Vand i kroppen

Revideret: 26.06.2018

Hvad er Vand i kroppen?

Vand i kroppen (ødemer) er en tilstand, hvor du har en øget væskeansamling i kroppen. Den øgede mængde vand sidder normalt nedadtil, fx omkring anklerne, men væsken kan også lejre sig i et af kroppens hulrum, fx i bughulen (ascites) eller lungehinden, eller fordele sig mere udbredt i vævene. 

Symptomer

Du får hævede ankler eller fødder, eller måske hæver hele benet. Hvis det kun er det ene ben, der hæver, skyldes sygdommen næsten altid hæmmet tilbageløb fra foden. Det kan skyldes årebetændelse eller blodprop i venerne i benet. Har du væskeansamlinger i lungerne, lungehinderne eller bughulen, kan du få vejrtrækningsproblemer. 

Hvordan forløber sygdommen?

Hvordan forløbet bliver, afhænger helt af hvad årsagen er til, at du har vand i kroppen. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få vand i kroppen, men det er mest almindeligt hos ældre, hvor venetilbageløbet fra benene er svækket, eller hvor hjertet, leveren eller nyrerne er begyndt at svigte. Hvis du sidder stille i længere tid, fx på længere flyrejser, kan du få væskeophobning i benene. 

Hvad er årsagen til vand i kroppen?

Vandindholdet i kroppen er normalt meget konstant - det er først og fremmest reguleret af, hvor meget vand og salt nyrerne udskiller. En række forskellige hormoner kan påvirke denne vandudskillelse, men normalt er vandindholdet i kroppen uafhængigt af, hvor meget væske vi drikker i døgnet.

Ødemer omkring anklerne kan skyldes dårlig venepumpeaktivitet eller dårligt tilbageløb af blod fra benene. Øget vand andre steder i kroppen er som regel tegn på sygdom i hjertet, leveren eller nyrerne. Hvis vandet samler sig i bughulen, er årsagen oftest leversygdom. Samler vandet sig i lungerne eller lungehinden, er årsagen oftest hjerte- eller lungesygdom. 

Øget vand i kroppen kan også skyldes behandling med væskebindende medicin. 

Undersøgelser ved vand i kroppen

Hvis du konstant eller jævnligt har for meget vand i kroppen, kan en række undersøgelser vise, om det er på grund af en sygdom i hjertet, leveren eller nyrerne.

Undersøgelsesprogrammet tilrettelægges oftest individuelt og kan omfatte: 

Behandling af vand i kroppen

Hovedmidlet til at behandle for meget vand i kroppen er vanddrivende medicin, som kan nedsætte indholdet af vand og salt i din krop. Afhængigt af årsagen til sygdommen kan du også få andre former for medicin. 

Lægemidler

Vanddrivende midler

23.10.2018 Risiko ved hydrochlorthiazid 

Der er en lille forøget risiko for at udvikle de to typer hudkræft, basalcellekræft og pladecellekræft, hvis man bruger det vanddrivende middel hydrochlorthiazid gennem længere tid. Det viser en gennemgang af nye studier. 

 

Hydrochlorthiazid, som typisk anvendes mod forhøjet blodtryk, har som bivirkning øget lysfølsomhed, og det kan være årsagen til den øgede risiko for at udvikle disse typer af hudkræft. Der er ikke fundet forøget risiko for den mere ondartede modermærkekræft. 

 

Fremover vil der i indlægssedlerne for præparater, som indeholder hydrochlorthiazid, stå: 

  • At man skal tjekke sin hud regelmæssigt og gå til lægen, hvis man opdager mistænkelige hudforandringer eller sår på huden
  • At man skal begrænse eksponering for sollys og UV-stråler og bruge passende beskyttelse, når man opholder sig i solen
  • At det for patienter, som før har haft basalcellekræft og pladecellekræft, kan være relevant at overveje at skifte til en anden type medicin.

Præparatbeskrivelserne i min.medicin.dk vil blive opdateret med denne information.  

 

Læs nyheden fra Sundhedsstyrelsen.  

Se listen af præparater med hydrochlorthiazid

 

Vanddrivende midler (diuretika) virker ved at drive salt og væske ud af kroppen og ved at udvide de små blodkar. Begge virkninger medfører, at blodtrykket falder.

Der findes tre forskellige typer af vanddrivende midler: 

 

Ved væskeansamling i maven (ascites) foretrækkes kaliumbesparende diuretika evt. suppleret med slyngediuretika. 

Ved kronisk nyresvigt og hjertesvigt foretrækkes slyngediuretika. Er virkningen ikke tilstrækkelig, kan man supplere med kaliumbesparende diuretika. 

Ved akut hjertesvigt med vand i lungerne anvendes slyngediuretika. 

Ved forhøjet blodtryk foretrækkes ofte thiazider.  

 

Thiazider og slyngediuretika kan medføre, at indholdet af kalium i blodet falder. Derfor er disse midler tilsat kalium eller anvendes sammen med kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika. 

Thiazider
Slyngediuretika
Kaliumbesparende midler
Vanddrivende midler i kombination

Karstabiliserende midler

Forfattere

Lars Bjerrum (Forfatter)