Dispenseringsformer

Virksomme stoffer

Anvendelse

DuoResp Spiromax anvendes forebyggende mod astmaanfald.
Anvendes endvidere ved KOL.
Doseringsforslag

Findes som inhalationspulver i Spiromax.
Astma
- Voksne
- Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1-2 sug (160/4,5 mikrogram) 2 gange i døgnet eller 1 sug (320/9 mikrogram) 2 gange i døgnet.
- Kan til voksne herudover anvendes ved behov (kun 160/4,5 mikrogram), dog højst 6 sug på en gang og højst 12 sug i døgnet.
KOL
- Voksne
- Sædvanligvis 2 sug (160/4,5 mikrogram) 2 gange i døgnet eller 1 sug (320/9 mikrogram) 2 gange i døgnet
Bemærk:
- For at fjerne rester af midlet i munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som derefter spyttes ud.
Instruktioner


Bivirkninger

Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Hjertebanken.
Svamp i munden. Hovedpine, Rysten. Hoste, Hæshed, Irritation i halsen, Lungebetændelse (hos KOL patienter). |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Sløret syn.
Svimmelhed. Muskelkramper. Aggressivitet, Angst, Hyperaktivitet. Småblødninger i hud og slimhinder. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Hjerterytmeforstyrrelser.
Allergiske reaktioner. For lidt kalium i blodet. Muskelsammentrækninger i luftrørene. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Hjertekrampe.
Væksthæmning. Grøn stær, Grå stær. Fald i knoglemineraltætheden, Påvirkning af ekg (herunder forlænget QT-interval*), Ændringer i blodtrykket. Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga. højt niveau af binyrebarkhormon, Dårligt fungerende binyrebark, Forhøjet blodsukker. Adfærdsforstyrrelse (ses oftest hos børn), Depression. |
* Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.
- Muskelsammentrækninger i luftrørene ses i sjældne tilfælde ved inhalation.
- Ved KOL er der set en øget risiko for lungebetændelse, når man starter behandlingen.
- Specielt ved behandling i lang tid med høje doser, kan der være risiko for bivirkninger andre steder end luftvejene, bl.a. påvirkning af binyrebarkfunktionen, Cushings syndrom (fx måneformet ansigt, tynde arme og ben, kraftesløshed), fald i knogletætheden og i mere sjældne tilfælde (især hos børn) psykisk påvirkning i form af fx depression, angst og aggressivitet. Risikoen for disse bivirkninger er langt mindre ved inhalation, end ved binyrebarkhormonbehandling med tabletter eller indsprøjtning.
- Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved aktiv lungetuberkulose eller ved infektion i svælget, medmindre infektionen behandles samtidig.
Særlige advarsler

- For at fjerne rester af midlet i munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som herefter spyttes ud.
- Forsigtighed ved:
- lungetuberkulose
- svulst i binyremarven (fæokromocytom)
- hjerte-kar-sygdomme (fx forstyrrelse af hjerterytmen, hjertekrampe, sygdom i hjertemuskulaturen, forsnævring af hjerteklapperne, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, udposning af pulsåre)
- forhøjet stofskifte
- infektion i luftvejene med svampe eller virus.
- Desuden forsigtighed ved risiko for nedsat mængde kalium i blodet (ses fx ved alvorlig KOL med lavt indhold af ilt i blodet).
- Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden praktisk betydning.
- Du bør sørge for at få tilstrækkeligt kalk og D-vitamin under behandlingen.
- Større mængder grapefrugtjuice kan øge risikoen for visse bivirkninger.
- Hvis midlet har virket på ens astma og man pludseligt stopper behandlingen, er der øget risiko for et akut astmaanfald.
Nedsat leverfunktion
Budesonid: Ved dårligt fungerende lever er der større risiko for, at midlet påvirker resten af kroppen og ikke kun luftvejene.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Visse beta-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk) kan nedsætte virkningen af DuoResp Spiromax. En række midler (bl.a. nogle antibiotika) kan øge risikoen for visse bivirkninger.
Graviditet

Amning

Bloddonor

Doping

Inhalationsbehandling med formoterol er tilladt i doser op til 54 mikrogram pr. døgn, dog betragtes en koncentration af formoterol over 40 nanogram pr. ml i urinen som ulovligt analytisk fund, medmindre det kan bevises at være en konsekvens af behandlingen.
Virkning

- Virker lokalt i luftvejene.
- Midlet indeholder dels et binyrebarkhormon (budesonid), der hæmmer de vævsreaktioner, som ses ved astma, dels formoterol, der udvider luftrørene (bronkierne), som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
- Halveringstiden I blodet (T½) for budesonid er ca. 2 timer (voksne) og 1,5 timer (børn).
- Halveringstiden i blodet for formoterol er ca. 8 timer.
Håndtering og holdbarhed

Håndtering
Se instruktioner for anvendelse.
Rengøring:
- Mundstykke og inhalator aftørres med en ren tør klud.
- Undgå brug af vand eller anden væske.
Holdbarhed
Holdbar i 6 måneder efter anbrud af folien.
Lægemiddelformer

Inhalationspulvere. 1 dosis indeholder:
- 160 mikrogram budesonid og 4,5 mikrogram formoterolfumaratdihydrat
- 320 mikrogram budesonid og 9 mikrogram formoterolfumaratdihydrat.
Hjælpestoffer

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | inhalationspulver 320/9 mikrg | 60 doser (2care4) | 376,60 | |
Recept | inhalationspulver 320/9 mikrg | 60 doser | 376,60 | |
Recept | inhalationspulver 160/4,5 mikrg | 120 doser (2care4) | 348,05 | |
Recept | inhalationspulver 160/4,5 mikrg | 120 doser | 348,05 | |
Recept | inhalationspulver 320/9 mikrg | 180 doser (3 x 60) (2care4) | 1.015,20 | |
Recept | inhalationspulver 320/9 mikrg | 180 doser (3 x 60) | 1.015,20 | |
Recept | inhalationspulver 160/4,5 mikrg | 360 doser (3 x 120) | 1.017,20 | |
Recept | inhalationspulver 160/4,5 mikrg | 360 doser (3 x 120) (2care4) | 1.017,20 |
Foto og identifikation


![]() Inhalationspulver 160/4,5 mikrg |
Farve: | Grøn |
Mål i mm: | 46 x 100 |
![]() Inhalationspulver 320/9 mikrg |
Farve: | Blå |
Mål i mm: | 46 x 100 |

Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
