Muskelgigt

Hvad er Muskelgigt?

Muskelgigt (smerter eller svaghed i musklerne) kan skyldes flere forskellige sygdomme: 

Myoser giver muskelsmerter helt lokalt.

Fibromyalgi giver udbredte muskelsmerter, du sover som regel dårligt og er meget træt.

Polymyalgi giver smerter i musklerne, i nakken og skuldrene og eventuelt også i bækkenmusklerne. Nogle har også betændelseslignende forandringer i blodkarrene i tindingen (arteritis temporalis) - det giver hovedpine og måske synsforstyrrelser. Du kan også føle dig alment syg med feber og vægttab.

Polymyositis medfører, at du har mindre kraft i de store muskler, så du kan have svært ved at rejse dig fra siddende stilling. Hvis musklerne i svælget er påvirket, kan du få synkebesvær. 

Hvordan forløber sygdommen?

Myoser er forbigående, lokale muskelsmerter. 

Fibromyalgi er udbredte muskelsmerter, som ofte har et langvarigt forløb, og som hos mange medfører nedsat arbejdsevne.

Polymyalgi svinder hos mange i løbet af et par års behandling. Ud over musklerne kan bl.a. blodkarrene til øjnene blive påvirket (arteritis temporalis). Hvis det ikke bliver behandlet, kan det føre til blindhed.

Polymyositis har et langvarigt forløb, hvor patientens muskelkraft er nedsat. 

Hvem får sygdommen?

Myoser kan ramme alle.

Fibromyalgi optræder især hos kvinder i 30-40-års-alderen.

Polymyalgi optræder efter 50-års-alderen, dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.

Polymyositis er en sjælden sygdom, som især rammer børn i 10-15-års-alderen og voksne i 40-60-års-alderen, kvinder rammes hypppigere end mænd. 

Hvad er årsagen til muskelgigt?

Den egentlige årsag til myoser og fibromyalgi kendes ikke, men psykiske faktorer spiller formodentlig ind.

Årsagerne til polymyalgi og polymyositis kendes heller ikke, men meget tyder på, at en almindelig infektion kan udløse en uhensigtsmæssig reaktion i immunsystemet. 

Undersøgelser

Myoser og fibromyalgi giver ingen ændringer i blodprøver eller på røntgenbilleder. Disse diagnoser stiller lægen ud fra din sygehistorie og ved at undersøge dine muskler. Det er karakteristisk ved fibromyalgi, at man er særlig øm på bestemte områder, såkaldte tender points.

Ved polymyalgi viser » blodprøver ofte forhøjet blodsænkning. Eventuelt får du også taget en vævsprøve fra arterien i tindingen, for at lægen kan se, om der er betændelsesforandringer i arterien (arteritis temporalis).

Har du tegn på polymyositis, kan en blodprøve vise, om du har forhøjet mængde af visse muskelenzymer i blodet. Du kan typisk også have forandringer ved en undersøgelse, hvor lægen måler de elektriske impulser i musklerne (EMG). En vævsprøve kan vise, om du har gigtbetændelse i musklen. 

Behandling

Myoser behandler du selv bedst ved at holde dig i gang fysisk. Undgå sengeleje. » Svage smertestillende midler eller kolde pakninger kan evt. anvendes. Ved længerevarende besvær kan det måske hjælpe med behandling ved en kiropraktor og instruktion i forskellige øvelser ved en kiropraktor eller fysioterapeut.

Fibromyalgi behandles med muskeltræning og eventuelt psykologbehandling. Der er ofte dårlig effekt af almindelige smertestillende midler eller NSAID-præparater, men visse midler mod  har vist sig at have en smertedæmpende virkning ved fibromyalgi.

Polymyalgi behandles med » binyrebarkhormoner, eventuelt suppleret med andre » immundæmpende midler (azathioprin og methotrexat).

Polymyositis behandles med binyrebarkhormoner og eventuelt immundæmpende midler (blandt andet azathioprin og methotrexat).
Behandlingen med binyrebarkhormoner indledes ofte med store doser. Efter få uger startes aftrapning til mindst mulige dosis, som kan holde dine muskelsmerter og andre symptomer væk. 

Forfattere