Graviditet og fødsel

Revideret: 05.08.2016

Hvad er Graviditet og fødsel?

Graviditeten er den periode, kvinden er gravid. Perioden varer fra det tidspunkt, hvor et æg bliver befrugtet, til barnet bliver født, eller måske aborteres. Graviditeten starter som regel et par uger efter sidste menstruations første dag, og det er den dag, lægen bruger som udgangspunkt til at beregne, hvornår fødslen kan forventes.

I de første 3 måneder af graviditeten, kaldet 1. trimester, bliver barnets organer dannet, og det er i den periode, man især skal passe på med, hvad man bruger af medicin. Når barnets organer er anlagt, udvikler de sig og modnes gennem de følgende måneder. Fra omkring 20. uge kan kvinden mærke barnet bevæge sig. En graviditet slutter normalt med en fødsel efter cirka 40 uger. 

Symptomer

Det første du mærker, når du er blevet gravid, er som regel, at menstruationen ikke kommer til tiden. Nogle mærker også brystspændinger, får morgenkvalme og kaster op de første måneder.

Fødslen kan begynde med veer eller med, at fostervandet går. Efterhånden bliver veerne kraftige og mere regelmæssige, og fødslen vil som regel være overstået inden for et døgn.

Undersøgelser ved graviditet og fødsel

Hvis menstruationen ikke kommer til tiden, bør du gå til lægen og blive undersøgt for graviditet. Nogle dage efter befrugtningen begynder kroppen at danne graviditetshormon, som hedder HCG. Dette hormon kan måles i dit blod og i din urin, når du er blevet gravid. 

 

Du skal aflevere en urinprøve, og du får som regel svar efter nogle minutter. Du får også foretaget en gynækologisk undersøgelse, hvor lægen bl.a. mærker din livmoder efter og undersøger bækkenets størrelse. Eventuelt får du en Ultralydsundersøgelse af underlivet

  

Du kan også vælge selv at lave en graviditetstest, som du kan købe på apoteket eller i supermarkeder. En graviditetsprøve bliver positiv kort tid efter det tidspunkt, du skulle have haft menstruation.

Når graviditeten er fastslået, vil lægen tilbyde dig rådgivning og en undersøgelse af mulige sygdomme ved fosteret. 

  

Du vil blive tilbudt at få foretaget en blodprøve (Double - eller Tripletest). Formålet med testen er at give gravide mulighed for at få undersøgt risikoen for at føde et barn med alvorlige misdannelser eller Downs syndrom (mongolisme). Prøven giver ikke et endeligt svar på, om fosteret er sygt, men den giver et godt grundlag for at beslutte, om man ønsker at gå videre med mere omfattende diagnostiske undersøgelser. 

  

Du vil også få et tilbud om en nakkefoldsskanning. Nakkefoldsskanning er en ultralydsundersøgelse, hvor man måler tykkelsen af fosterets nakke. Denne vil ofte være fortykket ved kromosomsygdom hos fosteret. Undersøgelsen kan kun foretages i 11. - 13. uge. 

  

Resultatet af undersøgelsen angiver ligesom blodprøven risikoen for, at barnet vil blive født med mongolisme eller andre alvorlige kromosomsygdomme. 

Ved nakkefoldsskanning kan også opdages andre sygdomme, såsom svære misdannelser og visse hjertesygdomme, så du kan godt blive tilbudt yderligere undersøgelser, selvom din risiko for at barnet har mongolisme er meget lav. Det anbefales, at nakkefoldsskanning kombineres med en doubletest. 


Hvis du er over 35 år, vil du blive tilbudt en fostervandsprøve eller en moderkagebiopsi. 

  

Scanning af gravid 

Behandling af graviditet og fødsel

Under graviditeten
Bortset fra vitaminer og jerntilskud bør du generelt undgå at tage medicin i graviditeten på grund af risikoen for fosterskader. Risikoen er størst de første 3 måneder af graviditeten, hvor alle barnets organer bliver anlagt. Hvis du er gravid, skal du tale med din læge, inden du begynder en behandling med medicin.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage lægemidler under graviditeten, da manglende behandling af en kronisk sygdom hos dig kan være en større risiko for både dig og for barnet, se gravide og medicin.

Hvis fødslen går i gang for tidligt, kan det blive nødvendigt at behandle med vehæmmende medicin.

Under og efter fødslen
I de fleste tilfælde forløber en fødsel uden indgriben udefra. Hvis fødslen går i gang for tidligt, eller veerne er for kraftige, kan man forsøge at dæmpe dem med vehæmmende midler. Hvis fødslen trækker i langdrag, og veerne ikke er kraftige nok, kan et vestimulerende middel blive nødvendigt.

Behovet for smertelindring under fødslen er forskelligt fra kvinde til kvinde. Hvis smerterne er udtalte, kan du få lattergas blandet med ilt. Det virker smertestillende og lidt sløvende, og det skader ikke barnet. Hvis du er helt udkørt og forpint tidligt under fødslen, kan pethidin være en hjælp. Det gives som indsprøjtning og virker med det samme, men man vil helst undgå at give det sent i fødslen, da det kan sløve barnet og svække dets vejrtrækning efter fødslen.
En effektiv smertelindring under fødslen er epiduralblokade, hvor et lokalbedøvende stof sprøjtes ind tæt ved rygmarven. I den sidste del af presseperioden kan jordemoderen eller lægen lægge en såkaldt pudendusblokade, som er en lokalbedøvelse, der bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet.

Når barnet er født og lagt til moderens bryst, stimulerer barnets sutten musklerne omkring mælkekirtlerne til at trække sig sammen. Samtidig sker der en sammentrækning af livmoderen, og det hjælper med til, at moderkagen fødes. 

Oxytocin eller methylergometrin bruges til at stoppe blødningen efter en fødsel. Disse midler virker ved at få musklerne og blodkarrene i livmoderen til at trække sig sammen.

K-vitamin hjælper med til at få blodet til at størkne. Vitaminet dannes i tarmen, men det nyfødte barn kan først danne K-vitamin efter nogen tid. Derfor får barnet en indsprøjtning med K-vitamin umiddelbart efter fødslen.

I barselsperioden kan brysterne blive ømme og hårde, og det kan knibe med at få dem tømt helt for mælk. Her kan oxytocin hjælpe, så brystet bedre kan blive tømt.

Cabergolin eller bromocriptin kan anvendes, hvis man ønsker at amningen skal ophøre. 

Lægemidler

Vehæmmende midler

Vehæmmende midler bruges mod truende for tidlig fødsel.

Vestimulerende midler

Vestimulerende midler får livmoderen til at trække sig sammen. De bruges til at fremkalde veer og få en fødsel til at gå i gang og til at stoppe blødningen efter en fødsel. Midlet bruges desuden til at stimulere musklerne omkring mælkekirtlerne.

Smertestillende midler under fødsel

Pethidin gives som indsprøjtning og virker med det samme, men man vil helst undgå at give det sent i fødslen, da det kan sløve barnet og svække dets vejrtrækning efter fødslen. 

Virksomme stoffer Præparater

Midler mod blødning

Midlerne bruges til at stoppe blødningen efter en fødsel. De virker ved at få musklerne og blodkarrene i livmoderen til at trække sig sammen.

K-vitamin til nyfødte

K-vitamin hjælper med til at få blodet til at størkne. Vitaminet dannes i tarmen, men det nyfødte barn kan først danne K-vitamin efter nogen tid. Derfor får barnet en indsprøjtning med K-vitamin umiddelbart efter fødslen.
Virksomme stoffer Præparater

Midler mod mælkeproduktion

Midler, der hæmmer mælkeproduktionen, anvendes, når man ønsker at amningen skal ophøre. Midler stopper aktiviteten i mælkekirtlerne. Derved går mælkeproduktionen i stå.

Andre midler til lungemodning

Curosurf® anvendes til for tidligt fødte børn med uudviklede lunger og som derfor må ligge i respirator. 

Nitrogenoxid anvendes til nyfødte med lungesvigt i forbindelse med højt blodtryk i lungerne. 

Begge lægemidler anvendes kun på sygehus. 

Forfattere

Lars Bjerrum (Forfatter)