Overvægt

Revideret: 13.01.2017

Hvad er Overvægt?

Overvægt og fedme (adipositas) er tilstande, hvor kroppens depoter af fedt er så store, at det har helbredsmæssige konsekvenser. Hvis dit BMI (vægt/højde2) er 30 eller derover, lider du af fedme. 

Symptomer

Fedme er ofte forbundet med dårlig kondition, åndenød og belastningssymptomer fra kroppen, især fra benene. Du kan have psykiske problemer, som nedsat selvværd og tendens til depression. Fedme er som regel en mere kronisk tilstand, og den bliver ofte værre gennem årene, hvor du kan få en række følgesygdomme. 

Hvordan forløber sygdommen?

En del børn med fedme "vokser sig fra det", men hvis du lider af overvægt og fedme i barndommen, er der større risiko for, at du også kommer til at lide af fedme som voksen.  Det er svært at opnå store og blivende vægttab, og derfor må fedme betragtes som en kronisk tilstand. Forebyggelse er derfor meget vigtig. 

Ved fedme har du en øget risiko for at udvikle komplikationer som 

De fleste af disse følgesygdomme er især almindelige, når fedtdepoterne overvejende sidder i bugregionen, altså på maven ("mandlig fedme"). Bugfedme (æbleform) er langt mere risikabel end den fedme, der har en kvindelig fordeling med fedt i underhuden på hofter og lår (pæreform). 

Hvem får sygdommen?

Antallet af mennesker med fedme i Danmark er steget kraftigt siden 1950'erne, især blandt børn og unge. 

40-50% af den voksne befolkning er overvægtige, og 13-15% lider af egentlig fedme. Hvis der er fedme i din familie, øges risikoen for, at du selv udvikler fedme. Det omgivende miljø (for meget mad og fysisk inaktivitet) er dog helt afgørende for udviklingen af fedme. 

Hvad er årsagen til overvægt?

Hvis du indtager flere kalorier, end du forbrænder, bliver kalorierne oplagret som fedt i kroppen. Hos personer, der er fysisk inaktive, vil fedme let udvikle sig, da man nemt kommer til at spise lidt mere, end der er behov for - for at bibeholde normalvægten. Desuden indeholder snacks, slik og læskedrikke, fx sodavand, mange kalorier. 

Fedme udvikler sig ofte på baggrund af et mindre dagligt kalorieoverskud, der dog skal være til stede over længere tid (år). En vigtig faktor er det omgivende miljø (fx pris og tilgængelighed af mad), kostvalg og mængden af fysisk aktivitet - herunder brug af computer og TV-vaner (fysisk inaktivitet). Derudover kan en række forskellige lægemidler have den bivirkning, at de fremmer udviklingen af fedme, fx olanzapin, som er et middel mod psykoser. 

Undersøgelser ved overvægt

Ud over din vægt bruger lægen også det såkaldte Body Mass Index (BMI), som er et mål for sammenhængen mellem din vægt og din højde. BMI beregnes som vægten divideret med højde i anden potens (vægt/højde2). Er BMI mellem 18,5 og 25, er din vægt inden for normalområdet. BMI mellem 25 og 30 betyder, at du er overvægtig, og en BMI over 30 betegner egentlig fedme. 

Eksempel: Vægt: 90 kg, højde: 1,73 m. BMI = 90/1,73 x 1,73 = 30,0. 

 

Ofte vil taljeomfanget også blive målt. Et taljeomfang over 88 cm for kvinder og over 102 cm for mænd er forbundet med betydeligt øget risiko for helbredsproblemer. Desuden vil du få taget blodprøver til bestemmelse af indholdet af sukker og fedt i blodet samt taget blodtryk

  

Måling af blodtryk

 
  
 
 

Behandling af overvægt

Hvad kan jeg selv gøre 

Behandlingen går ud på, at du skal spise færre kalorier enten ved at spise mindre mad eller spise mad, der indeholder færre kalorier, som frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter. Det vil sige, at for at tabe i vægt er det grundlæggende at reducere energiindtaget, dvs. mængden af kalorier. Dette kan kombineres med, at du øger din fysiske aktivitet i det daglige. Herved begynder du at brænde kropsfedt af. Hvis du efter et vægttab vender tilbage til de tidligere vaner, vender fedmen hurtigt tilbage. Efter et vellykket vægttab skal du altså fortsat spise færre kalorier, end tidligere, og være mere fysisk aktiv end tidligere, hvis du skal holde dit vægttab.
Hvis du tager medicin, som øger udviklingen af fedme, kan du eventuelt prøve at ændre medicinen efter samtale med din læge.

Medicinsk behandling 

Der findes flere lægemidler, som kan gives som supplerende behandling af overvægt og fedme:  

  • Amfepramon nedsætter appetitten og øger forbrændingen. Amfepramon kan give afhængighedsproblemer og er i øvrigt ikke testet for virkning eller bivirkning over længere tid.
  • Bupropion/naltrexon virker appetitnedsættende og anvendes ved meget højt BMI over 30 eller højt BMI (27-30) og fx diabetes 2, forhøjet fedt i blodet eller forhøjet blodtryk.
  • Orlistat hæmmer fedtoptagelsen fra tarmen. Under behandling med orlistat skal du spise relativ fedtfattig kost, da et stort fedtindhold i maden kan give diarré.
  • Liraglutid er en såkaldt GLP-1-analog, der øger mæthedsfornemmelsen, så trangen til fødeindtagelse nedsættes.

Du skal altid tage midlerne som supplement til livsstilsændringer, som primært skal være kostomlægning med færre kalorier og øget fysisk aktivitet. Afhængig af, hvilken medicin du tager, vil medicinen typisk give dig et ekstra vægttab på 2-5 kg. Når du holder op med at tage medicinen, ophører virkningen, og vægten vil sædvanligvis stige. 


Ved sværere fedme, hvor der også er betydelige medicinske komplikationer, kan man overveje operation, hvor man kan opnå et større og mere blivende vægttab. Der er dog flere uønskede virkninger (bivirkninger) ved sådanne operationer. Derfor skal fordele og ulemper ved fedmekirurgi altid nøje afvejes i hvert enkelt tilfælde.  

Lægemidler

Appetitnedsættende og forbrændingsregulerende midler

Amfepramon virker ved at stimulere bestemte receptorer i hjernen, så der opnås en appetitregulerende effekt. 

Bupropion/naltrexon virker appetitnedsættende og anvendes som supplement til en kaloriefattig kost og motion. 

Virksomme stoffer Præparater

Hæmmere af fedtoptagelsen

Orlistat hæmmer de enzymer, som nedbryder fedt fra vores kost. Herved hindres optagelsen af fedt fra tarmen, og fedtet udskilles i stedet uomdannet med afføringen. Sammen med medicinen er det vigtigt med en fedtfattig kost, da der ellers kan opstå "fedtdiarré". 

GLP-1-analoger mod fedme

Liraglutid, en såkaldt GLP-1-analog, øger mæthedsfornemmelsen, så sulten og behovet for mad bliver mindre. Man taber i vægt, og det er især kropsfedt, man taber. 

GLP-1-analoger anvendes også til behandling af diabetes 2.  

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Bjørn Richelsen (Forfatter)