Cøliaki (glutenintolerans)
Hvad er Cøliaki (glutenintolerans)?
Cøliaki er en kronisk og livslang sygdom i tyndtarmen .Cøliaki behandles livet igennem med en diæt uden gluten. Ved cøliaki sker der en reaktion i tyndtarmen, og hvor du ikke tåler madens indhold af proteinet gluten. Gluten findes i hvede, rug og byg samt i almindelig havre. Den intolerance over for gluten, der ses ved cøliaki, skyldes en specifik immunreaktion i tyndtarmen. Reaktionen er forskellig fra allergiske reaktioner og anden overfølsomhed. Selvom sygdommen sidder i tyndtarmen, kan den give symptomer andre steder i kroppen og medføre fx knogleskørhed og blodmangel.
Symptomer
Symptomerne på cøliaki er mangeartede og kan være voldsomme eller mere svage. En del personer går rundt med cøliaki uden at have symptomer, der leder frem til diagnosen.
De typiske symptomer er mavetarmsymptomer som diarré, vægttab, vægttab eller underernæring og træthed. Du vil også ofte have problemer med luft i maven. Graden af symptomer i forbindelse med diagnosen kan dog variere meget fra patient til patient. Enkelte kan være helt uden symptomer og diagnosen stilles tilfældigt i forbindelse med en blodprøve.
Hvordan forløber sygdommen?
Du bør overholde en diæt resten af livet. Hvis du fortsætter med at indtage gluten, kan det give komplikationer i form af mangel på vitaminer og mineraler, afkalkning af knoglerne og øget risiko for kræft i tyndtarmen. Denne risiko forsvinder, når du holder dig fra gluten.
Hvem får sygdommen?
Man kan få cøliaki i enhver alder - fra spædbarn, barn og ung til voksen eller ældre. En forudsætning for at sygdommen bryder ud, er, at man har fået gluten i kosten. Samtidig er der en vis arvelighed ved cøliaki. Hvis en person får konstateret cøliaki, er der ca. 10 % risiko for, at førstegradsslægtninge (børn, søskende eller forældre) også har sygdommen. Det anbefales derfor, at forældre, søskende og børn til personer med nykonstateret cøliaki også undersøges for cøliaki. Det kan ske ved en blodprøve. Sygdommen kan også opstå, selvom der ikke er andre i familien med cøliaki.
Cøliaki ses i alle verdensdele. Sygdommen ses hyppigt i den vestlige del af verden. Forekomsten af cøliaki er 0,5-1 %, men kan være højere i enkelte lande.
Hvad er årsagen til Cøliaki (glutenintolerans)
Sygdommen skyldes en overfølsomhed over for gluten. Sygdommen er dog anderledes end allergi overfor fx hvede og mælk. Denne reaktion mellem kroppens immunsystem og gluten får tyndtarmens slimhinde til at miste sine fimrehår (villi) og dermed, i varierende grad, evnen til at optage næringsstoffer.
Undersøgelser ved Cøliaki (glutenintolerans)
Ved mistanke om cøliaki bør du altid kontakte lægen og blive undersøgt, før du begynder på en diæt. Det er vigtigt, at diagnosen stilles korrekt, før du selv begynder på diæten. Begynder du på diæten, inden diagnosen er stillet, begynder tyndtarmen, at hele, og blodprøverne begynder at blive normale. Du risikerer derfor at skulle spise gluten i en længere periode igen, før diagnosen kan stilles med sikkerhed.
Lægen kan tage en blodprøve for de stoffer, der hos cøliakipatienter involveres i kroppens reaktion over for gluten. Blodprøven hedder transglutaminase. Dette kan styrke en mistanke om, at du har cøliaki. Den endelige diagnose stilles ved at tage en lille prøve af tyndtarmens slimhinde, en tarmbiopsi, i forbindelse med en gastroskopi. I et mikroskop kan man derefter direkte se, om slimhinden er flad, dvs. om fimrehårene i tarmene mangler. Det er vigtigt, at du har spist mad med gluten i flere uger, før der tages en tarmbiopsi. Fimrehårene i tyndtarmen vokser frem igen, når du holder en glutenfri diæt.
Specielle forhold hos børn
Børn, som har cøliaki, og som ikke bliver behandlet, vil mistrives og have manglende g vækst og manglende vægtøgning. Børn har de samme symptomer som voksne.
Behandling af Cøliaki (glutenintolerans)
Diæt
Cøliaki udløses af proteiner, som findes i hvede, rug, byg. Populært kaldes disse kornproteiner for ’gluten’. Havre kan også have et utilsigtet indhold af disse proteiner. Behandlingen af cøliaki består derfor i, at du resten af livet skal være på en diæt uden gluten. En glutenfri diæt betyder, at du ikke må spise hvede (og spelt), rug og byg samt ikke glutenfri havre samt alle former for fødevarer, hvori disse kornsorter forekommer. Det betyder, at du pludselig må undvære almindelige brød, kager, pasta, pizza, burgere, tærter og mange færdigvareprodukter. Det kan i starten være meget svært at finde ud af hvilke fødevarer, der indeholder gluten. Det er derfor yderst vigtigt at læse varedeklarationerne på de enkelte fødevarer, du køber i forretninger eller på nettet.
Du kan få flere kostråd i artiklen Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans).
Det er meget vigtigt, at du overholder diæten for at undgå sygdomme som afkalkning af knoglerne, mangel på vitaminer og mineraler samt kræft i mave og tarmkanalen. Du bør desuden undersøges af en læge, der er specialist inden for mave-tarm-sygdomme og have en samtale med en klinisk diætist.
Hvis du har flere spørgsmål om cøliaki, kan du kontakte Dansk Cøliaki Forening.
