PMS (Præmenstruelt syndrom)

Vanddrivende midler (diuretika) virker ved at drive salt og væske ud af kroppen og ved at udvide de små blodkar. Begge virkninger medfører, at blodtrykket falder.

Der findes tre forskellige typer af vanddrivende midler: 

• Thiazider (kaliumtabende)
• Slyngediuretika (kaliumtabende)
• Kaliumbesparende diuretika.

Ved væskeansamling i maven (ascites) foretrækkes kaliumbesparende diuretika evt. suppleret med slyngediuretika. 

Ved kronisk nyresvigt og hjertesvigt foretrækkes slyngediuretika. Er virkningen ikke tilstrækkelig, kan man supplere med kaliumbesparende diuretika. 

Ved akut hjertesvigt med vand i lungerne anvendes slyngediuretika. 

Ved forhøjet blodtryk foretrækkes ofte thiazider.  

Thiazider og slyngediuretika kan medføre, at indholdet af kalium i blodet falder. Derfor er disse midler tilsat kalium eller anvendes sammen med kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika. 

Risiko ved hydrochlorthiazid 

Der er en lille forøget risiko for at udvikle de to typer hudkræft, basalcellekræft og pladecellekræft, hvis man bruger det vanddrivende middel hydrochlorthiazid gennem længere tid. Det viser en gennemgang af nye studier. 

Hydrochlorthiazid, som typisk anvendes mod forhøjet blodtryk, har som bivirkning øget lysfølsomhed, og det kan være årsagen til den let øgede risiko for at udvikle disse typer af hudkræft. Der er ikke fundet forøget risiko for den mere ondartede modermærkekræft. 

Indlægssedler for præparater, som indeholder hydrochlorthiazid anbefaler: 

• At man skal tjekke sin hud regelmæssigt og gå til lægen, hvis man opdager mistænkelige hudforandringer eller sår på huden

• At man skal begrænse eksponering for sollys og UV-stråler og bruge passende beskyttelse, når man opholder sig i solen

• At det for patienter, som før har haft basalcellekræft og pladecellekræft, kan være relevant at overveje at skifte til en anden type medicin.

Se endvidere link fra Sundhedsstyrelsen.  

Se listen af præparater med hydrochlorthiazid. 

Se PMS (Præmenstruelt syndrom). 

Hvordan forhindrer hormonmidler en graviditet? 

Hormonmidler hare flere virkningsmekanismer: 

1. Ægløsningen blokeres
2. Livmoderhalsens slim ændres, så sædcellerne ikke kan trænge igennem
3. Livmoderslimhinden ændres, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast.

Der findes flere slags hormonmidler mod graviditet: 

• Kombinationsmidler, der indeholder hormonerne østrogen og gestagen, fx p-piller, p-ring eller hormonplaster.
• Midler, der kun indeholder hormonet gestagen (minipiller).
• Hormonspiral, der afgiver hormonet gestagen.
• P-stav, som afgiver hormonet gestagen.

Midler, som indeholder både østrogen og gestagen 

Kombinationsmidler er meget effektive, da de gør brug af alle de tre mekanismer, som er nævnt ovenfor. 

Midlerne deles op i de monofasiske med en konstant hormonpåvirkning gennem hele cyklus og de flerfasiske med varierende hormonniveau gennem cyklus. 

Monofasemidlerne findes som tabletter, depotplastre eller vaginalindlæg (ring). Flerfasemidler findes kun som tabletter. 

Vaginalindlæg (P-ring) er en lille plastikring, som sættes direkte ind i skeden. Her udskiller den hormoner, som har samme virkning som p-piller. P-ring er meget sikker og enkel at bruge. 

Kombinationsmidlerne inddeles i 3 forskellige generationer alt efter hvilken gestagentype, præparaterne indeholder: 

• 2. generation indeholder levonorgestrel og norgestimat.
• 3. generation indeholder desogestrel, gestoden og etonogestrel (p-ring).
• 4. generation indeholder drospirenon.
• Ikke klassificeret: norethisteron og dienogest.

Få kvinder får bivirkninger ved brug af p-piller, og ofte går bivirkningerne over, hvis man skifter til et andet præparat. Risikoen for blodprop er meget lille og mindst for 2. generations p-piller.  

Hormonsammensætningen i monofasepræparater og flerfasepræparater er vist på pro.medicin.dk i afsnittet Hormonale kontraceptiva, tabel 1 og 2. 

Hormonmidler, som kun indeholder gestagen 

Minipiller 

Minipiller indeholder kun hormonet gestagen. Der findes 2 typer - en lavdosis og en højdosis pille. Behandling med gestagen gør slimhinden i livmoderen tyndere, så den ikke tager imod et befrugtet æg, det ændrer slimen i livmoderhalsen, så sædceller ikke kan trænge igennem, og det nedsætter antallet af ægløsninger (især højdosis). 

