Smerter

Revideret: 03.10.2018

Hvad er Smerter?

Smerte er en normal sanseoplevelse, der opstår, når en ydre eller indre påvirkning (skade eller sygdom) truer med eller beskadiger en del af kroppen. 

Smerteoplevelsen er kompleks og består ud over smertesignaler i nervesystemet, også af en følelsesmæssig del, som fx kan påvirkes af tidligere erfaringer med smerter. Din oplevelse af smerte kan blive påvirket af mange faktorer, som fx angst, depression, stress og usikkerhed. 


Man kan ikke måle smerter direkte, da oplevelsen af smerter er noget personligt. Din beskrivelse af smerterne kan dog hjælpe lægen til at finde årsagen og dermed mulighederne for behandling. Lægen vil være interesseret i at vide, hvor smerterne sidder, hvordan de føles (dunkende, pressende, stikkende, svidende, brændende, jagende), og hvad der forværrer eller lindrer dem.  

 

Akutte smerter 

Akutte smerter er de smerter, man får ved skade eller sygdom, fx i hud, knogler, muskler, sener eller indre organer. Disse smerter forsvinder, når skaden er helet eller sygdommen er behandlet. De kan vare fra et par dage til flere uger.
Akutte smerter er et hensigtsmæssigt faresignal, som har til formål at beskytte dig mod yderligere skade. Akut smerte er derfor normalt et symptom på en bagvedliggende sygdom, som kan kræve nærmere udredning. 

 

Længerevarende smerter 

Længerevarende smerter er derimod ofte uhensigtsmæssige. Langvarige smerter er sjældent farlige, men kan medføre irriterende begrænsninger i ens muligheder for normal bevægelse og gribe forstyrrende ind i ens daglige funktionsevne.  


Kroniske smerter er smerter, som har varet længere end 3-6 måneder. Disse ses typisk ved vævsskade i bevægeapparatet, fx slidgigt eller efter operation i ryg, knæ eller skulder. Et særligt problem kan være smerter ved nerveskade, som kan give anledning til, at man udvikler neuropatiske smerter. Det ser man fx efter amputation (fantomsmerter), som opstår fra uger til måneder efter, at nerveskaden er sket, også selvom skaden er helet op. 


Smerter er sjældent det første symptom på kræft. Hos patienter med fremskræden kræft er smerter dog almindeligt. Smerterne kan enten skyldes selve kræftsygdommen, eller være en følge af kræftbehandlingen. 

 

Kroniske, komplekse smerter er smerter, som skyldes fejlsignaler i smertenervesystemet. Ofte starter tilstanden med en akut smerte, som ikke går over, som man havde forventet. Hvis alle undersøgelser viser, at der ikke længere er en god forklaring på smerterne, kan det dreje sig om, at man har udviklet komplekse smerter. I så fald bliver smertesystemet ved med at sende smertesignaler, selv om skaden eller sygdommen er væk.  

Symptomer

Symptomer 

Akutte smerter er et faresignal, især pludselige, voldsomme smerter. Det gælder fx brystsmerter ved en blodprop i hjertet eller lænde-lyskesmerter ved  nyrestensanfald. Ved stærke smerter kan du få hjertebanken, hurtig puls, blive bleg, svedende og bange. Du bør kontakte din læge, lægevagten, skadestue eller ringe 1813 (Region Hovedstaden). Hvis du pludselig får voldsomme smerter, kan du evt. ringe 112. 

Kroniske smerter medfører ofte, at du også begynder at spekulere, evt. får du  søvnforstyrrelser, hukommelsesproblemer, føler vrede, bliver deprimeret, får angstanfald, katastrofetanker, mister livsglæden og føler dig hjælpeløs. 

Hvordan forløber sygdommen?

Akutte smerter aftager og forsvinder efter helingen af det ødelagte væv.  

  

Kroniske smerter er smerter, som varer mere end 3-6 måneder efter helingen af det ødelagte væv. De kan være langvarige og i værste fald også livsvarige. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan føle smerte. Vi fødes med et velfungerende smertesystem, og selv for tidligt fødte børn kan føle smerte og reagere på det. Smertesystemet er et vigtigt beskyttelsessystem i de første barneår, så vi kan lære at undgå skader.
Smerter er det symptom, som oftest fører til konsultation hos den praktiserende læge. 

Hvad er årsagen til smerter?

Lægen forsøger altid at finde årsagen til smerten, og hvis det er muligt behandle den underliggende sygdom, der er skyld i, at du har ondt. For mange kroniske smertetilstande er der oftest ingen mulighed for behandling af de udløsende årsager, hvorfor der her vil blive tale om symptomlindring bl.a. med smertestillende lægemidler. 

Undersøgelser ved smerter

Din beskrivelse af smerterne, hvor de er, og hvordan de tidsmæssigt har udviklet sig, er en stor hjælp. Lægen skal bruge disse oplysninger for at kunne stille en diagnose og eventuelt beslutte, om der skal flere undersøgelser til, som fx blodprøver, røntgenbilleder eller scanninger

Specielle forhold hos børn

Det kan være svært at finde ud af, om små børn har smerter, fordi de ikke kan beskrive smerten eller fortælle, hvor det gør ondt. Men børn kan føle lige så megen smerte som voksne.

