Graviditet og fødsel

Revideret: 26.06.2018

Hvad er Graviditet og fødsel?

Graviditeten er den periode, kvinden er gravid. Perioden varer fra det tidspunkt, hvor et æg bliver befrugtet, til barnet bliver født, eller måske aborteres. Graviditeten starter som regel et par uger efter sidste menstruations første dag, og det er den dag, lægen bruger som udgangspunkt til at beregne, hvornår fødslen kan forventes.

De første 3 måneder af graviditeten kaldes 1. trimester, og det er i denne periode, at fosterets organer bliver dannet. I denne periode skal man derfor passe særligt på med, hvad man bruger af medicin. Når barnets organer er anlagt, udvikler de sig og modnes gennem de følgende måneder. Fra omkring 20. uge kan kvinden mærke barnet bevæge sig. En graviditet slutter normalt med en fødsel efter cirka 40 uger. 

Symptomer

Det første du mærker, når du er blevet gravid, er som regel, at menstruationen ikke kommer til tiden. Nogle mærker også brystspændinger, får morgenkvalme og kaster op de første måneder.

Fødslen kan begynde med veer eller med, at fostervandet går. Efterhånden bliver veerne kraftige og mere regelmæssige, og fødslen vil som regel være overstået inden for et døgn.

Undersøgelser ved graviditet og fødsel

Graviditetstest 

Hvis menstruationen ikke kommer til tiden, bør du gå til lægen eller på apoteket for at få lavet en graviditetstest.  

Få dage efter befrugtningen begynder kroppen at danne graviditetshormon, som hedder HCG. Dette hormon kan måles i din urin, når du er blevet gravid. En graviditetsprøve bliver derfor positiv kort tid efter det tidspunkt, du skulle have haft menstruation. 

 

Første graviditetsundersøgelse 

Når du kommer til første graviditetsundersøgelse hos din praktiserende læge, vil lægen stille dig en række spørgsmål vedrørende dit helbred og spørge ind til sygdomme i din og din partners familie. Lægen vil også spørge ind til dit arbejde og din livsstil, hvor der specielt vil være fokus på alkohol og rygning. Hvis du i dit arbejde er udsat for potentielt fosterskadende påvirkning, dvs. noget der kan påvirke dit foster, vil lægen anbefale en omplacering.  

 

Du får også foretaget en gynækologisk undersøgelse, hvor lægen bl.a. mærker din livmoder efter og undersøger bækkenets størrelse.  

Endvidere får du undersøgt urinen for bakterier, og du får bestemt din blodtype.  

Alle gravide bliver desuden tilbudt en undersøgelse for hepatitis B, HIV og syfilis ved første graviditetsundersøgelse.  

 

Når graviditeten er fastslået, vil lægen tilbyde dig rådgivning og en undersøgelse af mulige sygdomme ved fosteret. 

 

Blodprøve 

Du vil blive tilbudt at få foretaget en blodprøve (Double - eller Tripletest). Formålet med testen er at give gravide mulighed for at få undersøgt risikoen for at føde et barn med alvorlige misdannelser eller Downs syndrom (mongolisme). Prøven giver ikke et endeligt svar på, om fosteret er sygt, men den giver et godt grundlag for at beslutte, om man ønsker at gå videre med mere omfattende undersøgelser. Blodprøve til Double test tages fra uge 8 til uge 13 i graviditeten. 

 

Første skanning med ultralyd 

Alle gravide får tilbud om to ultralydsskanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig som det skal. Skanningerne forgår uden på maven og er uden risiko for dig og fostret.  

Første skanning finder sted i 1. trimester omkring uge 11-13. Ved denne skanning undersøger man om der er liv, om der er et eller flere fostre, og man vurderer hvor langt du er henne i graviditeten. På den baggrund kan man ret præcist fastsætte datoen for forventet fødsel (termin).  

 

Skanning af nakkefold 

Hvis du ønsker at vide om fostret kan have en kromosomfejl, fx Downs syndrom (mongolisme), vil du også få tilbud om en nakkefoldsskanning. Nakkefoldsskanning er en ultralydsundersøgelse, hvor man måler tykkelsen af fosterets nakke. Denne vil ofte være fortykket ved kromosomsygdom hos fosteret. Størrelsen af nakkefolden - samme med en blodprøve og din alder - viser sandsynligheden for en kromosomafvigelse. Når du får svar, får du at vide om der er lav eller øget sandsynlighed for at fostret har en af de tilstande, man undersøger for.  

 

Hvis man finder øget sandsynlighed, vil du blive tilbudt yderligere undersøgelser. Man kan tage en blodprøve (NIPT) fra den gravide og undersøge arvemateriale (DNA) fra fostret. Undersøgelsen finder ikke alle kromosomafvigelser, men prøven kan med stor sikkerhed teste for de tre mest almindelige: Downs syndrom, Edwards syndrom og Pataus syndrom.  

 

Moderkagebiopsi eller fostervandsprøve 

En anden mulighed er lave en moderkage- eller fostervandsprøve. Ved denne undersøgelser bliver du skannet uden på maven samtidig med at en tynd nål bliver stukket ind gennem maveskindet. Gennem nålen suges lidt væv fra moderkagen eller lidt forstervand. Ved moderkage og fostervandsprøve er der en lille risiko (< 0,5%) for uønsket abort.  

 

Anden skanning i graviditeten 

Anden skanning finder sted i 2. trimester omkring uge 18-21. Ved denne skanning undersøger man fostrets organer (nyrer, hjerte, lunger m.v.), moderkagens placering i livmoderen, og man vurderer, om fostret vokser som det skal. Undersøgelsen kan vise om fostret har en kromosomfejl og om der er tegn på misdannelser, fx hjertefejl.  

 

Scanning af gravid 

Behandling af graviditet og fødsel

Under graviditeten
Bortset fra vitaminer og jerntilskud bør du generelt undgå at tage medicin i graviditeten på grund af risikoen for fosterskader. Risikoen er størst de første 3 måneder af graviditeten, hvor alle barnets organer bliver anlagt. Hvis du er gravid, skal du tale med din læge, inden du begynder en behandling med medicin.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage lægemidler under graviditeten, da manglende behandling af en kronisk sygdom hos dig kan være en større risiko for både dig og for barnet, se gravide og medicin.

Hvis fødslen går i gang for tidligt, kan det blive nødvendigt at behandle med vehæmmende medicin.

Under og efter fødslen
I de fleste tilfælde forløber en fødsel uden indgriben udefra. Hvis fødslen går i gang for tidligt, eller veerne bliver for kraftige, kan man forsøge at dæmpe dem med vehæmmende midler. Hvis fødslen trækker i langdrag, og veerne ikke er kraftige nok, kan et vestimulerende middel blive nødvendigt.

Behovet for smertelindring under fødslen er forskelligt fra kvinde til kvinde. Hvis smerterne er udtalte, kan du få lattergas blandet med ilt. Det virker smertestillende og lidt sløvende, og det skader ikke barnet. Hvis du er helt udkørt og forpint tidligt under fødslen, kan pethidin være en hjælp. Det gives som indsprøjtning og virker med det samme, men man vil helst undgå at give det sent i fødslen, da det kan sløve barnet og svække dets vejrtrækning efter fødslen.
En effektiv smertelindring under fødslen er epiduralblokade, hvor et lokalbedøvende stof sprøjtes ind tæt ved rygmarven. I den sidste del af presseperioden kan jordemoderen eller lægen lægge en såkaldt pudendusblokade, som er en lokalbedøvelse, der bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet.

Når barnet er født og lagt til moderens bryst, stimulerer barnets sutten musklerne omkring mælkekirtlerne til at trække sig sammen. Samtidig sker der en sammentrækning af livmoderen, og det hjælper med til, at moderkagen fødes.

Oxytocin eller methylergometrin bruges til at stoppe blødningen efter en fødsel. Disse midler virker ved at få musklerne og blodkarrene i livmoderen til at trække sig sammen.

K-vitamin hjælper med til at få blodet til at størkne. Vitaminet dannes i tarmen, men det nyfødte barn kan først danne K-vitamin efter nogen tid. Derfor får barnet en indsprøjtning med K-vitamin umiddelbart efter fødslen.

I barselsperioden kan brysterne blive ømme og hårde, og det kan knibe med at få dem tømt helt for mælk. Her kan oxytocin hjælpe, så brystet bedre kan blive tømt.

Cabergolin eller bromocriptin kan anvendes, hvis man ønsker at amningen skal ophøre. 

Lægemidler

Vehæmmende midler

Vehæmmende midler bruges mod truende for tidlig fødsel.

Vestimulerende midler

Vestimulerende midler får livmoderen til at trække sig sammen. De bruges til at fremkalde veer og få en fødsel til at gå i gang og til at stoppe blødningen efter en fødsel. Midlet bruges desuden til at stimulere musklerne omkring mælkekirtlerne.

Smertestillende midler under fødsel

Pethidin gives som indsprøjtning og virker med det samme, men man vil helst undgå at give det sent i fødslen, da det kan sløve barnet og svække dets vejrtrækning efter fødslen. 

Virksomme stoffer Præparater

Midler mod blødning

Midlerne bruges til at stoppe blødningen efter en fødsel. De virker ved at få musklerne og blodkarrene i livmoderen til at trække sig sammen.

K-vitamin til nyfødte

K-vitamin hjælper med til at få blodet til at størkne. Vitaminet dannes i tarmen, men det nyfødte barn kan først danne K-vitamin efter nogen tid. Derfor får barnet en indsprøjtning med K-vitamin umiddelbart efter fødslen.
Virksomme stoffer Præparater

Midler mod mælkeproduktion

Midler, der hæmmer mælkeproduktionen, anvendes, når man ønsker at amningen skal ophøre. Midler stopper aktiviteten i mælkekirtlerne. Derved går mælkeproduktionen i stå.

Andre midler til lungemodning

Curosurf® anvendes til for tidligt fødte børn med uudviklede lunger og som derfor må ligge i respirator. 

Nitrogenoxid anvendes til nyfødte med lungesvigt i forbindelse med højt blodtryk i lungerne. 

Begge lægemidler anvendes kun på sygehus. 

Forfattere

Lars Bjerrum (Forfatter)