Syfilis

Revideret: 09.02.2017

Hvad er Syfilis?

Syfilis er en seksuelt overført sygdom, som skyldes bakterien Treponema pallidum

Symptomer

Karakteristisk ved det første stadie er et sår (chanker), der opstår der, hvor smitten er overført. Det sidder hyppigst på kønsdelene, men kan sidde i munden, på læben eller i endetarmen. Såret er rundt eller ovalt og har en bruskagtig konsistens. Det gør ikke ondt, og det heler normalt op i løbet af 2-6 uger. 

 

I andet stadie er bakterien spredt i hele kroppen, og der er typisk symptomer i form af almen sygdomsfølelse, feber, træthed, hovedpine, hududslæt over hele kroppen, sår i munden og hævede kirtler. Alle symptomer behøver dog ikke at være tilstede. Hos nogle også hjernehindebetændelse eller betændelse på fx hørenerven. I efterforløbet af andet stadie (efter 3-6 måneder) kan der opstå pletvis hårtab i hovedbunden. 

 

I tredje stadie dominerer symptomer fra hjernen i form af dårlig gang og hos nogle hurtig fremskridende udviklet demens. Der kan også være små knuder i huden, og nogen får betændelse i de store pulsårer. 

Mellem stadierne er der ingen symptomer. 

Hvordan forløber sygdommen?

Syfilis beskrives traditionelt at have tre sygdomsstadier, men det er ikke hos alle, at sygdommen gennemløber de tre stadier. 

 

Første stadie kommer som regel ca. 3 uger efter smitten, men det kan variere fra 9 til 90 dage. Det karakteristiske er et sår (kaldet en chanker) dér, hvor smitten er trængt ind. 

 

I andet stadie, der typisk kommer 6-8 uger efter smitten, er der feber, almen sygdomsfølelse, rødt udslæt over hele kroppen, slimhindesår og hævede lymfekirtler. Der kan også være betændelse i hjernehinderne. Alle symptomer behøver ikke at være til stede. Det andet stadie kan vare uger eller måneder. 

 

I tredje stadie 5-20 år efter smitten ses skade på hud, hjerne og store blodkar. Syfilis i tredje stadie er i dag meget sjældent.

Imellem stadierne er der ingen sygdomstegn - infektionen er latent (i hvile). Hvis man bliver behandlet, så udvikler sygdommen sig ikke, og man bliver helt rask. Uden behandling vil omkring 1/3 af de smittede senere få syfilis i tredje stadie. 

Hvem får sygdommen?

Alle, der har sex, kan få syfilis. I Danmark faldt antallet af smittede i 1980’erne, pga. af "sikker sex", og i midten af 1990’erne var syfilis stort set udryddet. Hyppigheden er imidlertid igen steget, og i 2015 var der omkring 700 tilfælde. Hovedparten var blandt mænd, der har sex med andre mænd, men der ses også flere tilfælde blandt heteroseksuelle. Ved screening af gravide fandt man 12 tilfælde af syfilis. Der var i 2015 ingen tilfælde af syfilis hos nyfødte. Udviklingen er udtryk for, at flere personer har usikker sex, dvs. sex uden brug af kondom. 

Hvordan smitter syfilis?

Man kan blive smittet med syfilis ved at have sex med en person, som har syfilis. Risikoen for smitte ved et enkelt samleje med en smittet person er ca. 25%. Smitte kan helt undgås eller reduceres kraftigt ved at dyrke sex med kondom. På hospitaler, der behandler personer med syfilis, findes rådgivere, der kan hjælpe med at opspore, informere og behandle partnere. 

  

I sjældne tilfælde smitter syfilis fra en gravid kvinde til hendes barn. Teoretisk kan syfilis smitte ved blodtransfusion, men dette er ikke set i Danmark i mange år. 

  

Læs også vores Tema om kønssygdomme

Hvad er årsagen til syfilis?

Syfilis skyldes en infektion med bakterien Treponema pallidum.

Undersøgelser ved syfilis

Lægen tager en blodprøve og sender den til et laboratorium, som kan undersøge, om der er tegn på syfilis. Blodprøven kan påvise sygdommen, både mens der er symptomer og i de perioder, hvor der ikke er symptomer. Lægen kan også skrabe  væske fra det primære sår. I denne væske kan man påvise syfilisbakterier. 

Specielle forhold hos børn

Hvis en gravid kvinde har syfilis, kan hun smitte barnet under graviditeten. På grund af det stigende antal tilfælde af syfilis indførte man i 2010 påny rutinemæssige undersøgelse af alle gravide. 

Behandling af syfilis

Syfilis behandles med et langtidsvirkende penicillinpræparat, der gives som indsprøjtning i en muskel, eller med doxycyklin. 

Lægemidler

Smalspektrede penicilliner

Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin er smalspektrede penicilliner. Benzylpenicillin findes til indsprøjtning, phenoxymethylpenicillin findes som tabletter, orale dråber o.l.
Smalspektrede penicilliner virker på få bakterietyper. De er især virksomme mod streptokokker, pneumokokker, meningokokker, borrelia-bakterier og syfilis-bakterier.

Smalspektret penicillin smager ikke godt, og det kan give problemer, når små børn skal behandles med penicillin i flydende form. Den grimme smag kan skjules ved at holde barnet for næsen og ved at blande dråber med fx yoghurt, kakaomælk eller cola. 

Tetracycliner

Tetracyclinerne er meget bredspektrede antibiotika, og de kan derfor medføre, at mange bakterier bliver resistente. De bruges som et alternativ til penicilliner eller makrolider. 

Forfattere

Court Pedersen (Forfatter)