
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Smerter Hvad er Smerter?
Smerte er en normal sanseoplevelse, der opstår, når en ydre eller indre påvirkning (skade eller sygdom) truer med eller faktisk beskadiger en del af kroppen. Man kan ikke måle smerter direkte, da oplevelsen af smerter er noget personligt. Din beskrivelse af smerterne kan hjælpe lægen til at finde årsagen og dermed mulighederne for behandling. Lægen vil være interesseret i at vide, hvor smerterne sidder, hvordan de føles (dunkende, pressende, stikkende, svidende, brændende, jagende), og hvad der forværrer eller lindrer dem. Din oplevelse af smerte kan blive påvirket af mange faktorer, som fx » angst, » depression, "stress", usikkerhed mv.
Akutte smerter er et hensigtsmæssigt faresignal, som har til formål at beskytte dig mod yderligere skade. Smerte er sædvanligvis et symptom på en bagvedliggende sygdom, som kan kræve nærmere udredning. Længerevarende smerter, fx efter operationer, er uhensigtsmæssige, fordi de fysiske og psykiske ændringer, som smerterne kan medføre, forsinker bl.a. helingen af såret, og hvor hurtigt du kommer ud af sengen igen. Smerterne kan dermed i sig selv medføre komplikationer.
Akutte smerter opstår ved skade eller sygdom, fx i hud, knogler, muskler, sener eller indre organer. Disse smerter forsvinder, når skaden er helet eller sygdommen behandlet. De kan vare forskelligt fra et par dage til flere uger.
Kroniske smerter er smerter, som har varet længere end 3 måneder. Disse ses typisk ved langvarige lidelser med vævsskade i bevægeapparatet, fx efter ryg-, knæ- eller skulderoperationer. Et særligt problem kan være smerter ved nerveskade. Det ser man fx efter amputation (fantomsmerter), som opstår fra uger til måneder efter, at nerveskaden er sket, også selvom der er sket en opheling. Smerter hos patienter med kræft er ofte en blanding af akutte og kroniske smerter og kan være betinget af selve kræftsygdommen eller af behandlingen.
Akutte smerter er et faresignal, især pludselige, voldsomme smerter. Det gælder fx brystsmerter ved en » blodprop i hjertet eller lænde-lyskesmerter ved » nyrestensanfald. Ved stærke smerter kan du få hjertebanken, få hurtig puls, blive bleg og svedende - og bange. Du bør kontakte din læge/skadestuen eller evt. ringe 112, hvis du pludselig får voldsomme smerter.
Kroniske smerter medfører ofte, at du også begynder at spekulere, evt. får du » søvnforstyrrelser, hukommelsesproblemer, føler vrede, bliver deprimeret, mister livsglæden og føler dig hjælpeløs.
Hvordan forløber sygdommen?
Akutte smerter aftager og forsvinder efter helingen af det ødelagte væv.
Kroniske smerter er smerter, som varer mere end 3 måneder efter helingen af det ødelagte væv. De kan være langvarige og i værste fald også livsvarige.
Hvem får sygdommen?
Alle kan føle smerte. Vi fødes med et velfungerende smertesystem, og selv for tidligt fødte børn kan føle smerte og reagere på det. Smertesystemet er et vigtigt beskyttelsessystem i de første barneår, så vi kan lære at undgå skader. Smerter er det symptom, som oftest fører til konsultation hos den praktiserende læge, og omkring 50% af konsultationerne her drejer sig om smerter.
Hvad er årsagen til smerter?
Lægen forsøger altid at finde årsagen til smerten og om muligt behandle den underliggende sygdom, der er skyld i, at du har ondt. For mange kroniske smertetilstande er der oftest ingen mulighed for behandling af de udløsende faktorer, hvorfor der her vil blive tale om symptomlindring bl.a. med smertestillende lægemidler.
Undersøgelser
Din beskrivelse af smerterne, hvor de er, og hvordan de tidsmæssigt har udviklet sig, er en stor hjælp til lægen i forbindelse med at stille en diagnose og dermed også sætte ind med eventuelle yderligere undersøgelser fx
» blodprøver,
» røntgenbilleder og
» scanninger.
Specielle forhold hos børn
Det kan være svært at finde ud af, om små børn har smerter, fordi de ikke kan beskrive smerten eller fortælle, hvor det gør ondt. Men børn kan føle lige så megen smerte som voksne.
Børn har også ofte svært ved at lokalisere smerte, fx kan symptomer ved mellemørebetændelse vise sig som mavesmerter. Smerter hos børn viser sig som regel ved, at de græder, klynker, har nedsat spise- og drikkelyst og kaster op. Ved mere alvorlige tilstande kan barnet ligge helt stille og evt. med benene trukket op under sig.
Hovedmidlet til at behandle smerter hos børn er » paracetamol. Til børn med stærke smerter, bruger lægen en kombineret behandling efter de samme retningslinjer som for voksne.
Behandling
Ud over smertestillende medicin findes der en lang række andre former for behandling, som kan være smertelindrende:
fysioterapi afspænding aktive nakke- og skulderøvelser ved fx spændingshovedpine akupunktur ved muskelspændinger og rygsmerter manipulationsbehandling (kiropraktorbehandling) ved rygsmerter blokader med lokalbedøvende middel elektrisk stimulation af nerverne gennem huden ved smerter, der skyldes nerveskader (Transkutan Elektrisk NerveStimulation, TENS).
