodpropper ved anvendelse af p-plaster er ca. 7 gange højere end risikoen hos ikke-p-pillebrugere.

 

Da der er forskel i risikoen for at få en blodprop mellem de forskellige slags p-piller, anbefaler Sundhedsstyrelsen altid at starte med en 2. generationspille. Samtidig bør man vælge det middel, der har lavest indhold af ethinylestradiol. 

 

Kvinder over 35 år som ryger bør ikke bruge p piller pga. den øgede risiko for blodprop. Det samme gælder kvinder, der tidligere har haft blodprop eller er arvelig belastet pga. høj risiko for blodpropper. 

 

Hormonmidler og amning 

Hos kvinder, der har født, bør kombinationspræparater først begyndes, når amningen er godt i gang og normalt ikke før 6 uger efter fødsel, da disse p-piller kan mindske mælkedannelsen. 

 

Midler, som kun indeholder gestagen (minipiller), er særligt egnede under amning, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen eller modermælkens sammensætning. 

De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, og ved andre tilstande, hvor man ikke bør bruge kombinationsmidler. De kan også forsøges, hvis der kommer bivirkninger af kombinationspræparater. 

Ulempen ved minipiller er en lidt lavere sikkerhed pga. den manglende blokering af ægløsningen og tendens til uregelmæssige blødninger. 

 

Desuden findes der P-piller til kvinder med akne.  

Virksomme stoffer Præparater
Monofasepræparater

Ved monofasepræparater forstås P-piller, hvor alle tabletterne indeholder samme mængde hormon. 

Flerfasepræparater

Ved flerfasepræparater forstås P-piller, hvor tabletterne indeholder forskellig mængde hormon i de enkelte faser. Flerfasepræparater kan bestå af enten 2 eller 3 faser i løbet af én menstruationscyklus. 

Gestagener

Gestagen er det hormon, som er med til at regulere blødningerne, og det bruges mest til behandling af blødningsforstyrrelser. Gestagener anvendes sammen med østrogener for at nedsætte risikoen for livmoderkræft.

Spiral med gestagen

Virksomme stoffer Præparater

Tranexamsyre

Tranexamsyre virker ved at hæmme de stoffer i blodet, der opløser størknet blod, fx efter større operationer. Anvendes fx ved blødersygdomme og meget kraftig menstruation

Forfattere

Lars Bjerrum (Forfatter)