Kræft i æggestokkene

Revideret: 08.03.2016

Hvad er Kræft i æggestokkene?

Kræft i æggestokkene (ovariecancer) er en ondartet sygdom, som udvikler sig fra cellerne i æggestokkenes overflade. Læs også artiklen Generelt om kræft

Symptomer

I de tidlige stadier har du kun få symptomer. Du kan fx have problemer med vandladningen, forstoppelse, meget luft i maven eller en tung fornemmelse i underlivet. Mange opdager først, at der er noget galt, når maven begynder at vokse. Det kan skyldes væske i bughulen eller en stor, væskeholdig svulst. Vægttab optræder først, når sygdommen er blevet udbredt. 

Hvordan forløber sygdommen?

Kræft i æggestokkene er den mest alvorlige af kræftsygdommene i underlivet, og ofte opdager man først sygdommen, når den har bredt sig. Kræft i æggestokkene begynder med en svulst i den ene eller i begge æggestokke. Sygdommen breder sig først og fremmest til bughulen. Spredning kan også ske via lymfekarrene til lymfeknuderne eller via blodbanen til leveren og lungerne. Hvis sygdommen ikke har spredt sig, dvs. der er ikke dannet metastaser specielt i bughinden, bliver 80-90% af patienterne helbredt. Har sygdommen spredt sig til andre områder i kroppen, bliver kun 10-30% helbredt. 

Hvem får sygdommen?

Sygdommen er mest almindelig hos ældre kvinder. Kvinder, som ikke har født, har størst risiko for at få sygdommen. Kvinder, som har taget p-piller i mindst 5 år, har mindre risiko end dem, der ikke har taget p-piller. Sygdommen er arvelig hos 5-10% af patienterne, og i dag kan man, hvis der er påvist genforandringer hos et sygt familiemedlem, få undersøgt, om man har de pågældende gener og dermed er arveligt disponeret for at få denne sygdom.

Hvad er årsagen til kræft i æggestokkene?

Årsagen til kræft i æggestokkene kender vi ikke.

Undersøgelser ved kræft i æggestokkene

Hvis lægen har mistanke om, at du har kræft i æggestokkene, får du foretaget en gynækologisk undersøgelse. Her kan lægen mærke, om dine æggestokke er forstørrede. Som regel får du også foretaget en ultralydsscanning af underlivet - den kan med større sandsynlighed påvise svulster i æggestokkene. En blodprøve kan ligeledes give mistanke om kræft i æggestokkene. Diagnosen stilles ved at undersøge vævsprøverne (biopsi) fra svulsten i mikroskop. 

Behandling af kræft i æggestokkene

Operation 

Vandcyster og svulster på æggestokkene kan være både godartede og ondartede - det kan lægen som regel afgøre ved en mikroskopisk undersøgelse. Derfor skal du have bortopereret svulsten. Under operationen foretager lægen en hurtig mikroskopisk undersøgelse af svulsten. Hvis denne undersøgelse viser, at der er kræftceller i svulsten, fjerner lægen begge dine æggestokke, æggelederne og livmoderen samt fedtforklædet (omentet) fra den midterste del af tyktarmen. Samtidig undersøger lægen også bughulen og ser, om kræftcellerne har spredt sig til bughinden, lymfeknuderne eller leveren.  

 

Cytostatika
Hvis kræftcellerne har bredt sig, specielt til bughinden, kan du ikke få fjernet denne spredning ved en operation. I det tilfælde skal du have celledræbende midler efter operationen. 

Lægemidlerne mod kræft i æggestokkene inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker.
Du skal som regel have en kombination af forskellige midler i 6 måneder.
Det kan blive aktuelt at operere dig igen, hvis lægen skønner, at det resterende kræftvæv kan fjernes. 

Olaparib anvendes kun til behandling af visse former for kræft i æggestokkene, æggelederne eller i bughinden. 

 

Kemoterapi kan give kvalme - derfor vil du få kvalmestillende medicin umiddelbart før kemoterapien og i de følgende dage.  

