Gå til toppen af siden...

Søg efter sygdomme

 

Nyheder

 
03.05.2012
Brugerundersøgelse af min.medicin.dk
Giv din mening til kende - det tager kun 5 minutter
20.10.2010
Kan lungebetændelse både være varm og kold?
Lungebetændelse, som opstår efter smitte med mycoplasma pneumoniae

Tema om KOL

Tema om KOL
Få et hurtigt overblik over KOL. Læs om årsager til KOL og om behandling af sygdommen. Læs også Bos historie.

Emneord/synonymer

 
Hoste
Infektion
Pneumoni
Virus
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Lungebetændelse

 

Hvad er Lungebetændelse?

Lungebetændelse (pneumoni) er en infektion i lungevævet. Den kan skyldes enten bakterier, virus eller svamp.

Symptomerne på lungebetændelse er: 

  • feber
  • kulderystninger
  • slim fra lungerne - det kan være gult eller rødligt
  • besvær med at trække vejret

Hvordan forløber sygdommen?

En lungebetændelse varer som regel 1-2 uger - derefter er man rask. Hvis patienten i forvejen er svækket, kan lungebetændelsen godt blive meget alvorlig, og man kan dø af den.
I sjældne tilfælde kan lungebetændelse give » blodforgiftning eller » meningitis.

Hvem får sygdommen?

Alle kan få lungebetændelse, men det rammer ofte mennesker, der i forvejen er svækkede, fx ældre, patienter med en kronisk lungesygdom som » astma eller » KOL, » alkoholikere og patienter, der har fået fjernet milten. 

Hvordan smitter lungebetændelse?

Den type lungebetændelse, der skyldes bakterier, kommer ofte af de bakterier, vi i forvejen har i mundhulen. Derfor er der ikke tale om egentlig smitte.
Lungebetændelse med virus smitter, ved at en syg hoster eller nyser i nærheden af dig.

Den lungebetændelse, der i folkemunde kaldes » kold lungebetændelse, skyldes en speciel bakterie, Mycoplasma, som forekommer i mindre epidemier ca. hvert 4. år.
Den smitter ved, at en syg hoster, hvorefter du får bakterien ned i luftvejene, når du trækker vejret. Der findes et særligt virus (RSV), som kan give helt små børn en » smitsom og alvorlig lungebetændelse

Hvad er årsagen til lungebetændelse?

Lungebetændelse skyldes betændelse i lungerne, typisk med bakterier, fx Streptococcus pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae eller virus, fx influenza-virus. I sjældne tilfælde kan svamp også give lungebetændelse.

Undersøgelser

Lægen lytter på lungerne med stetoskop og tager eventuelt » en blodprøve. Lægen kan eventuelt henvise dig til en » røntgenundersøgelse af lungerne.

Lægen kan bede dig om at hoste noget slim op i en særlig beholder, som bliver sendt til et laboratorium for at blive undersøgt for bakterier, virus eller svamp. 

Specielle forhold hos børn

Et barn med lungebetændelse kan have høj feber. Det er vigtigt, at du ikke pakker barnet ind i dyner og tæpper, for barnet skal have mulighed for at slippe af med den varme, feberen giver. Enkelte børn kan udvikle feberkramper.
Et barn med høj feber skal have rigeligt at drikke. Der findes et særligt virus (RSV), som kan give helt små børn en » smitsom og alvorlig lungebetændelse. Bring derfor ikke dit raske spædbarn sammen med syge børn. 

Behandling

Hvis du har lungebetændelse, bør du gå i seng og eventuelt hæve hovedgærdet. Du skal sørge for at drikke rigeligt. » Smertestillende midler kan få feberen til at falde, og du får det bedre.

Skyldes din lungebetændelse bakterier, skal du have et » smalspektret penicillin. Er du » allergisk over for penicillin, eller har du » mycoplasma-lungebetændelse, kan du få et » makrolid, et » tetracyclin eller et » fluorquinolon.

Mennesker, der i forvejen er svækkede, kan blive vaccineret med en » pneumokok-vaccine og » influenza-vaccine for at forebygge lungebetændelse. 

Lægemidler

Svage smertestillende midler

Svage smertestillende midler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre. Desuden findes der en række kombinationspræparater med coffein eller codein. Acetylsalicyre bør kun anvendes til børn efter lægens anvisning på grund af risiko for Reyes Syndrom (alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed). 

Acetylsalicylsyre
Virksomme stofferPræparater
Paracetamol
Virksomme stofferPræparater
Kombinationspræparater med codein

Ved at kombinere med det svage morfinmiddel, codein, kan man måske få en stærkere smertestillende virkning. Codein kan give anledning til afhængighed, hvis det tages igennem længere tid. 

Virksomme stofferPræparater
Kombinationspræparater uden codein
Virksomme stofferPræparater
Smalspektrede penicilliner

Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin er smalspektrede penicilliner. Benzylpenicillin findes til indsprøjtning, phenoxymethylpenicillin findes som tabletter, orale dråber o.l.
Smalspektrede penicilliner virker på få bakterietyper. De er især virksomme mod » streptokokker, pneumokokker, » meningokokker, » borrelia-bakterier og » syfilis-bakterier.

Smalspektret penicillin smager ikke godt, og det kan give problemer, når små børn skal behandles med penicillin i flydende form. Den grimme smag kan skjules ved at blande dråber med fx yoghurt, kakaomælk eller cola. 

Virksomme stofferPræparater
Makrolider
Makroliderne virker på stort set de samme bakterietyper som smalspektrede penicilliner. De bruges ved penicillinallergi. De er også virksomme mod klamydia-, mykoplasma- og legionellabakterier og mod de bakterier, som giver kighoste eller bumser.
Virksomme stofferPræparater
Fluorquinoloner
Ciprofloxacin og ofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner.
Moxifloxacin virker på de samme bakterier som ciprofloxacin og ofloxacin, men virker også på streptokokker og pneumokokker.
Virksomme stofferPræparater
Tetracycliner

Tetracyclinerne er meget bredspektrede antibiotika, og de kan derfor medføre, at mange bakterier bliver resistente. De bruges som et alternativ til penicilliner eller makrolider. 

Virksomme stofferPræparater
Vaccination

Vaccination beskytter (immuniserer) en person mod en bestemt infektionssygdom. Ved at indgive en vaccine aktiveres immunsystemet til at danne antistoffer mod en bestemt bakterie eller virus (mikroorganisme).
Hvis en person efter en vaccination smittes med den pågældende mikroorganisme, genkender immunsystemet den meget hurtigt. Herved dannes antistoffer, som inaktiverer mikroorganismen, og personen undgår at blive syg.

Den færdige vaccine kan indeholde
 

  • levende svækkede mikroorganismer,
  • dræbte (inaktiverede) mikroorganismer,
  • mindre dele af mikroorganismen eller
  • produkter som mikroorganismen har dannet.

 

En "dræbt" vaccine kræver som regel flere doseringer end en "levende".

Typiske bivirkninger ved "dræbte" vacciner er rødme og hævelse på vaccinationsstedet. Mere sjældent kan der komme feber. Reaktionen begynder nogle timer efter vaccinationen og varer 1-2 døgn.
Typiske bivirkninger ved "levende" vacciner er feber og milde symptomer, som svarer til den infektion, man beskyttes mod. Reaktionen begynder fra nogle dage efter vaccinationen og op til flere uger efter, afhængig af vaccinen.
Feberkramper kan udløses hos udsatte, især mindre børn.

Hvis man er akut syg med feber, bør man vente med at blive vaccineret. Man kan godt blive vaccineret, selvom man er almindeligt forkølet.
Før man bliver vaccineret, er det vigtigt at oplyse om allergi, graviditet eller sygdomme i immunsystemet. Det er vigtigt, at du får oplysning om eventuelle bivirkninger og om varigheden af beskyttelse mod sygdom efter vaccinationen.
Det er frivilligt at blive vaccineret, men man kan blive stillet over for et krav om vaccination inden indrejse til et land. 

 

Læs også om » Børnevaccinationsprogrammet. 

Vaccination mod influenza

Vaccination mod » influenza anvendes ikke til behandling, men kun som forebyggelse mod influenza. 

Virksomme stofferPræparater
Vaccination mod pneumokok-infektion
Virksomme stofferPræparater
Carbapenemer
Carbapenemer er meget bredspektrede, og kun få bakterier er resistente.
Virksomme stofferPræparater

Forfattere

» Henrik Friis (Forfatter)

Revision dato

2009-10-06
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer