Smerter

Revideret: 30.08.2016

Hvad er Smerter?

merte er en normal sanseoplevelse, der opstår, når en ydre eller indre påvirkning (skade eller sygdom) truer med eller beskadiger en del af kroppen.
Man kan ikke måle smerter direkte, da oplevelsen af smerter er noget personligt. Din beskrivelse af smerterne kan hjælpe lægen til at finde årsagen og dermed mulighederne for behandling. 

  

Lægen vil være interesseret i at vide, hvor smerterne sidder, hvordan de føles (dunkende, pressende, stikkende, svidende, brændende, jagende), og hvad der forværrer eller lindrer dem. Din oplevelse af smerte kan blive påvirket af mange faktorer, som fx angstdepression, "stress" og usikkerhed. 

  

Akutte smerter 

Akutte smerter opstår ved skade eller sygdom, fx i hud, knogler, muskler, sener eller indre organer. Disse smerter forsvinder, når skaden er helet eller sygdommen er behandlet. De kan vare fra et par dage til flere uger.
Akutte smerter er et hensigtsmæssigt faresignal, som har til formål at beskytte dig mod yderligere skade. Akut smerte er derfor normalt et symptom på en bagvedliggende sygdom, som kan kræve nærmere udredning. 

  

Længerevarende smerter 

Længerevarende smerter, fx efter operationer, er derimod uhensigtsmæssige, fordi de fysiske og psykiske ændringer, som smerterne kan medføre, fx forsinker helingen af såret, og dermed hvor hurtigt du kommer ud af sengen igen. Smerterne kan altså i sig selv medføre komplikationer. 

Kroniske smerter er smerter, som har varet længere end 3-6 måneder. Disse ses typisk ved vævsskade i bevægeapparatet, fx slidgigt eller efter operation i ryg, knæ eller skulder. Et særligt problem kan være smerter ved nerveskade. Det ser man fx efter amputation (fantomsmerter), som opstår fra uger til måneder efter, at nerveskaden er sket, også selvom skaden er helet op.
Smerter hos patienter med kræft er ofte en blanding af akutte og kroniske smerter og kan skyldes selve kræftsygdommen eller behandlingen. 

Symptomer

Symptomer 

Akutte smerter er et faresignal, især pludselige, voldsomme smerter. Det gælder fx brystsmerter ved en blodprop i hjertet eller lænde-lyskesmerter ved nyrestensanfald. Ved stærke smerter kan du få hjertebanken, hurtig puls, blive bleg, svedende og bange. Du bør kontakte din læge, lægevagten, skadestue eller ringe 1813 (Region Hovedstaden). Hvis du pludselig får voldsomme smerter, kan du evt. ringe 112. 

Kroniske smerter medfører ofte, at du også begynder at spekulere, evt. får du søvnforstyrrelser, hukommelsesproblemer, føler vrede, bliver deprimeret, får angstanfald, katastrofetanker, mister livsglæden og føler dig hjælpeløs. 

Hvordan forløber sygdommen?

Akutte smerter aftager og forsvinder efter helingen af det ødelagte væv.  

  

Kroniske smerter er smerter, som varer mere end 3-6 måneder efter helingen af det ødelagte væv. De kan være langvarige og i værste fald også livsvarige. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan føle smerte. Vi fødes med et velfungerende smertesystem, og selv for tidligt fødte børn kan føle smerte og reagere på det. Smertesystemet er et vigtigt beskyttelsessystem i de første barneår, så vi kan lære at undgå skader.
Smerter er det symptom, som oftest fører til konsultation hos den praktiserende læge, og omkring 50% af konsultationerne her drejer sig om smerter. 

Hvad er årsagen til smerter?

Lægen forsøger altid at finde årsagen til smerten, og hvis det er muligt behandle den underliggende sygdom, der er skyld i, at du har ondt. For mange kroniske smertetilstande er der oftest ingen mulighed for behandling af de udløsende faktorer, hvorfor der her vil blive tale om symptomlindring bl.a. med smertestillende lægemidler. 

Undersøgelser ved smerter

Din beskrivelse af smerterne, hvor de er, og hvordan de tidsmæssigt har udviklet sig, er en stor hjælp. Lægen bruger disse oplysninger i forbindelse med at stille en diagnose og eventuelt sætte ind med flere undersøgelser, fx blodprøverrøntgenbilleder og scanninger

Specielle forhold hos børn

Det kan være svært at finde ud af, om små børn har smerter, fordi de ikke kan beskrive smerten eller fortælle, hvor det gør ondt. Men børn kan føle lige så megen smerte som voksne.

Børn har også ofte svært ved at lokalisere smerte, fx kan symptomer ved mellemørebetændelse vise sig som mavesmerter. Smerter hos børn viser sig som regel ved, at de græder, klynker, har nedsat spise- og drikkelyst og kaster op. Ved mere alvorlige tilstande kan barnet ligge helt stille og evt. med benene trukket op under sig.

Hovedmidlet til at behandle smerter hos børn er paracetamol. Til børn med stærke smerter, bruger lægen en kombineret behandling efter de samme retningslinjer som for voksne. 

Behandling af smerter

Ikke-medicinsk behandling 

Ud over smertestillende medicin (analgetika) findes der en lang række andre former for behandling, som kan være smertelindrende: 

  • fysioterapi
  • afspænding
  • aktive nakke- og skulderøvelser ved fx spændingshovedpine
  • akupunktur ved muskelspændinger og rygsmerter
  • manipulationsbehandling (kiropraktorbehandling) ved rygsmerter
  • blokader med lokalbedøvende middel
  • elektrisk stimulation af nerverne gennem huden ved smerter, der skyldes nerveskader (Transkutan Elektrisk NerveStimulation, TENS).

Ved meget langvarige smertetilstande har de nævnte behandlinger oftest ingen eller kun kortvarig effekt, og du bør overveje, om du vil fortsætte behandlingen. 

 

Desuden kan du få hævet din smertetærskel ved at blive behandlet mod angsttilstande og depression og ved at få psykologisk støtte. 

 

Medicinsk behandling

Svage smertestillende midler
Lette til moderate smerter, fx hovedpine (spændingshovedpine), gigt, muskelsmerter og menstruationssmerter, kan behandles med svage smertestillende midler. Her anbefales primært paracetamol, som har færrest bivirkninger. Ved behandling af stærkere smerter kan lægen supplere med et gigtmiddel af NSAID-typen eller med de milde morfinlignende stoffer, fx codein eller tramadol.

Gigtmidler af NSAID-typen er lægen tilbageholdende med at give, specielt til længere tids behandling, da du risikerer at få forskellige bivirkninger, fx mavesår eller maveblødning. 

 

Behandling med paracetamol og gigtmidler bør ikke fortsætte ud over nogle få uger. Ved længerevarende brug af paracetamol og gigtmidler kan der som bivirkning til behandlingen opstå hovedpine, den såkaldte medicinoverforbrugshovedpine. Denne type hovedpine forsvinder igen, når behandlingen med paracetamol og gigtmedicin ophører.

Stærke smertestillende midler 

Har du stærke smerter, kan det være nødvendigt at supplere behandlingen med stærkere virkende smertestillende midler som morfin eller andre morfinlignende midler. Eksempler på, hvor du har gavn af denne kombinerede behandling, er efter større operationer og ved kræftsygdomme. Har du kroniske smerter af anden årsag end kræftsygdom, er morfin og morfinlignende midler sjældent egnede til langtidsbehandling. 

Lægemidler

Svage smertestillende midler

Svage smertestillende midler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre. Desuden findes der en række kombinationspræparater med coffein eller codein.  

Paracetamol

Paracetamol anvendes ved svage smerter og virker desuden febernedsættende.  

Paracetamol fås som tabletter, depottabletter, smeltetabletter, brusetabletter, mikstursuppositorier (stikpiller) og som infusionsvæske. 

  

Du bør ikke tage paracetamol, hvis din lever fungerer dårligt. Og du må ikke give paracetamol til børn under 2 år uden aftale med lægen. 

Ved selv en beskeden overdosis (10-15 g), hvilket er 20-30 tabletter, kan der optræde livsfarlige forgiftningssymptomer. Disse ses sædvanligvis først 1-3 døgn efter indtagelsen. Hvis du samtidig drikker alkohol eller har en leversygdom, forværres forgiftningssymptomerne.
 

Ved mistanke om overdosering bør man hurtigst muligt søge skadestue, hvor behandling kan sættes i gang.  

Codein
Virksomme stoffer Præparater
Kombinationspræparater med codein

Ved at kombinere med det svage morfinmiddel, codein, kan man måske få en stærkere smertestillende virkning. Codein kan give anledning til afhængighed, hvis det tages igennem længere tid. 

Kombinationspræparater uden codein
Tramadol

Tramadol er et morfinlignende middel til behandling af lette til moderate smerter. Tramadol har svagere smertestillende virkning end morfin, men kan også give anledning til afhængighed, dog ikke i så udtalt grad som ved morfin eller andre stærke morfinlignende lægemidler. 

NSAID

NSAID er en forkortelse af "Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug. Der findes en lang række NSAID, som først og fremmest anvendes i behandlingen af gigtsygdomme. NSAID dæmper de vævsreaktioner (inflammation), som blandt andet ses ved disse sygdomme - det kan fx være hævede led eller betændelseslignende tilstande i bindevæv. NSAID virker også febernedsættende og smertestillende (fx efter operative indgreb). NSAID har desuden en smertelindrende virkning ved smertefulde menstruationsblødninger.

I gigtbehandlingen virker NSAID i løbet af et par dage, men medicinen påvirker ikke selve sygdomsforløbet på længere sigt. NSAID virker smertestillende og mindsker ledstivhed ved at hæmme dannelsen af de såkaldte prostaglandiner, som er årsag til betændelsen og smerterne. Virkningen sker ved en hæmning af enzymet cyklooxygenase, som findes i to former (COX-1 og COX-2). Præparaterne hæmmer i forskelligt omfang begge disse former. NSAID er derfor delt op i 2 grupper; 

Virkningen på smerter og ledstivhed er stort set ens for alle præparaterne. Af bivirkninger er blandt andet en øget risiko for hjerte-karsygdomme og en risiko for mavesår og maveblødning. Risikoen for mavesår øges med stigende alder, ved længere tids brug og ved høje doser, eller hvis du i øvrigt lider af alvorlig sygdom. Risikoen kan nedsættes ved at kombinere NSAID med et middel mod mavesår, en såkaldt syrepumpehæmmer. Denne kombination er især relevant ved behandling af ældre med øget risiko for mavesår, eller hvis der er andre risikofaktorer.

Samtlige NSAID kan i sjældne tilfælde give alvorlige allergiske reaktioner, kredsløbsforstyrrelser og påvirkning af nyrefunktionen. Har du haft en allergisk reaktion mod NSAID, herunder acetylsalicylsyre, er det vigtigt, at du fortæller det til din læge. Du har nemlig risiko for at få en ny og kraftigere allergisk reaktion, hvis du behandles med NSAID igen. 

 

Se også: 

 

COX-1- og COX-2-hæmmere

Andre smertestillende midler

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Gitte Handberg (Forfatter)