Desuden kan du få hævet din smertetærskel ved at blive behandlet mod » angsttilstande og » depression og ved at få psykologisk støtte.
Lette til moderate smerter, fx » hovedpine (spændingshovedpine), » gigt, muskelsmerter og » menstruationssmerter, kan behandles med » svage smertestillende midler. Her foretrækker de fleste » paracetamol, som har færrest bivirkninger. Ved behandling af stærkere smerter kan lægen supplere med et gigtmiddel af NSAID-typen eller med de milde morfinlignende stoffer; codein eller tramadol.
Gigtmidler af » NSAID-typen er lægen tilbageholdende med at give ved længere tids behandling, da du risikerer at få forskellige bivirkninger, fx » mavesår eller maveblødning.
Har du stærke smerter, kan det være nødvendigt at supplere behandlingen med » stærkere virkende smertestillende midler som morfin eller andre morfinlignende midler. Eksempler på, hvor du har gavn af denne kombinerede behandling, er efter større operationer og ved kræftsygdomme. Har du kroniske smerter af anden årsag end kræftsygdom, er morfin og morfinlignende midler sjældent egnede til langtidsbehandling.
 Lægemidler
Svage smertestillende midler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre. Desuden findes der en række kombinationspræparater med coffein eller codein. Acetylsalicyre bør kun anvendes til børn efter lægens anvisning på grund af risiko for Reyes Syndrom (alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed).
Paracetamol | | Virksomme stoffer | Præparater | | |
| |
Codein | | Virksomme stoffer | Præparater | | |
| |
Kombinationspræparater med codein
Ved at kombinere med det svage morfinmiddel, codein, kan man måske få en stærkere smertestillende virkning. Codein kan give anledning til afhængighed, hvis det tages igennem længere tid.
| | Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | |
| |
Kombinationspræparater uden codein | | Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | |
| |
Tramadol
Tramadol er et morfinlignende middel til behandling af lette til moderate smerter. Tramadol har svagere smertestillende virkning end morfin, men kan også give anledning til afhængighed, dog ikke i så udtalt grad som ved morfin eller andre stærke morfinlignende lægemidler.
| | Virksomme stoffer | Præparater | | |
| |
|
NSAID er en forkortelse af "Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug. Der findes en lang række NSAID, som først og fremmest anvendes i behandlingen af gigtsygdomme. NSAID dæmper de vævsreaktioner (inflammation), som blandt andet ses ved disse sygdomme - det kan fx være hævede led eller betændelseslignende tilstande i bindevæv. NSAID virker også febernedsættende og smertestillende (fx efter operative indgreb). NSAID har desuden en smertelindrende virkning ved kraftige smertefulde menstruationsblødninger.
I gigtbehandlingen virker NSAID i løbet af et par dage, men medicinen påvirker ikke selve sygdomsforløbet på lang sigt. NSAID virker smertestillende og mindsker ledstivhed ved at hæmme dannelsen af de såkaldte prostaglandiner, som er årsag til betændelsen og smerterne. Virkningen sker ved en hæmning af enzymet cyklooxygenase, som findes i to former (COX-1 og COX-2). Præparaterne hæmmer i forskelligt omfang begge disse former. NSAID er derfor delt op i 2 grupper » COX-1- og COX-2-hæmmere og rene » COX-2-hæmmere.
Virkningen på smerter og ledstivhed er stort set ens for alle præparaterne. Af bivirkninger er blandt andet en øget risiko for hjerte-karsygdomme (COX-2) og en risiko for mavesår og blødning (COX-1).
Risikoen for mavesår øges med stigende alder, ved længere tids brug og ved høje doser. Men den risiko kan nedsættes ved at kombinere NSAID med et middel mod mavesår, en såkaldt » syrepumpehæmmer. Denne kombination er især relevant ved behandling af ældre med øget risiko for mavesår, eller hvis der er andre risikofaktorer.
Samtlige NSAID kan i sjældne tilfælde give alvorlige allergiske reaktioner, kredsløbsforstyrrelser og påvirkning af nyrefunktionen. Har du haft en allergisk reaktion mod NSAID, herunder acetylsalicylsyre, er det vigtigt, at du fortæller det til din læge. Du har nemlig risiko for at få en ny og kraftigere allergisk reaktion, hvis du behandles med NSAID igen.
Der findes også NSAID » til brug i øjet, » til brug i munden, til » indsprøjtning mod akutte smerter og » til lokalbehandling.
COX-1- og COX-2-hæmmere | | Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |
| |
|
Stærkere smerter behandles med morfin eller morfinlignende præparater. Disse midler kan give kvalme især ved start af behandlingen. Denne kvalme kan afhjælpes med kvalmestillende midler. Forstoppelse ses meget hyppigt, og behandlingen skal stort set altid kombineres med afføringsmidler.
| Virksomme stoffer | Præparater | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |
|
| Virksomme stoffer | Præparater | | |
|
Revision dato2011-12-08
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.

|