Blodforgiftning

Revideret: 19.06.2018

Hvad er Blodforgiftning?

Blodforgiftning (sepsis) er en infektion med bakterier i blodet, høj feber og påvirket almentilstand.

Symptomer

Du får høj feber og kulderystelser, og du bliver utilpas. Hvis du er meget syg, kan temperaturen dog være normal eller endda lavere end normalt, dit blodtryk vil falde, og du kan gå i chok. Samtidig har du symptomer fra den infektion, som har givet dig blodforgiftningen, fx lungebetændelse.
Du er så syg, at du skal indlægges akut på et sygehus. 

Hvordan forløber sygdommen?

Blodforgiftning er en farlig tilstand, og hvert år er der nogle i Danmark, der dør af sygdommen. De fleste kommer sig dog efter en blodforgiftning og bliver helt raske igen. En blodforgiftning er især farlig for ældre mennesker, mennesker, der i forvejen er svækket af en anden sygdom eller har nedsat immunforsvar. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få blodforgiftning, men det er mest almindeligt hos ældre og hos personer, som er svækket af anden sygdom eller har nedsat immunforsvar. 

Hvordan smitter blodforgiftning?

I de fleste tilfælde af blodforgiftning er det ens "egne bakterier", der er årsagen. Det er ofte bakterier fra huden, mundhulen eller fra tarmen, som giver en infektion i fx urinvejene eller i lungerne. Det kan også være en byld, som giver anledning til blodforgiftningen. Der er derfor ikke tale om smitte. 

Hvad er årsagen til blodforgiftning?

Alle bakterier kan give blodforgiftning, men stafylokokker og colibakterier er de hyppigste. En blodforgiftning skyldes, at en infektion et eller andet sted i kroppen er gået over i blodet.
De mest almindelige betændelsestyper, som giver blodforgiftning, er: 

Undersøgelser ved blodforgiftning

Lægen tager nogle blodprøver og sender dem til et laboratorium, som undersøger, hvilke bakterier, du har i blodet. Laboratoriet kan som regel give svar til lægen dagen efter. Svaret indeholder også besked om, hvilke antibiotika, som virker bedst på de bakterier, der er fundet. Andre blodprøver kan vise, hvor syg du er blevet af blodforgiftningen.
Lægen har også brug for at vide, hvor blodforgiftningen stammer fra, og derfor kan du få foretaget en række undersøgelser, fx røntgenbilleder af lungerne, ultralydsundersøgelse af nyrerne eller CT-scanning af maven

Behandling af blodforgiftning

Blodforgiftning behandles med antibiotika. Ofte skal du have flere antibiotika samtidigt, som regel et bredspektret penicillin eller et cefalosporin, et aminoglykosid og metronidazol. Denne behandling rammer de fleste bakterier, og du får behandlingen, inden lægen ved hvilke bakterier, der har gjort dig syg. 


Når lægen ved, hvilken bakterie der har givet dig blodforgiftningen, kan du normalt nøjes med at få et eller to antibiotika. Behandlingen varer ofte mindst 10 dage.
 

Lægemidler

Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større her end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men har derudover virkning på en del andre bakterietyper. 

Cefalosporiner

Enkelte af cefalosporinerne er smalspektrede, men de fleste er meget bredspektrede. Cefalosporinerne er bakteriedræbende. De bliver for det meste brugt på sygehusene, enten hvis penicillin ikke har virket, eller til patienter, som er allergiske over for penicillin.

Et af cefalosporinerne, ceftriaxon, anvendes desuden uden for sygehus til behandling af gonoré.

Aminoglykosider

Aminoglykosiderne er bredspektrede og meget hurtigt bakteriedræbende. De bruges næsten udelukkende på sygehus. De virker på flere af tarmens bakterier og på stafylokokker.

Metronidazol

Virker på bakterier som lever i iltfattige omgivelser (anaerobe). Disse bakterier er til stede i stort antal ved fx rodbetændelse i tænderne

Carbapenemer

Carbapenemer er meget bredspektrede, og kun få bakterier er resistente.

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)