Rybelsus® bruges til behandling af
Dispenseringsformer
Rebelsus® er et middel mod diabetes type 2.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Rebelsus® anvendes til behandling af diabetes type 2:
- Som enkeltstofbehandling, når det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med diæt, vægttab og motion, og når behandling med metformin ikke er mulig.
- Sammen med andre midler mod diabetes, når det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres tilfredsstillende alene sammen med diæt, vægttab og motion.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
Voksne
- Begyndelsesdosis 3 mg 1 gang i døgnet i 1 måned.
- Efter 1 måned skal dosis øges til 7 mg 1 gang i døgnet. Du fortsætter med denne dosis i mindst 1 måned.
- Derefter vil din læge beslutte, om du skal fortsætte med uændret dosis (7 mg 1 gang i døgnet), eller om du skal have øget dosis til 14 mg 1 gang i døgnet.
Bemærk:
- Tabletten tages forskudt af et måltid:
- På tom mave (efter 6 timers faste) når som helst på dagen.
- I mindst 30 minutter derefter må der ikke indtages andre lægemidler, mad eller drikkevarer.
- Tabletterne synkes hele med lidt vand (højst ½ glas).
- Tabletterne må ikke knuses eller tygges.
- Glemt dosis:
- Du skal springe den glemte dosis over.
- Du må aldrig tage dobbeltdosis.
- Begrænset erfaring vedr. ældre over 75 år.
- Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Diarré, Kvalme.
Lavt blodsukker*. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Betændelse i mavens slimhinde, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning, Oppustethed, Sure opstød.
Træthed. Påvirkning af bugspytkirtlen. Nedsat appetit. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Betændelse i bugspytkirtlen.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. |
* Hyppigheden af lavt blodsukker afhænger af, hvilke andre diabetesmidler der tages sammen med Rybelsus®:
- Ved kombination med insulin eller insulinfrigørende midler ses bivirkningen lavt blodsukker med hyppigheden "meget almindelig".
- Ved kombination med andre diabetesmidler som tabletter forekommer bivirkningen lavt blodsukker med hyppigheden "almindelig".

Bør ikke anvendes

Rebelsus® bør ikke anvendes ved:
- Insulinkrævende diabetes type 1
- Diabetes med syreophobning i blodet
- Enkelte former for hjertesvigt.
Særlige advarsler

Rebelsus® skal anvendes med forsigtighed:
- Bivirkninger fra mave-tarm-kanalen (kvalme, evt. opkastninger) kan resultere i væsketab. Der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel.
- Kontakt din læge ved vedvarende kraftige mavesmerter, som kan være et symptom på akut betændelse i bugspytkirtlen.
- Hvis du tidligere har haft akut betændelse i bugspytkirtlen.
- Hvis du har diabetisk betinget nethindelidelse, vil du blive omhyggeligt overvåget, da behandling med Rebelsus® øger risikoen for at udvikle komplikationer ved diabetisk betinget nethindelidelse.
Nedsat leverfunktion
Erfaring savnes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Rebelsus® skal anvendes med forsigtighed sammen med lægemidler til hurtig optagelse i mave-tarm-kanalen, fordi Rebelsus® forsinker mavesækkens tømning.
- Ved samtidig brug af visse blodfortyndende midler (warfarin, phenprocoumon) vil blodets evne til at størkne (INR) blive kontrolleret hyppigt under opstart af behandlingen med Rebelsus®.
Graviditet

Fertile kvinder og mænd
I indlægssedlen anbefales, at kvinder i den fødedygtige alder skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 2 måneder efter behandlingens ophør. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk vurdering af midlets virkning.
Amning

Bloddonor

Virkning

- Virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Glucagon er et hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning.
- Midlet forsinker desuden optagelsen af glucose fra tarmen. Herved nedsættes sukkerindholdet i blodet.
- Virker desuden ved at nedsætte kropsvægt og kropsfedtmasse ved at:
- påvirke appetitreguleringen
- nedsætte trangen til fødevarer med højt fedtindhold.
- Halveringstid i blodet (T½) er ca. 1 uge.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 3 mg, 7 mg eller 14 mg semaglutid.
Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | tabletter 3 mg | 30 stk. (blister) (Abacus) | 1.045,75 | |
Recept | tabletter 3 mg | 30 stk. (blister) (Paranova) | 1.045,75 | |
Recept | tabletter 3 mg | 30 stk. (blister) | 1.047,10 | |
Recept | tabletter 7 mg | 30 stk. (blister) (Paranova) | 1.045,75 | |
Recept | tabletter 7 mg | 30 stk. (blister) | 1.047,10 | |
Recept | tabletter 7 mg | 30 stk. (blister) (Abacus) | 1.045,75 | |
Recept | tabletter 14 mg | 30 stk. (blister) (Paranova) | 1.045,75 | |
Recept | tabletter 14 mg | 30 stk. (blister) (Abacus) | 1.045,75 | |
Recept | tabletter 14 mg | 30 stk. (blister) | 1.047,10 |
Foto og identifikation


![]() Tabletter 3 mg |
Præg: |
novo, 3
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 7,5 x 13,5 |
![]() Tabletter 7 mg |
Præg: |
novo, 7
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 7,5 x 13,5 |
![]() Tabletter 14 mg |
Præg: |
novo, 14
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 7,5 x 13,5 |

Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
