Gå til toppen af siden...

Søg efter sygdomme

Tema om forhøjet blodtryk

Tema om forhøjet blodtryk
Bliv klogere på forhøjet blodtryk. Få svar på, hvorfor forhøjet blodtryk kaldes for den stille dræber.

Tema: Undgå fejl med medicin

Tema: Undgå fejl med medicin
Læs om typiske fejl med medicin, og hvad du selv kan gøre for at undgå dem

Tema om diabetes.

Tema om diabetes.
Hvad er diabetes, og hvordan behandles det?

Relevante links

 
Hjerteforeningen
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Blodprop i hjertet

 

Hvad er Blodprop i hjertet?

En blodprop i hjertet sidder i kranspulsåren. Blodproppen gør, at dele af hjertemusklen ikke får tilført iltholdigt blod, og den pågældende del af hjertemusklen går til grunde. Der udvikles et såkaldt akut myokardieinfarkt (AMI).

Hvis du får en blodprop i hjertet, får du pludselig kraftige smerter i brystet (gerne bag brystbenet) og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet pludselig åndenød. Andre kan få forstyrrelser i hjertets rytme og kan besvime.

Hvordan forløber sygdommen?

Efter en ukompliceret blodprop i hjertet kan du leve et næsten normalt liv. Vær opmærksom på, at du kan mindske risikoen for, at sygdommen udvikler sig ved at ændre livsstil.

En blodprop i hjertet kan give komplikationer i form af 

Hvem får sygdommen?

Blodprop bliver mere almindeligt, jo ældre du er. Du er mere udsat for at få blodprop i hjertet, hvis du ryger, har » forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet, er stresset, har » sukkersyge eller » forhøjet blodtryk.
Samtidig øges risikoen, hvis du har arveligt anlæg for sygdommen. I sjældne tilfælde kan du få blodprop i hjertet uden at have nogen af disse risikofaktorer. 

Hvad er årsagen til blodprop i hjertet?

Blodprop i hjertet skyldes forkalkning af hjertets kranspulsårer. Du kan pludseligt få en blodprop i hjertets kranspulsårer, hvis der opstår en rift på indersiden af en forkalket kranspulsåre. Det kan også være en vandringsblodprop (emboli), som opstår et andet sted i blodkarsystemet og herefter sætter sig fast i en af hjertets kranspulsårer. 

 

Sådan fungerer hjertet
 

Undersøgelser

Ved blodprop i hjertet skal du indlægges akut på hospital. Der bliver taget et » elektrokardiogram (ekg) af hjertet og » blodprøver. Derefter kan du få taget » røntgen af brystkassen og senere også en ultralydsundersøgelse af hjertet ( » ekkokardiografi). Mange med blodprop i hjertet får enten med det samme eller i løbet af nogle få dage foretaget en kateterundersøgelse, hvor lægen ved hjælp af et røntgenkontrastmiddel undersøger hjertet og kranspulsårerne.
Lægen kan herefter beslutte at behandle blodproppen med det samme med en ballonudvidelse og indsættelse af stent (lille rør) eller anbefale, at der senere skal foretages en bypass-operation. Du kan også få foretaget en såkaldt myokardieskintigrafi, hvor en meget lille mængde radioaktivt sporstof kan vise gennemblødningen af hjertemusklen, en » arbejdstest, hvor du samtidig får taget et ekg eller en » CT-scanning af hjertets kranspulsårer. 

Behandling

Hvad kan jeg selv gøre? 

Hvis du har fået en blodprop i hjertet, bør du 

Afhængigt af, hvad undersøgelserne viser, kan du få tilbudt 

  • medicinsk behandling
  • en ballonudvidelse og indsætning af stent i forsnævringerne i dine kranspulsårer
  • en bypass-operation, hvor lægen sætter raske blodårer på dit hjerte, så blodet ledes uden om forsnævringerne i de syge kranspulsårer.

  

Medicinsk behandling
Har du en blodprop i hjertet, bliver du sat i behandling med medicin. Midler mod blodprop i hjertet virker enten ved at » opløse blodproppen eller ved at hæmme blodets naturlige evne til at størkne - de såkaldte » blodfortyndende midler.  

Der anvendes to typer blodfortyndende midler ved behandling af blodprop i hjertet, antikoagulantia, som hæmmer blodets størkningssystem, og » blodpladehæmmende midler.

Alle skal så vidt muligt have et blodpladehæmmende middel - i langt de fleste tilfælde anvendes » acetylsalicylsyre. Acetylsalicylsyre tages som tabletter, og behandlingen fortsætter resten af livet efter en blodprop i hjertet. Behandlingen nedsætter risikoen for en ny blodprop og for at dø heraf med ca. 25 %. Hvis acetylsalicylsyre ikke tåles, anvendes i stedet clopidogrel eller en anden af de såkaldte ADP-receptorhæmmere. 

  

Hos næsten alle patienter anvendes både en ADP-receptorhæmmer og acetylsalicylsyre i en begrænset periode, bl.a. altid efter indlæggelse af stent. I dag anvendes clopidogrel sjældent, da nye stoffer med større effekt ticagrelor eller prasugrel er taget i anvendelse. Hyppigst anvendes ticagrelor, men under behandling med ticagrelor eller prasugrel ses der flere blødninger end under behandling med clopidogrel. 


Samtidig bliver du sat i behandling med en » beta-blokker, som ved at nedsætte hjertefrekvensen, nedsætter risikoen for at få en ny blodprop.
Nogle få patienter får i stedet for kateterbehandling eller bypass-operation et middel til opløsning af blodpropper. 

Lægemidler

Blodpropopløsende midler

Blodpropopløsende midler (fibrinolytika) er medicin, der gives i en blodåre, hvorefter der i blodet dannes et enzym (plasmin), som kan opløse blodpropper, fx i » lungen.  

 

Blodpropopløsende midler bruges kun til behandling af nyligt dannede blodpropper, da behandlingen skal gives, inden blodproppen har forårsaget varig skade på det omkringliggende væv. 

Virksomme stofferPræparater
Blodfortyndende midler

Blodfortyndende midler (antikoagulantia) fortynder blodet, dvs. nedsætter blodets evne til at størkne (koagulere). 

Ved » hjerterytmeforstyrrelse, især atrieflimren og atrieflagren, nedsættes risikoen for, at » blodpropper opstår, og at allerede dannede blodpropper vokser yderligere, river sig løs og sætter sig fast et andet sted i kredsløbet, fx i hjernens pulsårer eller i andre af kroppens pulsårer. 

 

Blodfortyndende midler kan være  

Hepariner og fondaparinux

Hepariner bruges forebyggende mod blodpropper og til at modvirke vækst af allerede dannede blodpropper. Hepariner gives som indsprøjtning i en blodåre eller under huden, og virkningen indtræder med det samme. Behandlingen finder oftest sted på sygehuset, men kan også foregå i hjemmet, hvis behandlingen strækker sig over længere tid. Ved hjemmebehandling gives medicinen altid som indsprøjtning under huden. 

 

Fondaparinux bruges til at forebygge blodpropper og til at modvirke vækst af allerede dannede blodpropper. Gives altid som indsprøjtning under huden, og virkningen indtræder med det samme. Bruges kun til behandling på sygehus. 

Virksomme stofferPræparater
Orale direkte virkende antikoagulantia

Orale direkte virkende antikoagulantia er blodfortyndende midler, som har en direkte hæmmende virkning på en af blodets størkningsfaktorer (faktor Xa eller trombin). Lægemidlerne findes som tabletter og kapsler, som indtages oralt, dvs. gennem munden. 

  

Midlerne kan i nogle tilfælde anvendes som alternativ til behandling med » hepariner og » K-vitamin-antagonister. Midlerne er godkendt til at forebygge blodpropper ved » atrieflimren (hjerterytmeforstyrrelse) og efter operation i hofte og knæ. Enkelte af midlerne er desuden godkendt til at forebygge blodpropper i visse andre situationer. 

  

Midlerne gives i fast daglig dosis, som afhænger af din nyrefunktion. Der kræves ikke hyppig laboratoriekontrol af INR i blodet, som ved behandling med K-vitamin-antagonister. Desuden er der mindre påvirkning af kost og andre lægemidler på effekten af behandlingen. 

Virksomme stofferPræparater
K-vitamin-antagonister

K-vitamin-antagonister virker først efter nogle dages behandling. Virkningen kontrolleres ved undersøgelse af en blodprøve (INR), hvor man måler fortyndingsgraden af blodets størkningsfaktorer. 

  

Blodprøver tages med få dages interval i starten af behandlingen. Den dosis, der skal til for at få INR i passende niveau, kan variere meget fra person til person (fra under 1 til 8 tabletter daglig). En høj dosis er ikke ensbetydende med svær sygdom, men alene et udtryk for, at medicinen omsættes hurtigt i kroppen. 

  

Medicinens virkning ophæves af store mængder K-vitamin. Det er derfor vigtigt, at du under behandling med K-vitamin-antagonister kun spiser begrænsede mængder af fødevarer med højt indhold af K-vitamin. Det er især grønne grøntsager som grønkål og spinat, der har højt indhold af K-vitamin. Hvis du spiser store mængder K-vitamin, falder INR, og blodfortyndingen svækkes. 

  

En række andre forhold kan påvirke INR. INR stiger ved feber, længerevarende diarré og større alkoholindtagelse, ved indtagelse af visse typer af anden medicin og i disse tilfælde bør INR kontrolleres med kortere interval. Det samme gælder, hvis du bemærker unormal blødningstendens. 

Virksomme stofferPræparater
Beta-blokkere


Beta-blokkere er forskellige stoffer, som har det til fælles, at de kan blokere » beta-receptorerne.
Beta-blokkere opdeles i to grupper:
De » Selektive beta-blokkere blokerer kun beta1-receptorerne og virker først og fremmest på hjerte og kredsløb. 

De » Ikke-selektive beta-blokkere blokerer både beta1- og beta2-receptorerne og udløser derfor en virkning flere forskellige steder i kroppen. 

  

Beta-blokkere anvendes først og fremmest i behandlingen af » Forhøjet blodtryk og andre sygdomme i hjerte og kredsløb, fx » Hjertesvigt, » Hjerterytmeforstyrrelser og som forebyggende middel mod » Hjertekrampe

Visse beta-blokkere kan anvendes i den forebyggende behandling af » Migræne

Den ikke-selektive beta-blokker propranolol kan desuden benyttes til forebyggelse af » Åreknuder i spiserøret, ved » For højt stofskifte samt ved » Skrumpelever

Nogle beta-blokkere findes tillige som øjendråber og anvendes i behandlingen af forhøjet tryk i øjet (» Grøn stær).

Selektive og ikke-selektive beta-blokkere er lige effektive, men hvis man samtidig har problemer med vejrtrækningen, bør de selektive beta-blokkere anvendes, fordi de ikke-selektive beta-blokkere kan forværre vejrtrækningsproblemerne ved fx » Astma eller » KOL

Selektive beta-blokkere
Virksomme stofferPræparater
Ikke-selektive beta-blokkere
Virksomme stofferPræparater
Blodpladehæmmende midler

Disse midler hæmmer sammenklumpning af blodplader og forebygger derfor blodpropper. Blodplader, som er små celler i blodet, har betydning for dannelse af blodpropper i pulsårerne, især i hjertets kranspulsårer (» blodprop i hjertet) og i hjernens pulsårer (» blodprop i hjernen). 
 

» Acetylsalicylsyre er et meget anvendt blodpladehæmmende middel. Til forebyggelse af blodpropper kræves langt mindre doser, end når acetylsalicylsyre anvendes som smertestillende medicin. 75 mg dagligt er tilstrækkeligt. Man opnår ikke kraftigere forebyggende virkning ved højere doser, kun større risiko for bivirkninger.
» Dipyridamol bruges sammen med acetylsalicylsyre til forebyggelse af blodpropper i hjernen. Dipyridamol har desuden en karudvidende virkning, som hos nogle patienter kan medføre hovedpine.
» Clopidogrel bruges til at forebygge blodpropper i hjernens pulsårer som alternativ til acetylsalicylsyre og dipyridamol. Clopidogrel bruges også sammen med acetylsalicylsyre hos visse personer med blodprop i hjertet og i tilfælde, hvor der er anvendt en stent under ballonudvidelsen af kranspulsårerne.
Glykoproteinhæmmere (» Abciximab» Eptifibatid) bruges til at forebygge blodpropdannelse i forbindelse med ballonudvidelse af pulsårer. De anvendes kun på sygehuse.
» Epoprostenol anvendes udelukkende for at forhindre, at blodet klumper sig sammen i kanyler og slanger i forbindelse med dialyse-behandling.  

» Prasugrel bruges sammen med acetylsalicylsyre til at forebygge blodpropskomplikationer ved ballonudvidelse (PCI, perkutan koronar intervention) hos personer med akut blodprop i hjertet. 

» Ticagrelor bruges til forebyggelse af nye blodpropper hos patienter, der har en blodprop i hjertet. Behandlingen kan vare op til 12 måneder og gives sammen med acetylsalicylsyre. 

Virksomme stofferPræparater

Forfattere

» Steen E. Husted (Forfatter)

Revisionsdato

2012-08-15
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer