Salamol

R03AC02
 

Salamol er et middel mod astma og KOL. Beta2-stimulerende middel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Salamol anvendes ved astmaanfald og som forebyggende behandling umiddelbart før aktivitet, der evt. kan udløse et anfald.
Anvendes endvidere ved KOL. 

Doseringsforslag

Findes som inhalationsspray.

Ved anfald 

  • Voksne og børn. 100-200 mikrogram (1-2 pust) ved behov, normalt højst 4 gange i døgnet.

 

Forebyggende før fysisk anstrengelse 

  • Voksne og børn. 100-200 mikrogram (1-2 pust).
  • Dosis tages 10-15 minutter før anstrengelsen.

Instruktioner

 

 

Bivirkninger

Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hurtig puls.
Muskelkramper.
Hovedpine, Rysten.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Uro og rastløshed.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
For lidt kalium i blodet.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Hjerterytmeforstyrrelser, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Hyperaktivitet.
Allergiske reaktioner  (herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok)).
Ikke kendt. Hjertekrampe.
For meget mælkesyre i blodet.

I enkelte tilfælde er set muskelsammentrækninger i luftrørene ved inhalationsbehandling. Forekommer det, skal behandlingen stoppes. 

Særlige advarsler

  • Forsigtighed ved hjerte-karsygdomme (fx forstyrrelse af hjerterytmen, hjertekrampe, sygdom i hjertemuskulaturen, forsnævring af hjerteklapperne, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, udposning af pulsåre)
  • forhøjet stofskifte
  • Diabetes
  • Forsigtighed hvis man har risiko for for lavt kaliumniveau i blodet (kan fx ses ved svær akut astma eller behandling med binyrebarkhormoner eller vanddrivende midler).

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Visse beta-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk) kan nedsætte virkningen af Salamol.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Midler til inhalation kan anvendes. Øvrige lægemiddelformer må ikke anvendes.  

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Anvendelse af inhalationspulver, -spray og -væske er tilladt i de anbefalede doser - dvs. højst 1.600 mikrogram i døgnet. 

Anvendelse af andre lægemiddelformer med salbutamol (fx oral opløsning) medfører udelukkelse fra sportsstævner. 

Virkning

  • Virker ved at udvide luftrørene (bronkierne), som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne. Virkningen indtræder efter 5-10 minutter og varer 4-6 timer.
  • Ved truende for tidlig fødsel hæmmes sammentrækningerne af livmoderen.
  • Halveringstiden i blodet () er 4-6 timer.

Lægemiddelformer

Inhalationsspray, suspension. 1 dosis (pust) indeholder 100 mikrogram salbutamol (som sulfat). 

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept inhalationsspray, suspension 100 mikrogram/dosis 200 doser 152,10

Foto og identifikation

Inhalationsspray, suspension  100 mikrogram/dosis

Mål i mm: 51 x 96
Salamol 100 mikg/dosis
 
 
 
 
 
Salamol 100 mikg/dosis
 
 
 
 
 
Salamol 100 mikg/dosis
 
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2019-08-28. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. september 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...