Spændingshovedpine

Revideret: 08.08.2018

Hvad er Spændingshovedpine?

Hovedpine er den mest almindelige form for smerte, vi kender. Langt de fleste anfald af hovedpine er spændingshovedpine. Det er en jævnligt tilbagevendende og godartet form for hovedpine. Spændingshovedpine er en pressende, trykkende smerte som et stramt bånd rundt om hovedet. Smerten er som regel mild til moderat i styrke, forværres ikke af fysisk aktivitet og er kun sjældent ledsaget af lys- og lydoverfølsomhed.

Det er vigtigt at adskille spændingshovedpine fra fx migræne, Hortons hovedpine eller hovedpine som et symptom på anden sygdom i kroppen, fx ved feber, influenza, forgiftning eller ved alvorlig sygdom i hjernen. 

 

Mange mennesker med spændingshovedpine kan opleve at have tilfælde af migræne med eller uden aura. Man taler så om en blandingstilstand, hvor spændingshovedpinen udløser migræneanfald. 

Symptomer

Symptomerne er anfald med milde til moderate smerter med fornemmelse af et pressende, trykkende stramt bånd rundt om hovedet. Smerterne forværres ikke af fysisk aktivitet, tværtimod kan de af og til lindres af en gåtur i frisk luft, og er kun sjældent ledsaget af lys- og lydoverfølsomhed. Man er ikke dårlig af smerterne og har ikke kvalme eller opkastninger, som ved fx migræne. Der er ikke feber, syns- eller føleforstyrrelser ved denne form for hovedpine. 

Hvordan forløber sygdommen?

Langt de fleste har kun enkelte anfald pr. år, og disse anfald volder sjældent bekymring, da de går over af sig selv eller kan behandles med et par almindelige hovedpinetabletter, som fås i håndkøb.

Hos enkelte personer bliver anfaldene dog hyppigere og hyppigere, og over en årrække kan der udvikles en kronisk hovedpine, der optræder dagligt eller mere end halvdelen af alle årets dage. Denne kroniske hovedpine er erfaringsmæssigt meget svær at behandle, og den kan være helt invaliderende.

Hvem får sygdommen?

Ofte starter hovedpinetendensen i barne- og ungdomsårene og kan tiltage gradvist i hyppighed fra 20-30-års-alderen. Der er kun en svagt faldende tendens med stigende alder over 40 år. Normalt kommer spændingshovedpine i anfald, og denne type har ca. 75% af befolkningen. Der findes også en kronisk form, hvor spændingshovedpinen er til stede i mere end 180 dage om året. Dette er mere sjældent, og kun 3% af danskerne er ramt af denne type.

De enkelte hovedpineanfald rammer næsten lige mange mænd og kvinder, men der er lidt over dobbelt så mange kvinder som mænd, der har den kroniske form. Der er en arvelig tendens, og risikoen for at få den kroniske form er tre gange så høj, hvis de helt nære slægtninge har denne type hovedpine.

Hvad er årsagen til spændingshovedpine?

Spændingshovedpine kan skyldes fysiske eller psykiske spændinger, deraf navnet. Personer med denne type hovedpine har meget mere muskelømhed i hovedets og halsens muskler end i andre muskler, og deres smertetærskel er nedsat. 


Ensidige og dårlige arbejdsstillinger, spændinger, bekymringer og stress, mangel på søvn, dårlig søvn og usund levevis er nogle af de årsager, som betyder mest. 

Et stort forbrug af smertestillende medicin (brug af smertestillende midler i mere end 10 dage pr. måned) være også årsag til spændingshovedpine. Man taler så om en  medicinoverforbrugshovedpine

Undersøgelser ved spændingshovedpine

I mange tilfælde kan lægen efter en almindelig undersøgelse og en grundig samtale med dig stille diagnosen spændingshovedpine. Hvis forløbet er usædvanligt, eller hvis du har andre symptomer fra nervesystemet, kan det være, du skal have taget blodprøver og have foretaget en CT/MR-scanning af hjernen. 

Specielle forhold hos børn

Lægen vil undersøge, om der er eventuelle risikofaktorer, fx ensidige, dårlige siddestillinger, stress og usund levevis hos børn, der klager over tilbagevendende hovedpine. Prognosen for bedring af hovedpinen er god, hvis der iværksættes tidlig forebyggelse.

Behandling af spændingshovedpine

Hvad kan jeg selv gøre? 

Det er meget vigtigt at forebygge anfald af hovedpine med et regelmæssigt øvelsesprogram, sund levevis og gode søvnvaner. Langt de fleste anfald behøver ingen medicinsk behandling, da anfaldet ofte går over af sig selv efter nogle timers søvn, hvile eller ændret arbejdsstilling. Nogle gange kan fysioterapi være gavnligt.

Medicinsk behandling 

Til anfaldsbehandling anvendes svage smertestillende midler som paracetamol, acetylsalicylsyre eller NSAID. Codein og de fleste blandingspræparater bør generelt undgås, da de kan fremkalde hovedpine.

Smertestillende medicin har derimod kun en beskeden effekt på den kroniske form og kan endda være med til at vedligeholde hovedpinen, hvis du tager smertestillende tabletter i mere end 10 dage om måneden.

Der findes endnu ingen tilfredsstillende behandling af den kroniske spændingshovedpine, men antidepressive midler, som amitriptylin, mirtazapin eller venlafaxin kan have en effekt. Midlerne anvendes normalt mod depression, men ved spændingshovedpine anvendes midlernes nervestabiliserende og smertestillende effekt og skal altså ikke tages som udtryk for, at man har en depression. 

Lægemidler

Svage smertestillende midler

Svage smertestillende midler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, evt. i kombination med caffein eller codein. 

 

Se 

Forebyggende behandling af kronisk spændingshovedpine

Amitriptylin er et såkaldt tricyklisk antidepressivt middel og anvendes almindeligvis til behandling af depression. Ligesom nyere depressionsmidler, som mirtazapin og venlafaxin, har det vist sig også at have en forebyggende effekt ved kronisk spændingshovedpine. 

Forfattere