Dispenseringsformer
Alvesco® er et middel mod astma. Binyrebarkhormon til inhalation.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Alvesco® anvendes forebyggende mod astmaanfald.
Doseringsforslag

Findes som inhalationsspray.
Voksne og børn over 12 år
- Dosis afhænger af hvor alvorlig astmaen er.
- Hvis du ikke før har været i behandling med inhaleret binyrebarkhormon, skal du normalt starte med en lav dosis (80-160 mikrogram i døgnet) eller en middel dosis (160-320 mikrogram i døgnet).
- Højst anbefalede dosis er 1.280 mikrogram i døgnet.
Bemærk:
- Før du skal bruge sprayen første gang, eller hvis den ikke har været brugt i over en uge, skal du afgive 3 pust ud i luften, før sprayen anvendes.
Instruktioner


Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel bruges sammen med en åndingsbeholder, også kaldet spacer.
Se udvalget her Spacere (åndingsbeholdere).
Bivirkninger

Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Kvalme, mundtørhed, smagsforstyrrelser.
Talebesvær. Eksem, Hududslæt. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Hjertebanken.
Allergiske reaktioner (herunder allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet). Forhøjet blodtryk. |
- Hjertebanken er hovedsageligt set ved samtidig behandling med midler, der har kendt hjertepåvirkning - fx theophyllin (middel mod astma og KOL).
- Muskelsammentrækninger i luftrørene ses i sjældne tilfælde ved inhalation.
- Specielt ved behandling i lang tid med høje doser, kan der være risiko for bivirkninger andre steder end luftvejene, bl.a. påvirkning af binyrebarkfunktionen, Cushings syndrom (fx måneformet ansigt, tynde arme og ben, kraftesløshed), fald i knogletætheden og i mere sjældne tilfælde (især hos børn) psykisk påvirkning i form af fx depression, angst og aggressivitet. Risikoen for disse bivirkninger er langt mindre ved inhalation end ved binyrebarkhormonbehandling med tabletter eller indsprøjtning.
- Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Særlige advarsler

- Forsigtighed ved lungetuberkulose og ved infektion i luftvejene.
- Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden praktisk betydning.
- Du bør sørge for at få tilstrækkeligt kalk og D-vitamin under behandlingen.
- Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret binyrebarkhormon bør barnets højde måles ca. en gang årligt.
- Større mængder grapefrugtjuice kan øge risikoen for visse bivirkninger.
- Hvis midlet har virket på ens astma og man pludseligt stopper behandlingen, er der øget risiko for et akut astmaanfald.
Nedsat leverfunktion
Ved dårligt fungerende lever er der større risiko for, at midlet påvirker resten af kroppen og ikke kun luftvejene.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- En række midler (bl.a. nogle antibiotika, svampemidler og midler mod HIV) kan øge risikoen for bivirkninger fra andre steder i kroppen end luftvejene.
Graviditet

Amning

Bloddonor

Virkning

- Virker lokalt i luftvejene. Indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer de vævsreaktioner, der ses ved astma. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
- Virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på et igangværende anfald.
Håndtering og holdbarhed

Håndtering
Se Instruktioner for anvendelse.
Rengøring:
- Mundstykke og inhalator aftørres med en ren tør klud.
- Undgå brug af vand eller anden væske.
Inhalationsspray, opløsning kan anvendes med følgende åndingsbeholdere (spacere):
- A2A sammenklappelig spacer
- Able spacer
- AeroChamber Plus Flow-Vu
- OptiChamber
- Pocket Chamber® Mini Spacer
- Vortex®.
Lægemiddelformer

Inhalationsspray, opløsning. 1 dosis (pust) indeholder 80 mikrogram eller 160 mikrogram ciclesonid.
Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | inhalationsspray, opløsning 80 mikrogram/dosis | 120 doser | 353,40 | |
Recept | inhalationsspray, opløsning 80 mikrogram/dosis (Orifarm) | 120 doser | 370,00 | |
Recept | inhalationsspray, opløsning 80 mikrogram/dosis (Paranova Danmark) | 120 doser | Udgået 24-01-2022 | |
Recept | inhalationsspray, opløsning 160 mikrogram/dosis | 120 doser | 331,85 | |
Recept | inhalationsspray, opløsning 160 mikrogram/dosis (Paranova Danmark) | 120 doser (2 x 60) | 360,10 | |
Recept | inhalationsspray, opløsning 160 mikrogram/dosis | 120 doser | 338,85 | |
Recept | inhalationsspray, opløsning 160 mikrogram/dosis | 120 doser | 337,25 | |
Recept | inhalationsspray, opløsning 160 mikrogram/dosis (Orifarm) | 120 doser (2 x 60) | 334,00 | |
Recept | inhalationsspray, opløsning 160 mikrogram/dosis (Orifarm) | 120 doser | 349,00 |
Foto og identifikation


![]() Inhalationsspray, opløsning 80 mikrogram/dosis |
Farve: | Brun |
Mål i mm: | 27 x 77 |
![]() Inhalationsspray, opløsning 160 mikrogram/dosis |
Farve: | Rød |
Mål i mm: | 27 x 77 |

