Sneglefeber (schistosomiasis)

Revideret: 11.01.2017

Hvad er Sneglefeber (schistosomiasis)?

Sneglefeber (schistosomiasis) tidligere kaldet Bilharziose er en ormesygdom, som findes i tropiske og subtropiske egne. Omkring 200 millioner mennesker er smittet på verdensplan. Sygdommen kaldes sneglefeber, fordi en del af ormens udvikling foregår i ferskvandssnegle. Mennesker bliver smittet, når de bader i ferskvand, hvori disse snegle lever. Ormene hedder Schistosoma, og især tre arter kan give sygdom hos mennesker.
To af arterne angriber tarmen: 

  • Schistosoma mansoni.
  • Schistosoma japonicum

Den sidste art angriber blæren og kønsorganerne: 

  • Schistosoma haematobium.

 

Æggene trænger gennem tarmvæggen og ud i afføringen eller gennem blærevæggen og ud i urinen. Herfra når æggene ud i ferskvand, hvis man har afføring eller tisser i vandet. Hvis de nødvendige ferskvandssnegle er til stede, vil de blive inficeret. Efter nogen tid trænger der tusindvis af bittesmå halelarver ud af sneglene, og disse halelarver kan bore sig igennem hud og slimhinder på mennesker, der bader i vandet. Efter at halelarverne er trængt ind i kroppen, vil de i løbet af 1-2 måneder blive til voksne orm. 

Symptomer

De fleste patienter får få og lette symptomer, ofte opdages infektionen ved en tilfældighed, fordi man finder blod i afføringen eller urinen. Hvis man er inficeret med mange orm, og infektionen ikke bliver behandlet, kan der med tiden opstå alvorlige komplikationer. 

 

De former for sneglefeber, som angriber tarmen, giver især symptomer fra tarmkanalen og leveren. Der kan opstå blodig og langvarig diarré, som ikke vil gå over, og ofte er der stærke mavesmerter. Sygdommen kan med tiden udvikle sig i leveren og give skrumpelever. Når dette sker, får patienterne væskeansamlinger i maven og udvidede blodårer, som kan give livsfarlige blødninger især fra spiserøret.

De former, der angriber blæren, giver tit blod i urinen uden andre gener. I nogle tilfælde er der symptomer på blærebetændelse, og efter længere tid kan der ske skader på nyrerne. Sygdommen kan også føre til kræft i blæren. Infektioner i kønsorganerne kan give blod i sæden hos mænd og underlivsgener hos kvinder, og ved langvarig, svær infektion er der risiko for infertilitet ( barnløshed). 

 

Kort tid efter infektionen, inden de voksne orm er udviklet og er begyndt at lægge æg, kan der opstå en sygdom, som kaldes Katayama-feber. Man får høj feber, hududslæt, hævelser i led og evt. astmasymptomer. Denne tilstand skyldes en allergisk reaktion på larverne og skal behandles med lægemidler, der hæmmer immunsystemet (binyrebarkhormon). To måneder senere vil de voksne orm være udviklet, og først på det tidspunkt kan det nytte at få behandling mod sneglefeber. Katayama-feber efterlader i øvrigt ingen varige skader. 

Hvordan forløber sygdommen?

Schistosomer kan leve i over 10 år, og sygdommen er derfor meget langvarig. Dertil kommer, at betændelsen efterhånden bliver til arvæv, og selv hvis ormene dør - enten på grund af behandling eller af sig selv - kan arvævet aldrig blive til normalt væv igen. I starten af sygdommen er det meget effektivt at behandle, og man kommer sig helt. Hvis der derimod opstår arvæv, kan der gradvis komme livstruende komplikationer, bl.a. skrumpelever og kræft i blæren. De alvorlige komplikationer ses stort set kun ved meget massive og langvarige infektioner, og der er ingen grund til bekymring for turister, når blot de kommer under behandling. 

Hvem får sygdommen?

Alle, også turister, der bader i ferskvand med inficerede snegle, risikerer at blive smittet. Sygdommen rammer især lokalbefolkninger, der bader og arbejder i ferskvand i troperne, bl.a. skolebørn og fiskere i områder med dårlige sanitære forhold. I nogle samfund regnes det næsten for normalt at have blod i urinen, se symptomer. Turister smittes som regel i forbindelse med vandsport, fx river rafting og snorkling. 

Hvordan smitter sneglefeber (schistosomiasis)?

Sneglefeber smitter gennem ferskvand, ved at ormens larve trænger igennem huden, når man bader. Man forebygger sygdommen ved ikke at bade i ferskvand i troperne. Det er meget almindeligt, at lokale guider og hoteller ved søer og floder informerer deres gæster om, at vandet er sikkert, men det kan man ikke regne med.  

 

Det er også blevet almindeligt at tage på river rafting (sejlads i gummibåd) på afrikanske floder, men dette giver også risiko for smitte og må frarådes. Derimod er det sikkert at bade i swimmingpools med klorvand og i havvand. Der findes ingen effektiv vaccine mod sneglefeber. 

Hvad er årsagen til sneglefeber (schistosomiasis)?

Sneglefeber skyldes en ormeinfektion med Schistosoma-arter. Sygdommens symptomer skyldes den betændelse, som Schistosomernes æg fremkalder i urinblære, livmoder og testikler, i tarmen eller i organer, hvor de bliver ført til med blodet, fx leveren.  

Undersøgelser ved sneglefeber (schistosomiasis)

Den vigtigste undersøgelse går ud på at finde Schistosomernes æg ved mikroskopisk undersøgelse i laboratoriet. Ved de former, som angriber tarmen, kan man finde æggene i en afføringsprøve eller i en lille vævsprøve fra din endetarm. Ved de former, som angriber blæren, skal du opsamle urin fra et helt døgn i en dunk. Urinen filtreres, så selv ganske få æg kan findes. Ved infektion af kønsorganer kan man undersøge sæden hos mænd og et skrab fra livmoderhalsen, taget ved gynækologisk undersøgelse, hos kvinder. Det er også muligt at få mistanke om sygdommen ved at undersøge en blodprøve for antistoffer mod Schistosoma


Hvis du har en forstørret lever, kan en ultralydsscanning vise, om det kan være sneglefeber.
Ved Katayama-feber har ormene ikke udviklet sig, og det er derfor ikke muligt at finde æg i urin eller afføring.
Det er vigtigt at fortælle lægen, at du har rejst i troperne og badet i ferskvand. Ellers kan diagnosen let blive overset. 

Behandling af sneglefeber (schistosomiasis)

Hvad kan jeg selv gøre? 

Da der ikke findes en vaccine mod sneglefeber, bør du undgå at bade i ferskvand i tropiske eller subtropiske egne. I Europa findes der ikke sneglefeber, dog har der været udbrud på Korsika i enkelte år. 

 

Medicinsk behandling 

Behandlingen er tabletbehandling med praziquantel. Dette lægemiddel er ikke markedsført i Danmark, men findes på specialafdelinger og hos speciallæger i tropemedicin og infektionssygdomme.
Praziquantel virker på mange forskellige orm og er det vigtigste middel mod sneglefeber. Stoffet trænger hurtigt ind i ormen og lammer den, hvilket dræber den på kort tid. Det er kun nødvendigt at give en enkelt dosis af lægemidlet på grund af det hurtige og effektive drab. 

Forfattere

Jørgen Kurtzhals (Forfatter)