Kræft i mavesækken

Revideret: 08.03.2016

Hvad er Kræft i mavesækken?

Når der opstår en ondartet svulst i mavesækken, kaldes det kræft i mavesækken (cancer ventriculi). Læs også artiklen Generelt om kræft

Symptomer

Man får vægttab, smerter i øvre del af maven, appetitløshed, evt. kvalme og opkastning. Hvis kræftsvulsten sidder tæt på spiserøret, kan de første symptomer være synkebesvær eller smerter i brystet med stråler ud i ryggen. Sygdommen kan også give blodmangel, fordi der langsomt siver blod ud fra kræftsvulsten. I så fald er træthed et af de første tegn på sygdommen. 

Hvordan forløber sygdommen?

Kræft i mavesækken giver i begyndelsen smerter, madlede og vægttab.  

 

Det er nødvendigt med en operation, hvor man fjerner mavesækken. Kræften kan sprede sig (danne metastaser), og det er en alvorlig sygdom, som udvikler sig hurtigt. Det er derfor vigtigt at stille diagnosen tidligt, så hele kræften kan blive fjernet ved operationen. 

 

Hvis mavesækken fjernes, får man ubehag, når man spiser. Det bliver desuden nødvendigt at tage ekstra B12-vitamin, fordi vitaminoptagelsen er hæmmet, når man mangler mavesækken. 

Hvem får sygdommen?

Kræft i mavesækken opstår hvert år hos ca. 600 mennesker i Danmark og ses hyppigst efter 60-års-alderen. Sygdommen ses dobbelt så ofte hos mænd, som hos kvinder, og forekommer sjældent hos personer under 40 år. 

Hvad er årsagen til kræft i mavesækken?

Man kender ikke årsagen til kræft i mavesækken, men bakterien Helicobacter pylori, som findes ved mavesår, øger risikoen for mavekræft. Rygning, højt indhold af nitrater eller tjærestoffer fra stegning kan ligeledes øge risikoen. 

Undersøgelser ved kræft i mavesækken

Det er sjældent, at lægen kan mærke svulsten ved at føle på maven. Ved undersøgelsen mærkes efter hævede lymfeknuder på halsen, idet kræftcellerne fra mavesækken kan sprede sig dertil.

Hvis der er mistanke om mavekræft, skal du have en kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi). Ved undersøgelsen kan der tages vævsprøver (biopsier), som i mikroskop undersøges for kræftceller. I sjældne tilfælde supplerer man med en røntgenundersøgelse af mavesækken. 

Du får taget blodprøver for at undersøge, om der er blodmangel eller påvirkning af andre organer.

Af hensyn til behandlingen er det vigtigt at vide, om sygdommen har spredt sig uden for mavesækken. Derfor får du også en CT- eller PET/CT- skanning

Behandling af kræft i mavesækken

Eneste behandling, der kan helbrede kræft i mavesækken, er operation. Der findes flere forskellige former for operation afhængigt af, hvor i mavesækken svulsten findes: 

  • Hvis sygdommen ikke har spredt sig (ingen metastaser), fjernes svulsten med tilhørende lymfeknuder.
  • Hvis svulsten sidder i den nederste del af mavesækken, fjerner man kun en del af mavesækken.
  • Hvis kræftsvulsten findes i en større del eller den øverste del af mavesækken, kan det blive nødvendigt at fjerne hele mavesækken. For at føden kan blive transporteret videre, syr man tyndtarmen op til spiserøret.

 

I nogle tilfælde får man kemoterapi og strålebehandling inden operationen for at gøre kræftknuden mindre, andre gange efter operationen for at mindske risiko for tilbagefald. 

Hvis sygdommen har spredt sig, er formålet med behandlingen først og fremmest at øge livskvaliteten, mildne de gener, der kan følge med sygdommen og forlænge livet. Der anvendes kemoterapi og evt. strålebehandling for at lindre symptomer, specielt smerter

 

I nogle tilfælde er kræftcellerne HER2-positive. HER2 er en forkortelse for 'Human Epidermal vækstfaktor-Receptor-2' og er en bestemt receptor, som findes i stort antal på HER2-positive kræftceller. I disse tilfælde kan kræften behandles med et antistof, trastuzumab, som blokerer HER2-receptoren og forhindrer kræftcellerne i at vokse. 

 

Kemoterapi kan give kvalme - derfor vil du få kvalmestillende medicin umiddelbart før kemoterapien og i de følgende dage. 

