Blodmangel

Revideret: 26.06.2018

Hvad er Blodmangel?

Blodmangel (anæmi) er en tilstand, hvor du har for få røde blodlegemer i blodet. 

Symptomer

De røde blodlegemer optager ilt, når blodet løber gennem lungerne, og de afgiver ilten igen, når de passerer rundt til kroppens organer. Når antallet af blodlegemer er for lavt, får organerne ikke ilt nok. Symptomerne på blodmangel skyldes, at kroppens organer mangler ilt, og især organer med et stort iltbehov er udsat, det vil sige hjerte, hjerne og muskler.

De typiske symptomer er, at du føler dig træt, svimmel og får hjertebanken og åndenød ved let fysisk arbejde. Ved svær blodmangel kan du få smerter i brystkassen, hovedpine og smerter i benene, når du går. Derudover kan du få revner i mundvigene, brænden på tungen, føleforstyrrelser og skøre negle. 

Hvordan forløber sygdommen?

Forløbet af sygdommen afhænger af, hvad der er årsagen til blodmanglen. Ved alvorlig blodmangel, fx efter en kraftig blødning, får du blodtransfusion, og antallet af røde blodlegemer kan så hurtigt nå op på det normale niveau igen. Hvis blodmanglen skyldes jern- eller vitaminmangel, tager det længere tid (2-3 uger), før du er rask igen. 

Hvem får sygdommen?

Blodmangel kan opstå hos alle mennesker. Blodmangel kan opstå af jern- eller vitaminmangel på grund af dårlig ernæring, men det kan også skyldes mere alvorlige sygdomme. Det er vigtigt at finde årsagen, inden du kommer i behandling. 

Hvad er årsagen til blodmangel?

De røde blodlegemer bliver dannet i knoglemarven og har en levetid på cirka 4 måneder. De bliver løbende fornyet, men hvis du danner for få blodlegemer i forhold til den mængde, du mister, får du blodmangel.

Danner du for få røde blodlegemer, kan det skyldes, at du mangler "byggesten" til de røde blodlegemer, eller du har nedsat produktion af røde blodlegemer i knoglemarven.
Nogle vigtige byggesten til dannelse af røde blodlegemer er jern, vitamin B12 og folsyre, og blodmangel kan skyldes, at du mangler en eller flere af disse byggesten. Nedsat produktion af røde blodlegemer kan skyldes en giftig bivirkning fra noget medicin, du har taget, eller en beskadigelse af knoglemarven, fx pga. stråling. Det knoglemarv-stimulerende hormon erytropoietin er også nødvendigt for dannelsen af røde blodlegemer. Erytropoietin bliver dannet i nyrerne, og sygdomme dér kan derfor give blodmangel.

Mister du for mange blodlegemer, skyldes det enten, at blodlegemerne bliver nedbrudt hurtigere, end de bliver dannet, eller at du bløder eller har blødt.

Blodmangel kan også skyldes en såkaldt autoimmun reaktion, hvor kroppens immunforsvar begynder at danne antistoffer mod de røde blodlegemer, som derved går til grunde (hæmolytisk anæmi). 

Undersøgelser ved blodmangel

Diagnosen anæmi stilles ved at måle mængden af hæmoglobin i blodet. De fleste praktiserende læger kan måle hæmoglobin i praksis og få svaret med det samme. Hos kvinder ligger normalområdet fra 7,3 til 9,5 mmol/l og hos mænd fra 8,3 til 10,5 mmol/l.  

Hvis hæmoglobin er under 5 mmol/l er det en alvorlig anæmi, hvis niveauet er mellem 5 og 6 mmol/l er den moderat, og hvis den ligger mellem 6 mmol/l og nederste normalværdi er det en let anæmi.  

 

For at finde årsagen til din blodmangel kan lægen tage en blodprøve, som viser antallet og størrelsen af de røde blodlegemer og indholdet af jern og vitaminer. Eventuelt skal du også have taget en prøve fra knoglemarven, for at lægen kan se, om du danner nok røde blodlegemer. 

 

Anæmi er en hyppig tilstand, og den praktiserende læge finder årsagen til anæmien hos over 80% af patienterne. Oftest skyldes det jernmangel som følge af blødning, fx kraftige menstruationsblødninger. Anæmi kan også ses hos patienter med kroniske infektioner som bindevævssygdomme og kræft.  

Specielle forhold hos børn

Spædbørn, der kun får mælk, kan få jernmangel. De skal derfor have jerntilskud, indtil deres kost indeholder tilstrækkeligt med jern.

Behandling af blodmangel

Medicinsk behandling 

Hvis du mangler "byggesten", kan du blive behandlet med jern, B12-vitamin eller folsyre.
Hvis din blodmangel skyldes lav knoglemarvsaktivitet efter en nyresygdom, kan du blive behandlet med et hormon, der stimulerer knoglemarven.
Skyldes din blodmangel antistoffer mod de røde blodlegemer, kan du blive behandlet med et immunundertrykkende lægemiddel.

Hvis du har alvorlig blodmangel, får du blodtransfusion. 

Lægemidler

Jern og kombinationer

Jern indgår som byggesten ved dannelsen af røde blodlegemer. Hvis kosten ikke indeholder tilstrækkeligt jern i forhold til behovet, bør man tage jern for at forebygge blodmangel. Det gælder især gravide samt kvinder med kraftige og langvarige menstruationsblødninger.
Jerntilskud tages oftest som tabletter eller dråber, men der findes også jernpræparater til indsprøjtning. Effekten ved behandling af blodmangel viser sig som regel efter få uger.

Vitamin B12

Vitamin B12 indgår som byggesten ved dannelsen af røde blodlegemer. Mangel på vitamin B12 ses ofte ved en bestemt type blodmangel, som kaldes perniciøs anæmi, hvor optagelsen af B12 er nedsat. B12-mangel kan skyldes kronisk tarmlidelse eller være en følge af en operation i mavesækken eller i tyndtarmen. Vitamin B12 kan tages som tabletter (cyanocobalamin) eller som indsprøjtning (hydroxycobalamin).  

Folsyre

Folsyre hører til B-vitamingruppen. Det findes især i grøntsager, frugt og lever. Folsyre er nødvendig for knoglemarvens produktion af normale røde blodlegemer. Mangel på folsyre kan derfor medføre blodmangel.
Folsyremangel skyldes oftest dårlig optagelse af folsyre fra tarmen, men hos ældre og dårligt ernærede kan folsyremangel skyldes utilstrækkelig tilførsel gennem kosten. Folsyre tages almindeligvis som tabletter.
Virksomme stoffer Præparater

Knoglemarvsstimulerende hormon

Disse midler anvendes til behandling af blodmangel ved langvarigt nyresvigt, ved visse kræftsygdomme samt til forebyggelse af blodmangel hos for tidligt fødte børn. Anvendelse af disse midler medfører udelukkelse fra sportsstævner, og misbrug i forbindelse med sportsudøvelse (doping) kan have alvorlige, evt. dødelige, konsekvenser. 

Immunundertrykkende midler mod blodmangel

Det immunundertrykkende middel, azathioprin, dæmper et unormalt aktivt immunapparat. Azathioprin har på lang sigt betydelig færre bivirkninger end binyrebarkhormoner, fx prednisolon. Man bruger derfor azathioprin, hvis immunbehandlingen skal vare i længere tid.

Forfattere

Lars Bjerrum (Forfatter)