 

Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse

Lægemidler

Celledræbende midler

 

Kræft er forstyrrelser i cellernes normale regulering af vækst, modning, deling og død, hvilket resulterer i, at kræft vokser uhæmmet. De celledræbende midler skal ophæve disse forstyrrelser - først og fremmest ved at dræbe kræftcellerne. Der findes flere slags celledræbende midler, der hver på sin måde indvirker på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker: 

 

Celledræbende midler (cytostatika): 

  • Alkylerende midler
  • Antimetabolitter
  • Antimitotika
  • Topoisomerasehæmmere

Fælles for kemoterapi (behandling med cytostatika) er, at de celledræbende midler i starten af behandlingen virker hæmmende på cellernes evne til at dele sig. På længere sigt virker midlerne celledræbende. Normale celler og kræftceller har de samme mekanismer ved celledeling. Derfor rammer kemoterapi også normale cellers delingsproces og især de celler, der deler sig hurtigt, fx hårceller, slimhindeceller og blodceller. Ved at give kemoterapi i kure (serier) - normalt med 1-3 ugers mellemrum - opnår man, at kroppens normale celler kan nå at komme sig. Kræftceller har sværere ved at komme sig igen. Resultatet er, at antallet af kræftceller falder efter hver behandlingsserie, mens kroppens normale celler bliver gendannet. 

 

Håndtering af cytostatika - forholdsregler for plejepersonale 

Kemoterapi bliver primært nedbrudt i leveren eller udskilles med urin og afføring. Størstedelen bliver udskilt i løbet af de første par døgn. Sygehuspersonalet, hjemmeplejen og andre, der tager sig af patienter i kemoterapi, skal beskytte sig ved at bruge kittel og gummihandsker. Det skal sikre, at de ikke løber nogen helbredsmæssig risiko ved at arbejde i mange år med kemoterapi. Der er ingen risiko for pårørende, som kun er i nærheden af disse stoffer i kort tid. Men en god hygiejne er vigtig, både for patienten og for de pårørende. Det gælder både den personlige hygiejne og vask af tøj, linned og toilet.
Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Alkylerende midler mod kræft i æggestokkene
Antimetabolitter mod kræft i æggestokkene
Virksomme stoffer Præparater
Antimitotika mod kræft i æggestokkene
Topoisomerasehæmmere mod kræft i æggestokkene
Andre celledræbende midler mod kræft i æggestokkene
Virksomme stoffer Præparater

Immunterapi

Ved immunterapi aktiveres kroppens eget immunforsvar, så det bedre bliver i stand til angribe kræftcellerne. Samtidig kan visse former for immunterapi svække kræftcellernes evne til at forsvare sig mod kroppens immunforsvar. 

 

Lægemidler til immunterapi inddeles i undergrupper efter virkningsmekanisme: 

  • Antistoffer. Til behandling af nogle kræftformer er der udviklet antistoffer, som ved at binde sig til kræftcellens overflade får kræftcellerne til at gå til grunde.
  • Enzymhæmmere. Visse enzymer er nødvendige for kræftcellernes livscyklus og vækst, og kræftcellerne vil derfor dø, når disse enzymer hæmmes.
  • Biologiske cytoregulatorer. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) produceres af den normale krop under forskellige påvirkninger, fx ved en infektion, med det formål at stimulere immunforsvaret. Ved at give sådanne cytokiner i større doser end kroppen normalt producerer, kan immunforsvaret ved nogle kræftsygdomme stimuleres til at slå kræftcellerne ihjel.
Antistoffer mod kræft i æggestokkene

Bevacizumab blokerer en bestemt vækstfaktorreceptor (VEGFR). Denne receptor findes i blodkarrene, der forsyner kræftceller med ernæringsmidler. Når VEGFR blokeres, kollapser blodkarrene og kræftceller sultnes ihjel. Således forstærker bevacizumab effekten af kemoterapi. 

Virksomme stoffer Præparater
Enzymhæmmere mod kræft i æggestokkene
Virksomme stoffer Præparater

Forfattere