medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Barnløshed Hvad er Barnløshed?Man taler om barnløshed (infertilitet), hvis et par, der ønsker et barn, ikke opnår graviditet inden for 1 år. Nogle par har fået ét fælles barn, men kan ikke opnå fornyet graviditet.De fleste barnløse har ikke andre symptomer, end at graviditeten udebliver.Hvordan forløber sygdommen?Nogle par opnår, at kvinden alligevel bliver gravid uden nogen behandling, men blot efter flere års forsøg. Efter behandling opnår 2 ud af 3 den ønskede graviditet.Hvem får sygdommen?Barnløshed skyldes sygdom i forplantningssystemet. Det kan være en medfødt sygdom, eller det kan opstå som følge af en anden sygdom.
Hvad er årsagen til barnløshed?
Hos 80% af alle barnløse kan påvises en årsag. De væsentligste årsager er:
Undersøgelser
Først når parret forgæves har forsøgt at opnå graviditet i 1 år, begynder man at undersøge dem for at finde årsagen til barnløsheden. Dog begynder man tidligere, hvis lægen har mistanke om sygdom hos kvinden (fx hvis hun har haft » underlivsbetændelse, gennemgået en underlivsoperation eller har » uregelmæssige menstruationer) eller mistanke om sygdom hos manden (fx hvis han har haft » mangelfuld nedsynkning af testiklerne i barndommen).
Barnløse får typisk foretaget 3 undersøgelser:
Røntgenundersøgelse af kvindens livmoder og æggeledere (
» hysterosalpingografi: HSG), specielt for at afklare, om kvinden har normal passage gennem æggelederne. Man kan også foretage en
» ultralydsscanning og se, om der er passage af væske gennem æggelederne (kaldet HSU). Undersøgelse af kvindens ægløsning ved at måle hormonet progesteron i en
» blodprøve en uge før forventet menstruation. Hvis progesteron er mere end 25 enheder, har kvinden normal ægløsning. Sædundersøgelse. I en normal sædprøve er der mindst 20 millioner sædceller pr. milliliter, og mindst halvdelen af sædcellerne bevæger sig godt.
Behandling
Mangler kvinden ægløsning, kan hun hormonbehandles enten med tabletter eller daglige indsprøjtninger. Mangler hun passage gennem æggelederne, består behandlingen i kunstig befrugtning ved hjælp af reagensglasteknik. Denne behandling består i, at kvinden får daglige indsprøjtninger med hormoner, der stimulerer hendes ægdannelse i æggestokkene. Herefter tages de modnede æg ud og befrugtes uden for kvindens krop. Når ægget er begyndt at dele sig, sættes det tilbage i kvindens livmoder.
Enkelte kvinder kan også have gavn af en kikkertoperation, der kan genskabe passagen gennem æggelederne.
Hvis manden har let til moderat nedsat sædkvalitet, bliver kvinden behandlet med stimulation af ægløsning og ved at få sprøjtet oprensede sædceller op i livmoderen (insemination). Hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet, kan parret blive behandlet med såkaldt mikroinsemination (kaldet intracytoplasmatisk sædcelleinjektion). Det er en reagensglasteknik, hvor én sædcelle indsprøjtes direkte i et udtaget æg, hvorefter det befrugtede æg sættes tilbage i kvindens livmoder.
En anden mulig behandling er at bruge sæd fra en anonym sæddonor. I meget sjældne tilfælde kan lægen forbedre mandens sædkvalitet gennem medicinsk behandling.
Ved uforklarlig barnløshed er insemination af kvinden den første behandling, parret får tilbudt. Hvis graviditet ikke opnås, tilbydes reagensglasteknik.
Medicinsk behandling
Medicinsk behandling af barnløshed omfatter anvendelsen af lægemidler, som alle på forskellig måde påvirker balancen mellem de kvindelige hormoner.
Hos kvinder med manglende ægløsning er formålet med den medicinske behandling at stimulere æggestokkens dannelse og løsning af et enkelt æg. Ved kunstig befrugtning med insemination eller reagensglasteknik er formålet at få dannet flere æg for dermed at øge chancen for graviditet.
Generelt er tabletbehandling enkel, billig og uden særlig risiko. Anvendelsen af daglige indsprøjtninger med midler, der direkte stimulerer ægdannelsen, er en specialistopgave og skal foregå under lægelig kontrol. Anvendelse af daglige indsprøjtninger giver øget risiko for tvillinger eller endog trillinger, og for overstimulation af æggestokkene. Overstimulation ses næsten udelukkende efter reagensglasbefrugtning. Overstimulation kan være en meget alvorlig komplikation, som typisk optræder i starten af graviditeten, hvor kvinden får udspilet mave, kvalme, mavesmerter, vægtstigning og almen utilpashed.
Der findes også lægemidler, der kan undertrykke ægdannelse og ægløsning. Formålet er at kunne kontrollere, at ægløsningen ikke sker, før æggene kan suges ud fra kvindens æggestokke. Disse præparater anvendes kun til kunstig befrugtning med reagensglasteknik.
 Lægemidler
Disse midler stimulerer direkte ægblærerne (follikler) i æggestokkene og tages af kvinden selv som daglige indsprøjtninger i underhuden. Jo større dosis, der gives, jo flere ægblærer modnes. Hvis kvinden ikke har ægløsning, gives en forsigtig dosis med det formål, at der dannes et enkelt æg. Ved kunstig befrugtning gives bevidst en stor dosis med henblik på, at kvinden udvikler mange ægblærer. Behandlingen kræver nøje lægelig kontrol af ægudviklingen ved hjælp af ultralydsscanning. Den eneste væsentlige risiko er tvillinger eller overstimulation af æggestokkene.
| Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | | | | | | | |
|
Choriongonadotropin anvendes til at fremkalde ægløsning. Choriongonadotropin er "graviditetshormonet", der dannes i moderkagen, men det virker ligesom hypofysehormonet "luteiniseriende hormon" (LH), der fremkalder ægløsning.
Efter indsprøjtning af hormonet finder ægløsningen sted efter cirka 40 timer. Indsprøjtningen kan tages af kvinden selv, efter at lægen ved ultralydsundersøgelse har sikret sig, at der er dannet mindst én moden ægblære (16-20 mm i diameter).
Lutropin kan anvendes sammen med follitropin til stimulation af ægdannelsen. | Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | |
|
Clomifen frigør de overordnede kønshormoner, FSH (follikel stimulerende hormon) og LH (luteiniserende hormon), fra hypofysen, så ægmodningen stimuleres. Behandlingen gives som tabletter i 5 dage og påbegyndes mellem 2. og 5. dag i menstruationscyklus. Ægløsningen sker normalt omkring en uge efter sidste tablet. Selve behandlingen kan ske uden lægelig kontrol, men ideelt kombineres den med ultralydsscanning af æggestokkene og/eller ved en blodprøve, hvor man måler hormonindholdet.
Bromocriptin gives som tabletter og bør kun gives, hvis der er uregelmæssige menstruationer, og dette skyldes øget dannelse af hormonet prolaktin.
| Virksomme stoffer | Præparater | | | | |
|
Gonadotropin-realeasing hormone (GnRH) er et hormon, der dannes i hypothalamus i hjernen, og som regulerer frigivelsen af de to overordnede kønshormoner (gonadotropiner), FSH ( follikel stimulerende hormon) og LH ( luteiniserende hormon) fra hypofysen.
GnRH-antagonister blokerer for virkningen af GnRH, så der frigives mindre FSH og LH.
GnRH-antagonister anvendes ved stimulationsbehandling i forbindelse med reagensglasteknik. Præparaterne anvendes i de sidste dage før ægudtagningen. Formålet er at forhindre, at kvinden får ægløsning, før æggene kan tages ud. | Virksomme stoffer | Præparater | | | | |
|
Gonadotropin-realeasing hormone (GnRH) er et hormon, der dannes i hypothalamus i hjernen, og som regulerer frigivelsen af de to overordnede kønshormoner (gonadotropiner), FSH (follikel stimulerende hormon) og LH (luteiniserende hormon) fra hypofysen.
Da det naturligt forekommende GnRH meget hurtigt nedbrydes i kroppen, er det upraktisk at anvende som lægemiddel. I stedet er der udviklet syntetiske GnRH-agonister, der virker ligesom det naturlige GnRH, men som kun langsomt nedbrydes i organismen. I løbet af nogle dage hæmmer disse præparater dannelse af FSH og LH og hæmmer dermed æggestokkenes hormondannelse.
GnRH-agonisterne anvendes ved reagensglasbefrugtning til at kontrollere/hæmme æggestokkene.
GnRH-agonisterne bliver ødelagt af mavesyren og kan derfor ikke tages som tabletter. I stedet må de tages som indsprøjtning, som depotimplantat eller som næsespray. | Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | | | | | |
|
Progesteron anvendes ved ufrivillig barnløshed, som skyldes mangel på hormonet gestagen.
| Virksomme stoffer | Præparater | | |
|
Revision dato2009-12-10
 Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
|
Luk vinduet
