Mavesår

Revideret: 02.07.2018

Hvad er Mavesår?

Mavesår er et sår i mavesækken (ulcus ventriculi) eller i tolvfingertarmen (ulcus duodeni).

Symptomer

Det typiske symptom er, at du har sviende eller knugende smerter i den øverste del af maven (dyspepsi), men symptomerne kan være svage og ukarakteristiske. Som regel forvinder eller aftager smerterne og ubehaget, når du får noget at spise, fordi maden neutraliserer mavesyren. Men måltidet stimulerer samtidig syreproduktionen, og derfor er smerterne ofte stærkest, en times tid efter at du har spist. Større sår kan bløde - det kan vise sig ved, at du får sort afføring eller kaster blod op. 

Hvordan forløber sygdommen?

Mavesår kan i de fleste tilfælde helbredes, hvis det bliver behandlet, og hvis årsagen til mavesåret bliver fjernet. Et ubehandlet mavesår kan føre til forsnævringer i den nederste del af maven eller tolvfingertarmen. Ligger såret oven i et blodkar, kan man få blødninger, og i sjældne tilfælde kan der gå hul på maven eller tolvfingertarmen.

Hvem får sygdommen?

Alle kan få mavesår, men i Danmark forekommer det mest hos ældre mænd. 

Hvad er årsagen til mavesår?

Normalt er mavesækkens slimhinde modstandsdygtig over for mavesyren. Men hvis din mavesæk bliver svækket, kan mavesyren ætse slimhinden og fremkalde et sår.

Den mest almindelige årsag er betændelse i slimhinden med bakterien Helicobacter pylori, som du er blevet smittet med i barndommen. Denne bakterie kan trives i mavesækken til trods for den stærke mavesyre. Mange har helicobacter-bakterien i mavesækken hele livet, uden at de mærker noget til den. Det er kun ca. 15% af dem, der har bakterien i maven, som får mavesår.

I Danmark har den almindelige hygiejne igennem flere år været så god, at næsten ingen smittes i barndommen. Helicobacter er derfor ved at forsvinde som årsag til mavesår.

Du kan også få mavesår af at tage visse lægemidler mod led- og muskelsmerter, fx gigtmedicin af NSAID-typen. Tobaksrygning øger din tilbøjelighed til at udvikle mavesår, mens intet tyder på, at en bestemt kost eller alkohol kan give mavesår. At stress skulle give mavesår, er der heller intet, der tyder på. 

Undersøgelser ved mavesår

Selv om du har symptomer, som virker typiske for mavesår, kan lægen ikke stille diagnosen med sikkerhed uden at undersøge din mavesæk. Ved en gastroskopi fører lægen en mavekikkert ned gennem dit spiserør. Igennem kikkerten kan lægen tydeligt se mavesækkens og tolvfingertarmens slimhinde. Samtidig kan lægen tage en lille vævsprøve ( tarmbiopsi) til nærmere undersøgelse.

Hvis mavesåret skyldes, at du har bakterien Helicobacter pylori, kan lægen påvise dette ved forskellige undersøgelser:
 

  • ved at undersøge vævsprøven (biopsi) fra mavesækkens slimhinde
  • ved at tage en blodprøve og undersøge den for, om den indeholder antistoffer mod bakterien (en såkaldt seroprøve)
  • ved at undersøge en afføringsprøve for forekomst af protein fra bakterien (antigen-test)
  • ved at foretage en "pusteprøve", hvor patienten synker en uskadelig mængde radioaktivt mærket urinstof. Hvis bakterien er til stede, vil urinstoffet blive nedbrudt til radioaktivt mærket kuldioxid, som kan måles i udåndingsluften.


Som regel skal du ikke komme til kontrolundersøgelse, når du er blevet færdigbehandlet for mavesår. Hvis dine mavesmerter kommer igen senere, skal du kontakte lægen. 

Specielle forhold hos børn

Børn kan få mavesår, men det er sjældent.

Behandling af mavesår

Gamle dages kostråd har ingen virkning. Mavesår bør behandles med medicin, der nedsætter mængden af mavesyre.
De sår, der skyldes, at du har en infektion med Helicobacter pylori, kommer dog igen, når du holder op med at tage medicinen. Det kan forhindres ved, at infektionen bliver behandlet med en kombination af antibiotika og midler, som nedsætter syreproduktionen. Du skal have antibiotika i mindst 7 dage. På den måde bliver 9 ud af 10 helbredt for mavesåret.

Skyldes dit mavesår, at du tager gigtmedicin af NSAID-typen, skal du behandles med syrehæmmende medicin og helst holde op med at tage medicinen eller skifte til en gigtmedicin, der har færre bivirkninger.

Syreproduktionen i mavesækken kan nedsættes med forskellige midler. Til behandling af mavesår vælges oftest en syrepumpehæmmer eller en H2-blokker. 

Hvis bakterien Helicobacter pylori er til stede i maven, giver man hyppigst en syrepumpehæmmer sammen med to af følgende antibiotika: 

  • amoxicillin (et bredspektret penicillin)
  • clarithromycin (et makrolid)
  • metronidazol.

Lægemidler

H2-blokkere

I kroppen findes forskellige signalstoffer (fx histamin), der stimulerer bestemte receptorer til at udløse en bestemt virkning. Histaminreceptorer (H-receptorer) findes mange forskellige steder i kroppen og kan opdeles i H1-, H2- og H3-receptorer.

H2-receptorer findes i mavesækkens celler, og når disse receptorer stimuleres af histamin, øges produktionen af mavesyre. H2-blokkere er lægemidler, der blokerer H2-receptorerne, så produktionen af mavesyre bliver væsentligt nedsat, fx ved mavesår eller sure opstød

Virksomme stoffer Præparater

Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større her end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men har derudover virkning på en del andre bakterietyper. 

Makrolider

Makroliderne virker på stort set de samme bakterietyper som smalspektrede penicilliner. De bruges ved penicillinallergi. De er også virksomme mod klamydia og gonoré, mycoplasma- og legionellabakterier og mod de bakterier, som giver kighoste eller bumser. 

Metronidazol

Virker på bakterier som lever i iltfattige omgivelser (anaerobe). Disse bakterier er til stede i stort antal ved fx rodbetændelse i tænderne

Andre midler mod mavesår og spiserørskatar

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Jakob W. Hendel (Forfatter)