Mundbetændelse

Revideret: 20.06.2016

Hvad er Mundbetændelse?

Mundbetændelse (stomatitis) er betændelsesreaktion i mundslimhinden, dvs. indersiden af kinderne og læberne, tandkødet, ganen, tungen og i mundbunden. 

Symptomer

Symptomerne ved mundbetændelse kan variere meget, fx: 

  • Konstante sviende og brændende smerter i mundslimhinden.
  • Smerter i mundslimhinden ved indtagelse af bestemte mad- og drikkevarer.
  • Prikkende fornemmelse i mundslimhinden.
  • Generelle symptomer, som fx feber og utilpashed.

  

Mundbetændelse kan vise sig på forskellige måder afhængig af årsagen: 

  • Blærer i mundslimhinden: De kan være knappenålssmå eller større og kan indeholde væske eller blod. Blærerne brister og kan efterlade sår. De kan give en prikkende fornemmelse eller gøre ondt, fx ved berøring og tandbørstning. Søg evt. tandlæge eller læge.
  • Sår i mundslimhinden: De kan variere i størrelse og gøre ondt og kan skyldes bid eller anden skade. Sår i munden skal hele efter 8-10 dage.
  • Sår som ikke heler: Søg altid tandlæge eller læge, hvis sår i munden ikke heler efter 8-10 dage. Også selvom de ikke gør ondt.
  • Rødme af mundslimhinden: Større eller mindre områder af mundslimhinden kan være rødere end normalt og kan give sviende og brændende symptomer. Søg evt. tandlæge eller læge.
  • Hvide streger og pletter: Kan være forbundet med smerter især ved indtagelse af bestemte mad- og drikkevarer, fx krydret og stærk mad. Søg evt. tandlæge eller læge.
  • Afskrabelige belægninger: Kan forekomme over hele mundslimhinden og er ofte tegn på svampeinfektion. Det ses ofte i forbindelse med behandling med antibiotika. Søg evt. tandlæge eller læge.
  • Hævelse i mundslimhinden: Kan opstå som følge af gentagen irritation af mundslimhinden, men kan også skyldes medicin og sygdom i slimhinden. Er ikke altid forbundet med symptomer. Søg tandlæge eller læge.

Hvordan forløber sygdommen?

Afhængig af årsagen kan mundbetændelse have et kortvarigt (akut) forløb eller et længerevarende (kronisk) forløb. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få mundbetændelse. Hos børn skyldes det ofte en virusinfektion, og hos voksne og ældre kan det ses i forbindelse med alvorlig sygdom. 

  

Alvorligt syge 

Hvis du har nedsat immunforsvar pga. alvorlig sygdom eller medicinpåvirkning, fx kemoterapi, har du større risiko for at få infektioner og mundbetændelse. Risikoen kan nedsættes ved god mundhygiejne, fx ved anvendelse af mundplejemidler, der indeholder fluor, såsom daglig anvendelse af fluortandpasta og fluorpensling hos tandlægen. 

  

Infektioner kan nogle gange forebygges med antibiotika, svampe- eller virusbehandling. 

Hvordan smitter mundbetændelse?

Ved virusinfektioner, der danner blærer, vil der være meget virus i blærerne. Undgå derfor at røre ved blærerne eller de efterfølgende sår, da du kan smitte andre og dig selv andre steder, fx med forkølelsessår

Hvad er årsagen til mundbetændelse?

Der kan være flere årsager til mundbetændelse: 

  • Infektioner med mikroorganismer som virus, svampe og bakterier.
  • Dårlig mundhygiejne og nedsat spytmængde
  • Betændelsesreaktioner i mundslimhinden, fx inflammatoriske og autoimmune sygdomme.
  • Påvirkning fra tobak.
  • Bivirkninger af medicin.
  • Vitaminmangel.

Undersøgelser ved mundbetændelse

For at bestemme årsagen til mundbetændelsen vil tandlægen eller lægen undersøge din mundslimhinde og efterfølgende vurdere, hvilke andre undersøgelser, der er nødvendige. 

  • Nogle årsager til mundbetændelse kan tandlægen se ud fra, hvordan slimhinden ser ud.
  • Skrab eller podning vælges ofte ved mistanke om, at symptomerne skyldes virus, svamp eller bakterier.
  • Blodprøve bruger lægen ved mistanke om blodmangel, vitaminmangel eller anden sygdom.
  • Vævsprøve (biopsi) med efterfølgende undersøgelse i mikroskop kan være nødvendig hvis årsagen ikke kan findes på anden måde.

Specielle forhold hos børn

Virus  

Flere af de børnesygdomme, der skyldes virus, kan forekomme i munden som små blærer, der brister og efterlader sår. Det er fx skoldkopper og herpes simplex virus (forkølelsessår). 

Op til 10% af børn får en kraftig mundbetændelse, når de smittes med herpes simplex virus (fx i børnehaven), hvor der kan ses blærer i hele mundslimhinden. Disse gør meget ondt, og barnet vil ofte have svært ved at spise og drikke og være påvirket med fx feber. 

  

Behandling med virusmiddel skal startes hurtig for at have en virkning, men vigtigst er det, at barnet får tilstrækkelig med væske. Is kan lindre symptomerne hos nogle børn. 

  

Mundhulesvamp  

Mundhulesvamp kan give sviende og brændende symptomer, men også være uden symptomer som ved "Trøske". 

  

"Trøske" er hvide afskrabelige svampebelægninger, der ofte ses hos ganske små børn. Småbørnene generes sjældent af trøske, mens moderen kan få symptomer fra brystvorterne, hvis barnet ammes, hvorfor hun kan have behov for svampebehandling.  

  

After (blegner eller blister)  

Tilbagevendende små sår der kommer forskellige steder i mundslimhinden. De kommer ofte første gang i børneårene og gør ondt ved indtag af mad og drikke. Man kender ikke årsagen til after. Tandpasta uden skummemidlet natriumlaurylsulfat kan mindske antallet af udbrud (se på varedeklarationen på tandpastaen). 

Hvis sårene er store og kommer ofte, skal man kontakte tandlæge eller læge. 

Behandling af mundbetændelse

Hvis årsagen til mundbetændelsen skyldes medicinbivirkning, fx overvækst af tandkød eller nedsat spytmængde, kan det være nødvendigt  at ændre din medicin. 

Hvis årsagen til mundbetændelsen skyldes vitamin- eller blodmangel bør dette behandles. 

Smerter kan behandles med lokalbedøvende og/eller anti-inflammatoriske midler. 

  

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du kan gøre meget for at mindske længerevarende mundbetændelse. 

  • Bedre mundhygiejne: Afhængigt af dit behov, kan din tandlæge eller tandplejer instruere dig i korrekt tandbørstning, brug af tandtråd, tandstikkere eller mellemrumsbørster samt proteserengøring. Der kan også være behov for fluorbehandling med fx tandpasta med højt fluorindhold og fluorpensling hos tandlægen.
  • Klorhexidin mundskyllevæske 0,12% kortvarigt (2 gange om dagen i maksimalt 2 uger), kan hjælpe i perioder, hvor tandbørstning ikke er mulig pga. smerter.
  • Rygning: Du bør stoppe med at ryge, da rygning påvirker din mundslimhinde og øger risikoen for svamp og mundhulekræft.
  • Mundtørhed og nedsat spytmængde: Du kan øge spytproduktionen med sukker- og syrefrie tyggegummi, pastiller eller drops. Ofte vil øget spytproduktion en gang i timen være tilstrækkeligt til, at mundtørheden er mindre udtalt.
  • Medicinbivirkning: Mundhulesvamp kan opstå som en bivirkning til antibiotikabehandling og lokalbehandling med fx binyrebarkhormon i mundhulen, som ved inhalationsspray til behandling af astma og KOL. Efter brug af inhalationsspray skal du derfor skylle munden med vand og spytte ud.

