Urinsyregigt

Revideret: 27.06.2016

Hvad er Urinsyregigt?

Urinsyregigt (arthritis urica) eller podagra er en form for gigt, som skyldes, at der udfældes urinsyrekrystaller i et eller flere led.

Symptomer

Urinsyregigt viser sig som regel ved, at du får anfald med akut hævelse, rødme og smerte i et enkelt led, fx i en storetå (podagra). Smerterne er meget voldsomme, men de klinger af i løbet af en uges tid. Urinsyren kan aflejre sig i huden, hvor den ses som små, gullighvide knuder (tophi). Hvis urinsyren aflejrer sig i nyrerne, kan du få nyresten

Hvordan forløber sygdommen?

Urinsyregigt begynder som regel med et akut anfald af ledsmerter og -hævelse. Smerterne og hævelsen klinger normalt af i løbet af en uges tid. Derefter har man som regel ingen symptomer, men man kan få nye anfald med vekslende mellemrum, og hvis sygdommen ikke bliver behandlet, kan man få kroniske ledsmerter og ledhævelser. 

Hvem får sygdommen?

Den typiske person med urinsyregigt, er en overvægtig mand i 40'erne med forhøjet blodtryk og eventuelt nedsat nyrefunktion. Kvinder kan også få urinsyregigt, men ofte først efter 60-års-alderen. Hyppigheden af sygdommen er tiltagende i befolkningen. 

Hvad er årsagen til urinsyregigt?

Urinsyre er et af kroppens affaldsstoffer, som bliver udskilt gennem nyrerne. Når mængden af urinsyre i kroppen vokser, kan der udskilles urinsyrekrystaller i leddene, og der kommer akut betændelse i leddene.
Forhøjet indhold af urinsyre i blodet behøver dog ikke nødvendigvis at føre til urinsyregigt.

Der er mange årsager til, at mængden af urinsyre i kroppen stiger: 

  • Nogle har arvet en øget risiko.
  • Nogle spiser store mængder af fødevarer, som blandt andet nedbrydes til urinsyre, fx kød, indmad, makrel og ansjoser.
  • Visse sygdomme med stor celleomsætning, fx psoriasis, øger urinsyremængden.
  • Ved nedsat nyrefunktion udskilles mindre urinsyre. Det samme sker ved at drikke alkohol, som er en hyppig årsag til akut urinsyregigt.
  • Højt indtag af frugtsukker (fructose). Det er især et problem ved større indtag af søde læskedrikke, som industrielt tilsættes fructose-holdige sukkerarter. Indtag af søde frugter i almindelige mængder udgør næppe noget problem, og pga. frugternes ellers gavnlige virkninger på helbredet fraråder man ikke et almindeligt forbrug af søde frugter.
  • Kunstigt sødede læskedrikke medfører ikke stigning i koncentrationen af urinsyre i blodet.

Undersøgelser ved urinsyregigt

Den vigtigste undersøgelse er en ledpunktur, hvor lægen udtømmer noget ledvæske. Ved at undersøge ledvæsken i mikroskop kan lægen se urinsyrekrystaller. Du kan også få målt indholdet af urinsyre i blodet ved en blodprøve

Behandling af urinsyregigt

Hvad kan jeg selv gøre? 

For at undgå nye anfald skal du skære ned på dit forbrug af alkohol og søde læskedrikke og spise mindre kød, indmad, makrel og ansjoser. Det er også vigtigt, at du taber dig, hvis du er overvægtig. 

 

Medicinsk behandling 

Medicinsk behandling af urinsyregigt består dels af behandling af smerter ved anfald, dels af forebyggende behandling.

De akutte ledsmerter kan behandles med NSAID (midler mod gigt og smerter), med binyrebarkhormon, som evt. kan indsprøjtes i leddet, eller med colchicin.
Ved gentagne anfald samt ved meget forhøjet urinsyre i blodet bør du have en forebyggende behandling.

Til forebyggelse af urinsyregigt anvendes allopurinol, febuxostat, colchicin og probenecid.
Allopurinol og febuxostat hæmmer dannelsen af urinsyre. Virkningen sker ved, at stoffet blokerer et enzym, som er nødvendigt for urinsyredannelsen. 

Colchicin dæmper betændelsesprocessen i leddet. 

Probenicid øger udskillelsen af urinsyre gennem nyrerne. Denne behandling virker imidlertid ikke, hvis nyrefunktionen er nedsat. 

 

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Gigtforeningen

Lægemidler

NSAID

NSAID er en forkortelse af "Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug. Der findes en lang række NSAID, som først og fremmest anvendes i behandlingen af gigtsygdomme. NSAID dæmper de vævsreaktioner (inflammation), som blandt andet ses ved disse sygdomme - det kan fx være hævede led eller betændelseslignende tilstande i bindevæv. NSAID virker også febernedsættende og smertestillende (fx efter operative indgreb). NSAID har desuden en smertelindrende virkning ved smertefulde menstruationsblødninger.

I gigtbehandlingen virker NSAID i løbet af et par dage, men medicinen påvirker ikke selve sygdomsforløbet på længere sigt. NSAID virker smertestillende og mindsker ledstivhed ved at hæmme dannelsen af de såkaldte prostaglandiner, som er årsag til betændelsen og smerterne. Virkningen sker ved en hæmning af enzymet cyklooxygenase, som findes i to former (COX-1 og COX-2). Præparaterne hæmmer i forskelligt omfang begge disse former. NSAID er derfor delt op i 2 grupper; kombinerede COX-1/COX-2-hæmmere samt rene COX-2-hæmmere.

Virkningen på smerter og ledstivhed er stort set ens for alle præparaterne. Af bivirkninger er blandt andet en øget risiko for hjerte-karsygdomme og en risiko for mavesår og blødning (COX-1).

Risikoen for mavesår øges med stigende alder, ved længere tids brug og ved høje doser, eller hvis du i øvrigt lider af alvorlig sygdom. Men den risiko kan nedsættes ved at kombinere NSAID med et middel mod mavesår, en såkaldt syrepumpehæmmer. Denne kombination er især relevant ved behandling af ældre med øget risiko for mavesår, eller hvis der er andre risikofaktorer.

Samtlige NSAID kan i sjældne tilfælde give alvorlige allergiske reaktioner, kredsløbsforstyrrelser og påvirkning af nyrefunktionen. Har du haft en allergisk reaktion mod NSAID, herunder acetylsalicylsyre, er det vigtigt, at du fortæller det til din læge. Du har nemlig risiko for at få en ny og kraftigere allergisk reaktion, hvis du behandles med NSAID igen. 

  

Der findes også NSAID til brug i øjettil brug i munden, til indsprøjtning mod akutte smerter og til lokalbehandling

COX-1- og COX-2-hæmmere
COX-2-hæmmere

Binyrebarkhormoner til indsprøjtning i led og bløddele

Probenecid

Virksomme stoffer Præparater

Immunundertrykkende midler mod urinsyregigt

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere