Bihulebetændelse

Revideret: 30.06.2016

Hvad er Bihulebetændelse?

Bihulebetændelse (sinuitis) er en infektion i de hulrum, vi har i ansigtsskelettet omkring næsen. Oftest er det kæbehulen, der er betændt, mens det sjældent er pandehulen. 

Symptomer

Det mest almindelige symptom er mere end 1 uge varende smerte over den betændte bihule. Smerterne bliver værre, når du bøjer hovedet forover, og smerterne kan stråle op mod øjet eller ned i tænderne. Hvis betændelsen er kraftig, kan du samtidig have feber og - mere sjældent - hævelse over den betændte bihule.

Hvordan forløber sygdommen?

Bihulebetændelse varer oftest 1-2 uger, og man bliver normalt helt rask bagefter.

Hvem får sygdommen?

Som regel er det voksne, der får bihulebetændelse.

Hvordan smitter bihulebetændelse?

Bihulebetændelse smitter ikke, men det begynder tit med en forkølelse, som smitter ved, at en forkølet hoster eller nyser i nærheden af dig. En anden måde er, at du rører fx ved et bord, som en forkølet har hostet eller nyst hen over, og du bagefter gnider dig i øjnene eller piller næse. 

Hvad er årsagen til bihulebetændelse?

Normalt løber der slim fra bihulerne ud i næsen. Hvis du er forkølet, svulmer slimhinden op, og de huller, som slimen løber ud fra, kan så stoppe til. Når bihulerne dermed bliver lukket af fra næsen, kan der opstå betændelse. Betændelsen skyldes bakterier eller virus.

Undersøgelser ved bihulebetændelse

Lægen trykker over den betændte bihule og beder dig om at bøje dig forover, for at se, om smerterne bliver værre. Lægen vil ofte tage nogle blodprøver, de kan fortælle, om der er tegn på, at det er bihulebetændelse, og om betændelsen skyldes bakterier.
Endelig kan du i alvorlige tilfælde få taget et røntgenbillede eller en scanning af bihulen, for at lægen kan se, om du har hævet slimhinde og væske i bihulen.
Hvis du kommer til ørelægen, kan det være, du får punkteret bihulen med en nål for at få pusset ud. Ørelægen vil ofte sende pusset til laboratoriet, som finder ud af hvilke bakterier, der er i. 

Specielle forhold hos børn

Børn får sjældent bihulebetændelse.

Behandling af bihulebetændelse

Hvad kan du selv gøre? 

Det kan hjælpe at snøfte saltvand op i næsen eller indånde damp (pas på, du ikke brænder dig). Det er en god idé at sove højt med hovedet, fx med en ekstra hovedpude.  

 

Medicinsk behandling 

  • Smertestillende midler kan som regel tage smerterne.
  • Næsedråber eller næsespray kan få hævelsen i næsen til at aftage og dermed lukke op til den betændte bihule, så betændelsen kan løbe ud.
  • Hvis betændelsen er kraftig, kan du få antibiotika: et smalspektret eller bredspektret penicillin. Er du allergisk over for penicillin, kan du få et makrolid, et tetracyclin eller et fluorquinolon. Behandlingen varer ofte 7 til 10 dage.

Lægemidler

Svage smertestillende midler

Svage smertestillende midler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, evt. i kombination med caffein eller codein. 

 

Se 

Næsemidler mod forkølelse mv.

Xylometazolin anvendes i næsen ved forkølelse, bihulebetændelse og mellemørebetændelse. Midlet virker ved at få en hævelse i næsens slimhinde til at blive mindre, så betændelsen fra bihulerne eller mellemøret kan løbe ud. 

Smalspektrede penicilliner

Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin er smalspektrede penicilliner. Benzylpenicillin findes til indsprøjtning, phenoxymethylpenicillin findes som tabletter, orale dråber o.l.
Smalspektrede penicilliner virker på få bakterietyper. De er især virksomme mod streptokokker, pneumokokker, meningokokkerborrelia-bakterier og syfilis-bakterier.

Smalspektret penicillin smager ikke godt, og det kan give problemer, når små børn skal behandles med penicillin i flydende form. Den grimme smag kan skjules ved at blande dråber med fx yoghurt, kakaomælk eller cola. 

Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større her end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men har derudover virkning på en del andre bakterietyper. 

Makrolider

Makroliderne virker på stort set de samme bakterietyper som smalspektrede penicilliner. De bruges ved penicillinallergi. De er også virksomme mod klamydia og gonoré, mykoplasma- og legionellabakterier og mod de bakterier, som giver kighoste eller bumser. 

Tetracycliner

Tetracyclinerne er meget bredspektrede antibiotika, og de kan derfor medføre, at mange bakterier bliver resistente. De bruges som et alternativ til penicilliner eller makrolider. 

Fluorquinoloner

  • Ciprofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner.
    Moxifloxacin virker på de samme bakterier som ciprofloxacin, men virker også på streptokokker og pneumokokker og anvendes fx mod KOL.

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)