  

Medicinsk behandling 

  • Når mundbetændelse skyldes infektion, vil din tandlæge eller læge behandle med virusmidler, svampemidler eller antibiotika.
  • Ved mindre infektioner i mundslimhinden eller dårlig mundhygiejne vil tandlægen give dig desinficerende midler.
  • Ved betændelsesreaktion eller autoimmun sygdom vil tandlægen eller lægen forsøge at mindske symptomerne med lokalbehandling eller tabletter med fx binyrebarkhormon. Behandling med lokalbedøvende midler i korte perioder kan også være en mulighed.

Lægemidler

Desinficerende midler til brug i munden

De fleste sygdomsfremkaldende bakterier i munden er anaerobe, dvs. de trives kun, hvor der ikke er ilt til stede. Det gælder fx i dybe tandkødslommer, omkring betændte visdomstænder eller i rodbetændelser

  

Amylmetacresol, chlorhexidin, dichlorbenzylalkohol er desinfektionsmidler mod bakterier. 

Svampemidler til brug i munden

Mundhulesvamp kan forekomme som en kortvarig (akut) og længerevarende (kronisk) infektion. Antibiotikabehandling for betændelse andre steder i kroppen er en af de hyppigste årsager til mundhulesvamp, da antibiotika også dræber bakterierne i munden, men ikke svampene. Mundhulesvamp kan give sviende og brændende symptomer, men også være uden symptomer som fx ved "Trøske".  

Mundhulesvamp kan behandles med tabletter, mikstur eller mundhule gel. 

Tabletbehandling strækker sig oftest over 2-4 uger, mens mundhulegel og -mikstur typisk strækker sig over 4-6 uger. 

Svampemidlerne kan hæmme nedbrydningen af din daglige medicin. Derfor skal du altid oplyse tandlægen om alt den medicin du tager. Nogle svampemidler indeholder meget sukker, hvilket giver risiko for karies (huller i tænderne). 

Virusmidler til brug i munden

Mundbetændelse forårsaget af virusinfektion kan i nogle tilfælde behandles med enzymhæmmere, der virker ved at hæmme dannelsen af virus, hvorved infektionens udbredelse stoppes. 

For at behandlingen skal have en virkning, skal den startes meget hurtigt efter virusinfektionen, ellers virker behandlingen ikke. 

Virusbehandling af mundbetændelse skal ske i samråd med tandlæge eller læge. 

NSAID til brug i munden

Lokal behandling med NSAID har en vis virkning på betændelsesreaktioner, som smerter, ømhed og hævelse i mundslimhinden, hvor det kan virke lokalbedøvende. Ofte vil virkningen af sugetabletter strække sig videre ned i svælget. Da mundskyllemidlet Andolex indeholder alkohol, kan det svie, hvis du har sarte mundslimhinder. 

Virksomme stoffer Præparater

Binyrebarkhormoner til lokal brug i munden

Binyrebarkhormoner kan anvendes til at dæmpe smerter ved betændelses- eller autoimmune reaktioner i kroppen og i mundhulen, da binyrebarkhormoner hæmmer immunforsvarscellerne.  

  

Lokalbehandling anvendes, når reaktionen begrænser sig til mundhulen, hvor kun det lokale immunforsvar i mundhulen hæmmes. Lokalbehandling giver færre bivirkninger. Ofte tilrådes kun kortvarig binyrebarkbehandling i munden, da mundslimhinden bliver tyndere som følge af behandlingen. 

  

Binyrebarkhormonbehandling findes som tabletter, salve, gel og inhalationsspray. I Danmark findes der ikke binyrebarkhormonbehandling til lokalbehandling i mundhulen, Men fx gel kan nemt placeres på mundslimhinden. Da det lokale immunforsvar hæmmes ved binyrebarkhormonbehandling, er der øget risiko for infektion i mundslimhinden. Binyrebarkhormonbehandling i mundhulen skal ske i samråd med tandlæge eller læge. 

Forfattere

Camilla Kragelund (Forfatter)