 

Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse

Lægemidler

Celledræbende midler

 

Kræft er forstyrrelser i cellernes normale regulering af vækst, modning, deling og død, hvilket resulterer i, at kræft vokser uhæmmet. De celledræbende midler skal ophæve disse forstyrrelser - først og fremmest ved at dræbe kræftcellerne. Der findes flere slags celledræbende midler, der hver på sin måde indvirker på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker: 

 

Celledræbende midler (cytostatika): 

  • Alkylerende midler
  • Antimetabolitter
  • Antimitotika
  • Topoisomerasehæmmere

Fælles for kemoterapi (behandling med cytostatika) er, at de celledræbende midler i starten af behandlingen virker hæmmende på cellernes evne til at dele sig. På længere sigt virker midlerne celledræbende. Normale celler og kræftceller har de samme mekanismer ved celledeling. Derfor rammer kemoterapi også normale cellers delingsproces og især de celler, der deler sig hurtigt, fx hårceller, slimhindeceller og blodceller. Ved at give kemoterapi i kure (serier) - normalt med 1-3 ugers mellemrum - opnår man, at kroppens normale celler kan nå at komme sig. Kræftceller har sværere ved at komme sig igen. Resultatet er, at antallet af kræftceller falder efter hver behandlingsserie, mens kroppens normale celler bliver gendannet. 

 

Håndtering af cytostatika - forholdsregler for plejepersonale 

Kemoterapi bliver primært nedbrudt i leveren eller udskilles med urin og afføring. Størstedelen bliver udskilt i løbet af de første par døgn. Sygehuspersonalet, hjemmeplejen og andre, der tager sig af patienter i kemoterapi, skal beskytte sig ved at bruge kittel og gummihandsker. Det skal sikre, at de ikke løber nogen helbredsmæssig risiko ved at arbejde i mange år med kemoterapi. Der er ingen risiko for pårørende, som kun er i nærheden af disse stoffer i kort tid. Men en god hygiejne er vigtig, både for patienten og for de pårørende. Det gælder både den personlige hygiejne og vask af tøj, linned og toilet.
Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Alkylerende midler mod kræft i mavesækken
Antimetabolitter mod kræft i mavesækken
Antimitotika mod kræft i mavesækken
Topoisomerasehæmmere mod kræft i mavesækken

Immunterapi

Ved immunterapi aktiveres kroppens eget immunforsvar, så det bedre bliver i stand til angribe kræftcellerne. Samtidig kan visse former for immunterapi svække kræftcellernes evne til at forsvare sig mod kroppens immunforsvar. 

 

Lægemidler til immunterapi inddeles i undergrupper efter virkningsmekanisme: 

  • Antistoffer. Til behandling af nogle kræftformer er der udviklet antistoffer, som ved at binde sig til kræftcellens overflade får kræftcellerne til at gå til grunde.
  • Enzymhæmmere. Visse enzymer er nødvendige for kræftcellernes livscyklus og vækst, og kræftcellerne vil derfor dø, når disse enzymer hæmmes.
  • Biologiske cytoregulatorer. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) produceres af den normale krop under forskellige påvirkninger, fx ved en infektion, med det formål at stimulere immunforsvaret. Ved at give sådanne cytokiner i større doser end kroppen normalt producerer, kan immunforsvaret ved nogle kræftsygdomme stimuleres til at slå kræftcellerne ihjel.
Antistoffer mod kræft i mavesækken
  • Trastuzumab. I kræftceller kan findes en særlig receptor, der forekommer i en unormal stor mængde. Receptoren kaldes HER2, og en kræftcelle med mange HER2-receptorer kaldes HER2-positiv. Vækstfaktorer stimulerer kræftcellerne til at vokse og dele sig ved at binde sig til HER2-receptoren. Trastuzumab er et antistof, der binder sig specifikt til HER2-positve kræftceller, og forhindrer herved vækstfaktorerne i at stimulere kræftcellens vækst og deling.
  • Ramucirumab. Blokerer en bestemt vækstfaktorreceptor (VEGFR). Denne receptor findes i de blodkar, der forsyner kræftceller med næring. Når VEGFR blokeres, svækkes blodkarrene, så kræftcellerne sultnes ihjel. Således forstærker bevacizumab effekten af kemoterapi.
Virksomme stoffer Præparater

Forfattere