Dexacur

Ved såkaldt substitutionsterapi, hvor behandlingen erstatter ens naturlige produktion af binyrebarkhormon, er der ikke særlige advarsler bortset fra, at man skal øge dosis i tilfælde af akut sygdom eller stress (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber). Hvis midlet anvendes til lokal behandling, vil man kun sjældent se påvirkning i resten af kroppen.   

Immunforsvaret   

• Binyrebarkhormon dæmper de sædvanlige symptomer på infektion (fx feber) samtidig med, at modtageligheden for infektioner øges. Man skal derfor være opmærksom på risikoen for at overse en infektion.
• Kroppens immunforsvar nedsættes og i tilfælde af infektioner skal man være særlig påpasselig med antibiotikabehandling.
• Forsigtighed ved tuberkulose - hvis man har tuberkulose, som ikke er i udbrud, og skal behandles med binyrebarkhormon i længere tid, bør man samtidig få forebyggende behandling mod tuberkulose.

Risiko for knogleskørhed   

• Ved binyrebarkhormonbehandling, der påvirker hele kroppen, skal man være opmærksom på, at indtage tilstrækkeligt calcium og vitamin D - specielt hvis man har øget risiko for knogleskørhed. Man bør desuden have knoglernes mineraltæthed målt.

Særlige patientgrupper   

• Man bør om muligt undgå behandling med binyrebarkhormoner, hvis man har kramper.
• Blodpropper er forekommet ved behandling med binyrebarkhormon. Midlet skal bruges med forsigtighed, hvis man har tendens til at danne blodpropper.
• Binyrebarkhormoner skal anvendes med forsigtighed, hvis man lider af:
  • Forhøjet blodtryk
  • Dårligt fungerende hjerte
  • Psykiske lidelser
  • Myasthenia gravis (sjælden muskelsygdom)
  • Herpesinfektion i øjet
  • Systemisk sklerose
  • Svulst i binyremarven (fæokromocytom)
  • Dårligt fungerende nyrer.
• Anvendes med forsigtighed til ældre (bl.a. risiko for forhøjet blodtryk).
• Pga. mulig risiko for skade på hjertemusklen, skal binyrebarkhormoner anvendes med forsigtighed, hvis man for nyligt har haft en blodprop i hjertet.
• Binyrebarkhormoner som Dexacur kan påvirke kroppens evne til at omsætte sukker og give forhøjelse af blodsukkeret. Under behandlingen er der set udvikling af diabetes, særligt hos personer med overvægt og tilfælde af diabetes i den nærmeste familie. Har du diabetes, kan der være behov for øget behandling og ekstra kontrol af blodsukker anbefales.
• Hvis man har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen eller skrumpelever øges virkningerne af binyrebarkhormoner.
• Midlet må kun anvendes til børn i meget specielle tilfælde. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges.

Ophør med behandlingen   

• Hvis en længerevarende behandling pludseligt stoppes, er der risiko for at kroppen ikke selv kan producere tilstrækkeligt binyrebarkhormon, hvilket kan medføre en række bivirkninger. Dosis skal derfor nedtrappes langsomt, hvis man har været i behandling gennem længere tid.
• Det er forekommet, at kroppen ikke har kunnet produceres tilstrækkeligt binyrebarkhormon i flere år efter, at behandlingen er stoppet.
• Ved pludseligt ophør af behandlingen kan der forekomme nogle bivirkninger, som ikke skyldes mangel på binyrebarkhormon (fx træthed, muskel- og ledsmerter samt feber).

Øvrige   

• Under længerevarende behandling med binyrebarkhormon undertrykkes binyrebarkens normale funktion. Dette kan medføre, at binyrebarken ikke længere reagerer på stress-situationer (fx kirurgiske indgreb, ulykkestilfælde eller pludselig feber), hvor binyrebarken under normale omstændigheder vil øge produktionen af binyrebarkhormon. Det kan derfor være nødvendigt at tilføre yderligere binyrebarkhormon i disse situationer.
• Det vigtigt, at man altid har oplysninger på sig om, at man er eller for nylig har været i langvarig behandling med binyrebarkhormoner.

Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min).   

Nedsat leverfunktion   

Dosis bør evt. nedsættes ved meget dårligt fungerende lever.   

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.   

• En række midler kan enten øge eller nedsætte virkningen af Dexacur:
  • Blandt de midler, der kan øge virkningen er: erythromycin (antibiotikum), itraconazol (svampemiddel), samt midler indeholdende østrogener - fx svangerskabsforebyggende midler med hormoner (bl.a. p-piller).
  • Blandt de midler, der kan nedsætte virkningen er: visse midler mod epilepsi (phenytoin og phenobarbital) og rifampicin (tuberkulosemiddel).

• Samtidig behandling med vanddrivende midler (thiazider og slyngediuretika), amphotericin B (middel mod svamp) eller beta₂-agonister (midler mod astma og KOL) kan øge risikoen for kaliummangel.
• Ved samtidig behandling med NSAID (midler mod gigt og smerter) er der øget risiko for mavesår.
• Dexacur kan nedsætte virkningen af midler mod diabetes og somatropin (væksthormon) samt påvirke virkningen af ciclosporin (middel ved organtransplantation) og proteasehæmmere (midler mod HIV).
• Der er set påvirkning af effekten af blodfortyndende midler.
• Virkningen af visse midler (kolinesterasehæmmere), som bruges ved muskelsygdommen myastenia gravis, kan svækkes af binyrebarkhormon.
• Dexacur nedsætter kroppens optagelse af calcium.
• Virkningen af blodfortyndende midler kan øges, når man er i behandling med binyrebarkhormon og man anbefaler kontrol af blodets størkningsevne.
• Muskelbivirkninger er set ved kombination med visse andre midler - bl.a. nogle muskelafslappende midler, der anvendes i forbindelse med narkose.
• Ved kombination med lapatinib (celledræbende middel mod brystkræft) er der øget risiko for påvirkning af leveren.
• Hvis man får Dexacur i doser, der nedsætter kroppens immunforsvar, er der visse typer vacciner, man ikke må få (vacciner, der indeholder levende mikroorganismer).
• Virkningen af visse andre typer vacciner kan nedsættes af Dexacur.