Restless Legs Syndrome

Revideret: 26.06.2018

Hvad er Restless Legs Syndrome?

Restless legs betyder uro i benene, og Restless Legs Syndrome (RLS) er en fællesbetegnelse for en tilstand med ubehagelige følelser i benene sammen med en uimodståelig trang til at bevæge benene.

Symptomer

Der er de samme symptomer ved den primære og den sekundære form af sygdommen, dvs. om sygdommen er opstået uden årsag, eller om RLS er opstået som følge af andre sygdomme. Symptomerne opleves som krybende, varmende, stikkende, sviende, sovende, brændende og undertiden stærkt smertende følelser dybt inde i det ene eller begge ben. Ubehaget opstår spontant og fremkalder ufrivillige, ofte voldsomme, bevægelser af benene.
Den almindeligste lokalisation er underben, men symptomerne forekommer også i fødder og underarme samt i mere sjældne tilfælde i lårene.

Symptomerne forværres eller opstår kun under hvile, og de forsvinder ofte omgående når man bevæger benene. De er værst om aftenen og om natten, og de ytrer sig ved rastløshed og en uimodståelig trang til at bevæge sig. Symptomerne varer fra ca. et kvarter til en time, men kan i nogle tilfælde vare hele natten og forstyrre nattesøvnen. Hos enkelte er symptomerne tilstede hele døgnet.

Symptomerne kan være stærkt irriterende, specielt når man gerne vil sidde stille, fx for at se fjernsyn. Det kan være svært at holde benene i ro. Generne kan også opstå under bilkørsel eller flyrejse, hvilket kan være stærkt invaliderende. Det kan være umuligt at gå i biografen eller teatret. Selv det at skulle gå til et almindeligt middagsselskab kan være vanskeligt. 

Hvordan forløber sygdommen?

Hvis man har RLS som følge af en anden sygdom, kan symptomerne forsvinde eller aftage, hvis man fjerner årsagen til denne sygdom.
Skyldes RLS bivirkninger til medicin, vil symptomerne forsvinde, hvis lægen synes, det er forsvarligt at stoppe behandlingen eller kan finde noget andet medicin uden denne bivirkning.
Hvis man ikke ved, hvad årsagen er, er RLS oftest en livslang sygdom, og typisk forværres symptomerne med alderen. Sygdommen kan ikke helbredes, men symptomerne kan holdes nede med livsstilsændringer og medicinsk behandling. 

Hvem får sygdommen?

RLS forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd. Sygdommen optræder som regel hos midaldrende personer, og hyppigheden stiger stærkt med alderen. Næsten hver anden person over 60 år har i varierende grad symptomer på RLS.

Hvad er årsagen til Restless Legs Syndrome?

Man kan ikke pege på en enkelt årsag til sygdommen. Der kan være arvelige faktorer, som medvirker til, at man får sygdommen, men årsagen er oftest ukendt (primær RLS). I nogle tilfælde kan sygdommen opstå som en følge af andre tilstande (sekundær RLS), herunder nyresygdomme, jern- og vitaminmangel, graviditet, skader på nervesystemet, gigtsygdomme, alkohol og rygning. Det kan også skyldes behandling med visse lægemidler, bl.a. midler mod epilepsi eller depression. 

Undersøgelser ved Restless Legs Syndrome

Der findes ingen undersøgelser, som kan vise, om du har RLS, så diagnosen stilles ud fra symptomerne. Du vil formentlig få udført en søvnregistrering, hvor man under søvnen optager hjerneaktiviteten på en elektroencefalograf (EEG). Du vil muligvis også fået foretaget en registrering af muskelaktiviteten med elektromyografi (EMG) og øjenbevægelserne med elektrookulografi (EOG). Lægen vil ofte tage nogle blodprøver for at undersøge, om RLS skyldes en anden sygdom. 

Behandling af Restless Legs Syndrome

Hvad kan jeg selv gøre? 

Sygdommen kan ikke helbredes, men symptomerne kan dæmpes ved behandling. Livsstilsændring i retning af en mere sund kost samt ophør med drikke, der indeholder koffein, fx kaffe, te og cola. Endvidere ophør med rygning og tilbageholdenhed med alkohol.

Sørg for gode søvnvaner og find den søvnrytme, der passer dig bedst. Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag og sørg for at være udhvilet. Soveværelset skal være køligt, stille og indrettet behageligt.
Lav et par minutters forsigtig træning inden sengetid, fx på en motionscykel, men undgå kraftig fysisk aktivitet lige inden du går i seng, da det øger symptomerne og forstyrrer søvnrytmen. Dyrk aktiviteter, som du kan styre selv, og som du ved virker, fx gåture, udstrækning, et varmt eller koldt bad, massage af det område, du har symptomer fra, varme eller kolde pakninger osv.

Medicinsk behandling 

Hvis de nævnte tiltag ikke er tilstrækkelige, kan det være nødvendigt med medicinsk behandling.
Medicin helbreder ikke sygdommen, men holder symptomerne nede.
Behandling omfatter følgende lægemidler: 

  • Dopaminagonister
    Dopaminagonister anvendes først og fremmest ved Parkinsons sygdom. Det stimulerer hjernecellerne på samme måde som dopamin, som er et naturligt forekommende signalstof i hjernen. De tre dopaminagonister, pramipexol, ropinirol og rotigotin kan også anvendes ved RLS, hvor de medfører symptomlindring og forbedrer søvnen. Efter længere tids behandling kan effekten aftage, og der kan udvikle sig ubehagelige bivirkninger.
  • Epilepsimedicin
    Gabapentin anvendes først og fremmest i behandlingen af epilepsi, men det har vist sig også at være effektivt til behandling af RLS. Især hvis der er mange smerter forbundet med sygdommen.
    To andre epilepsimidler, valproat og carbamazepin, har også været forsøgt til behandling af RLS, men effekten er usikker.
  • Stærke smertestillende midler
    Hvis smerter er det dominerende symptom, kan der blive behov for kortvarig behandling med stærkt smertestillende medicin, fx morfin, men der er en betydelig risiko for afhængighed, og behandlingen bør derfor ikke gives fast i længere tid.
  • Benzodiazepiner
    Sovemidler, fx benzodiazepiner, har effekt på søvnforstyrrelserne i forbindelse med RLS, men på grund af risiko for afhængighed og mindre effekt efter længere tids anvendelse bør disse midler ikke gives fast.

Lægemidler

Forfattere

Lars Bjerrum (Forfatter)