Minipiller kan bruges af kvinder, der ikke tåler normale p-piller. De giver en høj sikkerhed, men lav-dosis minipillerne er ikke helt så sikre som p-piller og skal tages på samme tidspunkt hver dag.  

Behandling med gestagen i højere dosis som tabletter, implantat eller indsprøjtning hver tredje måned virker både ved at blokere ægløsningen og påvirker livmoderhalsens slim. 

En hormonspiral indeholder gestagen, som er det samme hormon som findes i minipiller, hvilket giver en meget sikker prævention. Der findes to typer hormonspiraler. Den ene er fortrinsvis til kvinder, der har født, og som både kan gives som prævention og mod langvarige og kraftige blødninger, den kan sidde i op til 5 år. Den anden er kun beregnet som prævention og anbefales også til kvinder, der ikke har født. Den findes i to udgaver. Den ene kan sidde i 3 år, den anden i 5 år. Forskellen på hormonspiralerne er dels størrelsen, dels mængden af hormon, spiralen afgiver. 

P-stav er en præventionsmetode, hvor en tynd plaststav på størrelse med en tændstik lægges ind under huden på indersiden af den ene overarm. Staven udskiller en lille mængde gestagen, som er tilstrækkelig til at give en sikker prævention. Den dosis, der udskilles, er højest i starten og aftager over tid. Efter 3 år er hormonmængden blevet så lav, at staven bør skiftes. 

Risiko og bivirkninger ved brug af hormonmidler mod graviditet 

Risikoen for blodpropper ved brug af p-piller er generelt lav. 

• Hos kvinder i aldersgruppen 15-49 år uden brug af p-piller, er risikoen for en blodprop i venerne i størrelsesordenen 2-3 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
• Hos kvinder, der anvender 2. generations p-piller, stiger risikoen til 4-6 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
• Hos kvinder, der anvender 3. og 4. generations p-piller er risikoen 6-9 tilfælde pr. 100.000 kvinder pr. år.
• Risikoen ved anvendelse af p-ring er den samme, som risikoen ved 3. og 4. generations p-piller, da gestagenet i ringen er 3. generation.
• Risikoen for blodpropper ved anvendelse af p-plaster er ca. 7 gange højere end risikoen hos ikke-p-pillebrugere.

Da der er forskel i risikoen for at få en blodprop mellem de forskellige slags p-piller, anbefaler Sundhedsstyrelsen altid at starte med en 2. generations p-pille. Samtidig bør man vælge det middel, der har lavest indhold af østrogen. 

Kvinder over 35 år som ryger bør ikke bruge p-piller pga. den øgede risiko for blodprop. Det samme gælder kvinder, der tidligere har haft blodprop eller er arvelig belastet pga. høj risiko for blodpropper. 

Hormonmidler og amning 

Hos kvinder, der har født, bør kombinationspræparater først begyndes, når amningen er godt i gang og normalt ikke før 6 uger efter fødsel, da disse p-piller kan mindske mælkedannelsen. 

Midler som kun indeholder gestagen (minipiller), er særligt egnede under amning, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen eller modermælkens sammensætning. 

De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, og ved andre tilstande, hvor man ikke bør bruge kombinationsmidler. De kan også forsøges, hvis der kommer bivirkninger af kombinationspræparater. 

Ulempen ved lav-dosis minipiller er en lidt lavere sikkerhed pga. den manglende blokering af ægløsningen og tendens til uregelmæssige blødninger. 

Desuden findes der P-piller til kvinder med akne.  

Ved monofasepræparater forstås P-piller, hvor alle tabletterne indeholder samme mængde hormon. 

Ved flerfasepræparater forstås P-piller, hvor tabletterne indeholder forskellig mængde hormon i de enkelte faser. Flerfasepræparater kan bestå af enten 2 eller 3 faser i løbet af én menstruationscyklus. 

Minipiller er et hormonmiddel beregnet til at forhindre graviditet. 

Denne gruppe af nyere midler mod depression påvirker især signalstoffet serotonin i hjernen. Da stofferne har færre bivirkninger end de klassiske midler, har de fået ret stor udbredelse. De bruges desuden ved behandling af angsttilstande.
SSRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Selective Serotonin Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.
De omtales desværre i medierne misvisende som "lykkepiller". De har ikke væsentlig virkning på normale psykologiske funktioner og kan derfor ikke misbruges, sådan som det er tilfældet med fx benzodiazepiner.

Midlerne benyttes både til behandling af akutte depressive episoder og i den forebyggende behandling. De anvendes herudover i stigende grad i behandlingen af angst og tvangstilstande. 

Denne gruppe af antidepressive midler omfatter lægemidler, der påvirker et eller flere af hjernens signalstoffer, men på en mere præcis måde end de klassiske antidepressive midler. De påvirker således typisk to af de vigtige signalstoffer: serotonin og noradrenalin. SNRI-præparater har færre bivirkninger end de ældre lægemidler. SNRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Serotonin og Noradrenaline Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.