Rigevidon bruges til behandling af
Dispenseringsformer
Rigevidon er et svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat med 2. generations gestagen.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Rigevidon anvendes som svangerskabsforebyggende middel. Midlet indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen. Der er samme hormonindhold i alle tabletterne.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
- Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 tablet i døgnet i 21 dage, derefter pause i 7 dage. For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.
- Har man glemt at tage 1 tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.
- Går der mere end 12 timer, er metoden usikker.
- Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig.
- Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
- Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause som normalt.
Bemærk:
- Manglende erfaring vedr. behandling af patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.
Bivirkninger

Det er almindeligt med manglende blødning i tabletpausen og pletblødning uden for tabletpausen. Andre bivirkninger er:

Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Kvalme, Luft fra tarmen, Mavesmerter.
Svimmelhed. Vægtøgning. Hovedpine. Depression, Humørsvingninger, Nervøsitet. Betændelse i skeden, Brystsmerter, Brystspænding, Menstruationsforstyrrelser, Smertefulde menstruationer, Svampeinfektion i skeden, Udebleven menstruation. Acne, Hududslæt. Hævelser pga. væskeophobning i kroppen. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Synsforstyrrelser.
Betændelse i bugspytkirtlen. Godartet svulst i leveren, Svulster i leveren. For meget fedt i blodet, Ændringer i blodets fedtindhold. Brystkræft, Livmoderhalskræft. Migræne. Hårtab. Forhøjet blodtryk. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Leverpåvirkning, Ophobning af galde.
Overfølsomhed. Problemer med brug af kontaktlinser. Nedsat følsomhed over for glucose. Alvorlig hudreaktion. Blodpropper (herunder blodprop i lungerne eller hjertet og hjerneblødning/blodprop i hjernen). |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Betændelse i synsnerven, Blodprop i nethinden.
Tyktarmsbetændelse. Porfyri. Ufrivillige bevægeforstyrrelser. Åreknuder. |
Ikke kendt. | Tarmbetændelse. |
- Desuden er der rapporteret enkelte tilfælde af alvorlig bindevævssygdom (systemisk lupus erythematosus (SLE)) og herpes hos kvinder, der anvender p-piller af kombinationstypen.
- Hos særligt disponerede kvinder kan østrogener medføre allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.

Bør ikke anvendes

- Rigevidon bør ikke anvendes, hvis du tidligere har haft blodpropper (herunder forbigående blodprop i hjernen og hjertekrampe samt visse øjenlidelser), hvis der er tilbøjelighed til disse sygdomme i din familie, eller hvis din læge vurderer, at du har en øget risiko for at få en blodprop.
- Rigevidon må desuden ikke anvendes ved brystkræft eller kræft i livmoderen, ved migræne med aura, ved alvorlig diabetes og ved visse sygdomme i lever og bugspytkirtel.
- Rigevidon må heller ikke anvendes ved svært forhøjet blodtryk eller ved arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet.
- Endvidere må midlet ikke anvendes, hvis man bløder fra skeden uden kendt årsag.
- Må ikke anvendes samtidig med midler mod hepatitis C-virus.
Særlige advarsler

- Hvis du har store åreknuder eller betydelig overvægt, er over 35 år, har forhøjet blodtryk og er storryger, eller hvis du har høje niveauer af LDL-kolesterol i blodet, stiger din risiko for blodpropper, når du anvender p-piller.
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine.
- Hvis du har opkastning eller diarré, kan virkningen af p-piller svigte, og anden form for prævention må anvendes.
- Man bør holde pause med p-piller inden en evt. større operation.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Midler der kan nedsætte virkningen af Rigevidon
- Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi), visse aknemidler (isotretinoin) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Rigevidon.
- Colesevelam (middel mod forhøjet kolesterol i blodet) nedsætter virkningen af østrogen i p-piller. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam.
Midler der kan øge risikoen for bivirkninger ved Rigevidon
- Gigtmidler med indholdsstoffet etoricoxib (fx Arcoxia®), svampemidler med indholdsstoffet voriconazol (fx Vfend®), visse hjertemidler (bl.a. verapamil og diltiazem), nogle antibiotika (makrolider) og grapefrugtjuice kan øge virkningen af p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for blodpropper, hvis man tager disse lægemidler sammen med p-piller.
Midler hvis virkning kan ændres af Rigevidon
- Rigevidon kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel).
- Der kan være behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
- Rigevidon kan mindske virkningen af lamotrigin (epilepsimiddel).
Kombination med andre midler
- Må ikke anvendes samtidig med midler mod hepatitis C-virus (en type leverbetændelse), da der er set påvirkning af leverens funktion.
Graviditet

Amning

Kan nedsætte mængden af modermælk, især i de første 6 uger efter fødslen.
Bloddonor

Virkning

- Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen. Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
- Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 7 dages pause. I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 20-43 timer.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (overtrukken) indeholder 150 mikrogram levonorgestrel og 30 mikrogram ethinylestradiol.
Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | overtrukne tabletter 0,15+0,03 mg | 63 stk. (3 x 21) (blister) | 31,25 |
Substitution

overtrukne tabletter 0,15+0,03 mg |
---|
Anastrella Orifarm Generics, Ethinylestradiol, Levonorgestrel, filmovertrukne tabletter 150+30 mikrogram
|
Femicept CampusPharma, Ethinylestradiol, Levonorgestrel, overtrukne tabletter 150 mkg+30 mkg
|
Leverette 21 Exeltis, Ethinylestradiol, Levonorgestrel, filmovertrukne tabletter 150+30 mikrogram
|
Malonetta Sandoz, Ethinylestradiol, Levonorgestrel, filmovertrukne tabletter 150+30 mikrogram
|
Microgyn Bayer, Ethinylestradiol, Levonorgestrel, overtrukne tabletter 0,15 + 0,03 mg
|
Microstad STADA Nordic, Ethinylestradiol, Levonorgestrel, overtrukne tabletter 150+30 mikrogram
|
Foto og identifikation


![]() Overtrukne tabletter 0,15+0,03 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 5,8 x 5,8 |

Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
