Barnløshed

Revideret: 09.01.2017

Hvad er Barnløshed?

Man taler om barnløshed (infertilitet), hvis et par, der ønsker et barn, ikke opnår graviditet ved ubeskyttet seksuelt samliv inden for 1 år. Nogle par har fået ét fælles barn, men kan ikke opnå fornyet graviditet.  

Symptomer

De fleste barnløse har ikke andre symptomer, end at graviditeten udebliver.

Hvordan forløber sygdommen?

Nogle par opnår, at kvinden alligevel bliver gravid uden nogen behandling, men blot efter flere års forsøg. Efter behandling opnår 2 ud af 3 den ønskede graviditet. Chancen for graviditet falder markant med kvindens alder. 

Hvem får sygdommen?

Barnløshed skyldes sygdom i forplantningssystemet. Det kan være en medfødt sygdom, eller det kan opstå som følge af en anden sygdom.

Hvad er årsagen til barnløshed?

Hos 85% af alle barnløse kan påvises en årsag. De væsentligste årsager er: 

  • Kvinden mangler passage i æggelederne på grund af tidligere underlivsbetændelse, fx klamydia, endometriose eller underlivsoperation.
  • Kvinden mangler ægløsning og har uregelmæssig menstruationscyklus på grund af en hormonforstyrrelse.
  • Manden har dårlig sædkvalitet.
  • Kombinationer af forskellige årsager hos kvinden og manden.

Undersøgelser ved barnløshed

Først når parret forgæves har forsøgt at opnå graviditet i mindst 1 år, bør lægen undersøge dem for at finde årsagen til barnløsheden. Dog begynder man tidligere, hvis lægen har mistanke om sygdom hos kvinden (fx hvis hun tidligere har haft graviditet uden for livmoderen (ekstrauterin graviditet), underlivsbetændelse, gennemgået en underlivsoperation eller har uregelmæssige menstruationer) eller mistanke om sygdom hos manden (fx hvis han har haft mangelfuld nedsynkning af testiklerne som nyfødt).

Barnløse får typisk foretaget 5 undersøgelser: 

  1. Undersøgelse af kvindens livmoder og passagen gennem æggeledere ved hjælp af Hystero-salpingografi-ultralyd (HSU). Undersøgelsen kan også udføres som en traditionel Hysterosalpingografi (HSG) med røntgen.
  2. Undersøgelse af kvindens ægløsning ved at måle hormonet progesteron i en blodprøve en uge før forventet menstruation. Alternativt kan kvinden selv undersøge sin morgenurin midt i cyklus med en ægløsningstest.
  3. Måling af serum AMH (Anti Müllersk Hormon), der giver et udtryk for kvindens æg-reserve.
  4. Sædundersøgelse. I en normal sædprøve er der mindst 15 millioner sædceller pr. milliliter, og mindst halvdelen af sædcellerne bevæger sig godt.
  5. Både manden og kvinden skal i henhold til lovkrav testes for HIV og hepatitis B og C.

Behandling af barnløshed

Mangler kvinden ægløsning, kan hun hormonstimuleres enten med tabletter eller daglige indsprøjtninger. Ved uforklarlig infertilitet tilbydes typisk 3-4 behandlinger med såkaldt homolog intrauterin insemination, hvor oprensede sædceller sprøjtes op i livmoderen.  

Mangler kvinden passage gennem æggelederne, består behandlingen i kunstig befrugtning ved hjælp af reagensglasteknik. Denne behandling består i, at kvinden får daglige indsprøjtninger med hormoner, der stimulerer hendes ægdannelse i æggestokkene. Herefter tages de modnede æg ud og befrugtes uden for kvindens krop. Når ægget er begyndt at dele sig, sættes det tilbage i kvindens livmoder.

Hvis manden har let til moderat nedsat sædkvalitet, tilbydes behandling med homolog intrauterin insemination med stimulation af ægløsningen og insemination med oprensede sædceller i livmoderen. 

 

Hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet, kan parret behandles med såkaldt mikro-insemination (kaldet intracytoplasmatisk sædcelleinjektion; ICSI). Det er en reagensglasteknik, hvor én sædcelle indsprøjtes direkte i et udtaget æg.
En anden mulig behandling er at bruge sæd fra en anonym sæddonor. 

 

I meget sjældne tilfælde kan lægen forbedre mandens sædkvalitet gennem medicinsk behandling.

Ved uforklarlig barnløshed er insemination af kvinden den første behandling, parret får tilbudt. Hvis graviditet ikke opnås, tilbydes reagensglasteknik. 

 

Medicinsk behandling 

Medicinsk behandling af barnløshed omfatter anvendelsen af lægemidler, som alle på forskellig måde påvirker balancen mellem de kvindelige hormoner.
Hos kvinder med manglende ægløsning er formålet med den medicinske behandling at stimulere æggestokkens dannelse og løsning af et enkelt æg. Ved kunstig befrugtning med insemination eller reagensglasteknik er formålet at få dannet flere æg for dermed at øge chancen for graviditet.

