Forstoppelse

Revideret: 02.07.2018

Hvad er Forstoppelse?

Forstoppelse (obstipation) er en tilstand, hvor du har svært ved at komme af med afføringen. Typisk har du afføring to eller færre gange om ugen, hård eller knoldet afføring, skal trykke meget for at komme af med afføringen eller føler, du ikke er fuldstændig tømt i forbindelse med afføring. 

Symptomer

Forstoppelse viser sig først og fremmest ved, at du sjældent skal på toilettet. I milde tilfælde har du afføring hver 3. eller 4. dag. I sværere tilfælde kun hver 10.-12. dag. Afføringen er lille, hård og knoldet. Bughulen føles oppustet, og du kan have kolik. Du kan føle dig utilpas og få kvalme.

Har du blodmangel (tegn på nedsat blodprocent), synligt blod i afføringen, opkastninger eller vægttab, skal du kontakte din læge og blive grundigt undersøgt. 

Hvordan forløber sygdommen?

Det er meget forskelligt, hvor længe forstoppelse varer. Det kan være i korte perioder, fra et par måneder til 1 års tid, men det kan også vare i mange år, dog med færre symptomer i perioder. Forstoppelse er ikke livsfarlig, men kan være meget generende og ubehagelig - selv om det ikke påvirker din evne til at gå på arbejde. 

Hvem får sygdommen?

Mange tusinde mennesker i Danmark lider af forstoppelse. Kvinder får forstoppelse dobbelt så hyppigt, som mænd. Især 15-40-årige og ældre over 65 år lider af forstoppelse. 

Hvad er årsagen til forstoppelse?

Forstoppelse kan opstå uden, at man kan finde en årsag. Det ses også i forbindelse med andre sygdomme, fx lavt stofskifte og sukkersyge eller efter operationer i bughulen.
Bliver du behandlet med morfin og lignende medicin, kan du også få forstoppelse. Forstoppelsen forsvinder, når sygdommen er færdigbehandlet, eller når du holder op med at bruge morfin eller lignende medicin.

Mange med forstoppelse får forstyrrelser i muskel- og nervefunktionerne i tarmvæggen. Det betyder, at tarmindholdet bliver ført for langsomt gennem tarmen. Dermed opsuges der meget tarmvand, tarmindholdet tørrer ud og bliver ekstra vanskeligt at transportere ned til endetarmen og videre ud.

Mange ældre får forstoppelse, fordi de drikker for lidt væske og bevæger sig for lidt. 

Undersøgelser ved forstoppelse

Der findes ingen særlige undersøgelser for forstoppelse. Men lægen skal undersøge, om en anden sygdom kan være skyld i forstoppelsen. Hvis det er tilfældet, skal denne anden sygdom behandles først. Lægen gennemgår din medicin for at finde en mulig årsag. Dit stofskifte kan også blive undersøgt gennem en blodprøve, og din afføring skal undersøges for blod.
Du skal muligvis have en kikkertundersøgelse af tarmen ( koloskopi) op gennem endetarmen, hvis lægen har mistanke om tarmkræft

Specielle forhold hos børn

Børn får sjældent forstoppelse, men det kan ske.

Tarmen er i konstant bevægelse, og hos børn kan den krænge ind i sig selv (invagination). Det skyldes formodentlig børns store lymfeknuder i vævet omkring tarmene. Lette tilfælde giver forstoppelse, men i alle sværere tilfælde får barnet kraftige anfald af mavesmerter. 

Behandling af forstoppelse

Hvad kan jeg selv gøre? 

Lette grader af forstoppelse kan afhjælpes ved, at du ændrer din livsstil. Motion, fx lange gåture, jogging og svømning er et godt middel. Drikker du alkohol eller mange kopper kaffe hver dag, hjælper det at nedsætte forbruget. Undgå tobaksrygning. Drik masser af væske, og spis fiberrig kost, det vil sige groft brød, frugt og grøntsager. Få gode råd til en fiberrig kost i artiklen Kostråd ved forstoppelse. Hvis det ikke hjælper, kan du supplere med afføringsmidler.

Medicinsk behandling 

Afføringsmidler virker ved at ændre enten tarmindholdets sammensætning og mængde eller ved at stimulere tarmens bevægelighed.
Hvis du hver dag anvender et kraftigt virkende afføringsmiddel, er der større risiko for bivirkninger: 

  • Et overforbrug af de tarmstimulerende midler giver risiko for, at tarmens normale måde at presse afføringen fremad på bliver forstyrret.
  • Overforbrug af afføringsmidler, der øger vandindholdet i tarmen, giver risiko for væskemangel i kroppen og forstyrrelser i saltbalancen.

Lægemidler

Midler med virkning på tarmindholdet

Disse midler virker ved at binde vand i tarmindholdet og dermed blødgøre dette. Det er de mest anvendte midler til almindelige typer af forstoppelse

Tarmstimulerende midler

Disse midler stimulerer direkte tarmbevægeligheden. De hæmmer optagelsen af salt og vand eller øger udskillelsen af salt, vand og slim fra tarmen. De anvendes, når der ønskes en hurtig virkning, fx ved udtømning før undersøgelser af maven eller tarmene eller ved akut, smertefuld forstoppelse.
Kronisk forstoppelse kan behandles med mindre doser, fordelt over døgnet. Man vil dog først forsøge at komme igennem med kostændringer og afføringsmidler med virkning på tarmindholdet. 

Midler til tømning af tarmen

Disse midler indeholder saltblandinger. Man kan give dem i store mængder uden at forstyrre saltbalancen. De bruges til tømning af tarmen inden undersøgelser, fx røntgen.

Rektale afføringsmidler

Midlerne hældes direkte ind i endetarmen. De virker irriterende på tarmslimhinden, så endetarmen tømmer sig. De anvendes enten, når forstoppelsen alene skyldes problemer i selve endetarmen, eller før undersøgelser af endetarmen.  

Andre afføringsmidler

  • Linaclotid anvendes, hvor patienten har forstoppelse og  irritabel tyktarm.
  • Methylnaltrexon anvendes til patienter, der får forstoppelse på grund af smertestillende behandling med morfinpræparater.
  • Naloxegol anvendes for at mindske morfinpræparaters stoppende virkning i tarmen hos patienter med stærke smerter.
  • Prucaloprid anvendes til at lindre symptomerne ved kronisk forstoppelse, når andre afføringsmidler ikke har haft tilstrækkelig virkning.

Forfattere

Jakob W. Hendel (Forfatter)