Børn har også ofte svært ved at lokalisere smerte, fx kan symptomer ved mellemørebetændelse vise sig som mavesmerter. Smerter hos børn viser sig som regel ved, at de græder, klynker, har nedsat spise- og drikkelyst og kaster op. Ved mere alvorlige tilstande kan barnet ligge helt stille og evt. med benene trukket op under sig.

Hovedmidlet til at behandle smerter hos børn er  paracetamol. Til børn med stærke smerter, bruger lægen en kombineret behandling efter de samme retningslinjer som for voksne. 

Behandling af smerter

Ikke-medicinsk behandling

Ud over smertestillende medicin (analgetika) findes der en lang række andre former for behandling, som kan være smertelindrende: 

  • fysioterapi
  • massage
  • øvelser
  • akupunktur
  • manipulationsbehandling (kiropraktorbehandling)
  • blokader med lokalbedøvende middel.

Ved meget langvarige smertetilstande har de nævnte behandlinger oftest ingen eller kun kortvarig effekt, og du bør overveje, om du vil fortsætte behandlingen. 

 

Ved kroniske smerter kan følgende ikke-medicinske behandlinger måske have effekt:  

  • afspænding
  • mindfulness
  • yoga
  • elektrisk stimulation af nerverne gennem huden ved smerter, der skyldes nerveskader (Transkutan Elektrisk NerveStimulation, TENS).

 

Har du i forløbet af udviklingen af en kronisk smertetilstand udviklet en angsttilstand eller en depression, er det vigtigt at få det behandlet. Din læge kan hjælpe dig med at vurdere, om der er behov for medicin og/eller psykologisk støtte. 

Medicinsk behandling

Svage smertestillende midler
Lette til moderate smerter, fx hovedpine (spændingshovedpine), gigt, muskelsmerter og menstruationssmerter, kan behandles med svage smertestillende midler. Her anbefales primært paracetamol, som har færrest bivirkninger. Ved behandling af stærkere smerter kan lægen supplere med et gigtmiddel af NSAID-typen eller med de milde morfinlignende stoffer, fx codein eller tramadol.

Gigtmidler af NSAID-typen er lægen tilbageholdende med at give, specielt til længere tids behandling, da du risikerer at få forskellige bivirkninger, fx mavesår eller maveblødning. 

 

Fast behandling med paracetamol og gigtmidler bør ikke fortsætte ud over nogle få uger. Ved længerevarende brug af paracetamol og gigtmidler kan der som bivirkning til behandlingen opstå hovedpine, den såkaldte medicinoverforbrugshovedpine. Denne type hovedpine forsvinder igen, når behandlingen med paracetamol og gigtmedicin ophører.

Stærke smertestillende midler 

Har du stærke smerter, kan det være nødvendigt at supplere behandlingen med stærkere virkende smertestillende midler som morfin eller andre morfinlignende midler. Eksempler på, hvor du har gavn af denne kombinerede behandling, er efter større operationer og ved kræftsygdomme. Har du kroniske smerter af anden årsag end kræftsygdom, er morfin og morfinlignende midler sjældent egnede til langtidsbehandling. 

 

Atypiske smertestillende midler 

Ved neuropatiske smerter og kroniske, komplekse smerter benyttes ofte såkaldte sekundære eller atypisk smertestillende midler. Det er medicin, der virker dæmpende på signalerne i smerte-nervesystemet. Der bruges enten bestemte typer epilepsimedicin, som fx gabapentin eller pregabalin, eller bestemte typer antidepressiv medicin, som fx amitriptylin eller duloxetin. 

Lægemidler

Svage smertestillende midler

Svage smertestillende midler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, evt. i kombination med caffein eller codein. 

 

Se 

Paracetamol inkl. kombinationer

Paracetamol anvendes ved svage smerter og virker desuden febernedsættende. 

Du bør ikke tage paracetamol, hvis din lever fungerer dårligt. Og du må ikke give paracetamol til børn under 2 år uden aftale med lægen. 

  • Overdosering/forgiftning: Ved selv en beskeden overdosis (10-15 g), hvilket er 20-30 tabletter, kan der optræde livsfarlige forgiftningssymptomer. Disse ses sædvanligvis først 1-3 døgn efter indtagelsen, og på dette tidspunkt kan leveren allerede have fået varige skader. Hvis du samtidig drikker alkohol eller har en leversygdom, forværres forgiftningssymptomerne.
    Ved mistanke om overdosering bør man hurtigst muligt søge skadestue, hvor behandling kan sættes i gang.

 

Acetylsalicylsyre inkl. kombinationer

Acetylsalicylsyre bør kun anvendes til børn efter lægens anvisning på grund af risiko for Reyes Syndrom (alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed). 

Codein
Virksomme stoffer Præparater
Andre svage smertestillende kombinationspræparater

Stærke smertestillende midler

Stærkere smerter behandles med morfin eller morfinlignende præparater. Disse midler kan give kvalme især ved start af behandlingen. Denne kvalme kan afhjælpes med kvalmestillende midler. Forstoppelse ses meget hyppigt, og behandlingen skal stort set altid kombineres med afføringsmidler. 

Andre smertestillende midler

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Karin Bruun Plesner (Forfatter)