Generelt er tabletbehandling enkel, billig og uden særlig risiko. Anvendelsen af daglige indsprøjtninger med midler, der direkte stimulerer ægdannelsen, er en specialistopgave og skal foregå under lægelig kontrol. Anvendelse af daglige indsprøjtninger giver øget risiko for tvillinger eller endog trillinger, og for overstimulation af æggestokkene. Overstimulation ses næsten udelukkende efter reagensglasbefrugtning. Overstimulation kan være en meget alvorlig komplikation, som typisk optræder i starten af graviditeten, hvor kvinden får udspilet mave, kvalme, mavesmerter, vægtstigning og almen utilpashed.

Der findes også lægemidler, der kan undertrykke ægdannelse og ægløsning. Formålet er at kunne kontrollere, at ægløsningen ikke sker, før æggene kan suges ud fra kvindens æggestokke. Disse præparater anvendes kun til kunstig befrugtning med reagensglasteknik. 

Lægemidler

Follitropin og menotropin

Disse midler indeholder follikelstimulerende hormon (FSH) eller FSH og luteiniserende hormon (LH) i kombination. 

De stimulerer direkte ægblærerne (follikler) i æggestokkene og tages af kvinden selv som daglige indsprøjtninger i underhuden. Jo større dosis, der gives, jo flere ægblærer modnes. Hvis kvinden ikke har ægløsning, gives en forsigtig dosis med det formål, at der dannes et enkelt æg. Ved kunstig befrugtning gives bevidst en stor dosis med henblik på, at kvinden udvikler mange ægblærer. Behandlingen kræver nøje lægelig kontrol af ægudviklingen ved hjælp af ultralydsscanning. Den eneste væsentlige risiko er tvillinger eller overstimulation af æggestokkene. 

Choriongonadotropin og lutropin

  • Choriongonadotropin anvendes til at fremkalde ægløsning. Choriongonadotropin er "graviditetshormonet", der dannes i moderkagen, men det virker ligesom hypofysehormonet luteiniserende hormon (LH), der fremkalder ægløsning. Efter indsprøjtning af hormonet finder ægløsningen sted efter cirka 40 timer. Indsprøjtningen kan tages af kvinden selv, efter at lægen ved ultralydsundersøgelse har sikret sig, at der er dannet mindst én moden ægblære (16-20 mm i diameter).
  • Lutropin kan anvendes sammen med follitropin til stimulation af ægdannelsen.

Bromocriptin og clomifen

  • Clomifen frigør de overordnede kønshormoner follikel stimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH), fra hypofysen, så ægmodningen stimuleres. Behandlingen gives som tabletter i 5 dage og påbegyndes mellem 2. og 5. dag i menstruationscyklus. Ægløsningen sker normalt omkring en uge efter sidste tablet. Selve behandlingen kan ske uden lægelig kontrol, men ideelt kombineres den med ultralydsscanning af æggestokkene og/eller ved en blodprøve, hvor man måler hormonindholdet.
  • Bromocriptin gives som tabletter og bør kun gives, hvis der er uregelmæssige menstruationer, og dette skyldes øget dannelse af hormonet prolaktin.
Virksomme stoffer Præparater

GnRH-antagonister

Gonadotropin-releasing hormone (GnRH) er et hormon, der dannes i hypothalamus i hjernen, og som regulerer frigivelsen af de to overordnede kønshormoner (gonadotropiner) follikel stimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH) fra hypofysen.
GnRH-antagonister blokerer for virkningen af GnRH, så der frigives mindre FSH og LH. GnRH-antagonister anvendes ved stimulationsbehandling i forbindelse med reagensglasteknik. Præparaterne anvendes i de sidste dage før ægudtagningen. Formålet er at forhindre, at kvinden får ægløsning, før æggene kan tages ud.  

Virksomme stoffer Præparater

GnRH-agonister mod barnløshed

Gonadotropin-releasing hormone (GnRH) er et hormon, der dannes i hypothalamus i hjernen, og som regulerer frigivelsen af de to overordnede kønshormoner (gonadotropiner), follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH) fra hypofysen.
 

Da det naturligt forekommende GnRH meget hurtigt nedbrydes i kroppen, er det ikke anvendeligt som lægemiddel. I stedet er der udviklet syntetiske GnRH-agonister, der virker ligesom det naturlige GnRH, men som kun langsomt nedbrydes i organismen. I løbet af nogle dage hæmmer disse præparater dannelse af FSH og LH og hæmmer dermed æggestokkenes hormondannelse.  


GnRH-agonisterne anvendes ved reagensglasbefrugtning til at kontrollere/hæmme æggestokkene. GnRH-agonisterne nedbrydes i tarmsystemet og tages derfor som indsprøjtning, depotimplantat eller som næsespray

Progesteron mod barnløshed

Progesteron anvendes ved ufrivillig barnløshed i forbindelse med kunstig befrugtning for at undgå for tidlig blødning efter oplægning af befrugtede æg i livmoderen. 

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere