Furosemid "Accord" bruges til behandling af
Dispenseringsformer
Furosemid "Accord" er et vanddrivende middel. Slyngediuretikum.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Furosemid "Accord" anvendes:
- ved ødemer (ophobning af vand i kroppen), som optræder ved fx hjertesvigt
- mod forhøjet blodtryk
- ved visse lægemiddelforgiftninger til at øge udskillelsen af det pågældende lægemiddel gennem nyrerne.
Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel eller en blodåre.
Sædvanligvis 2-12 ml (20-120 mg). Dosis kan evt. gentages.
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
For lille væskevolumen i blodet
(især hos ældre).
For meget fedt i blodet, Forhøjet urinsyre i blodet, Forstyrrelse i saltbalancen, Væskemangel (især hos ældre). Forhøjet kreatinin i blodet. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Anfald af urinsyregigt, For lidt kalium i blodet, For lidt natrium i blodet.
Besvimelsesanfald, Hjernebetændelse pga. leversygdom*. Øget urinmængde. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Blodtryksfald når man rejser sig.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Diabetes, Forhøjet blodsukker (efter 2-4 uger), Nedsat følsomhed over for glucose. Alvorlig hudreaktion, Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder. Høretab (oftest midlertidigt). |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Karbetændelse.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer. Svimmelhed, Ændring i hudens følesans. Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Akut nyreskade. Gulsyn, Synsforstyrrelser. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Betændelse i bugspytkirtlen, Ophobning af galde.
Blodmangel. Porfyri (sjælden arvelig stofskiftesygdom). Tinnitus. |
Ikke kendt. | Blodprop, Hjerterytmeforstyrrelser, Kredsløbschok, Lavt blodtryk.
For lidt calcium i blodet. Nedbrydning af muskelvæv. Bevidsthedstab, Forvirring, Kramper. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer. Alvorlig bindevævssygdom (forværring eller aktivering). Impotens, Manglende vandladning. |
* Ved patienter med skrumpelever.

Bør ikke anvendes

Furosemid "Accord" bør ikke anvendes ved:
- kendt overfølsomhed over for andre slynge-diuretika som bumetanid, pga. risiko for krydsallergi
- væskemangel
- ophørt urinproduktion
- meget lavt indhold af natrium eller kalium i blodet
- hjernebetændelse pga. leversygdom.
Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
- diabetes
- porfyri (sjælden arvelig sygdom)
- lavt blodtryk
- forsnævring af de store blodkar i hjertet eller hjernen
- leversygdomme
- urinsur gigt
- Systemisk Lupus Erythematosus
- forstørret prostata
- vandladningsbesvær
- visse nyresygdomme
- for tidligt fødte spædbørn
- hvis du tidligere har oplevet alvorlig overfølsomhed for visse sulfonamider, som sulfamethizol (middel mod blærebetændelse), sulfamethoxazol og sulfasalazin.
Mængden af kalium og natrium i blodet bør kontrolleres under behandlingen.
Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min).
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Colestyramin og colestipol (kolesterolsænkende midler) samt NSAID (midler mod gigt og smerter) nedsætter virkningen af Furosemid "Accord".
- Furosemid "Accord" øger virkningen af ceftazidim (antibiotika), og ceftazidim bør tages mindst 2 timer før furosemid.
- Furosemid "Accord" øger virkningen af digoxin (hjertemiddel) og muskelafslappende midler.
- Furosemid "Accord" øger endvidere bivirkningerne af aminoglykosider (antibiotika).
- Furosemid "Accord" nedsætter virkningen af visse tabletter mod diabetes.
- Ved samtidig behandling med Furosemid "Accord" og binyrebarkhormon kan mængden af kalium i blodet nedsættes yderligere.
- Dosis af Furosemid "Accord" skal nedsættes eller ophøre midlertidig, hvis man begynder behandling med eller øger dosis af en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist (midler mod forhøjet blodtryk).
- Hos ældre personer med demens er der set øget dødelighed ved samtidig behandling med risperidon (middel mod psykoser).
Graviditet

Der er en let øget risiko for fosterskader i de første 3 måneder af graviditeten. Må kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.
Amning

Bloddonor

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.
Virkning

- Virker ved at øge saltudskillelsen i nyrerne.
- Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med, og herved øges urinmængden, ligesom udskillelsen af kalium øges.
- Den øgede urinmængde vil i de første dage af behandlingen ofte føre til hyppige vandladninger.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ½ - 2 timer.
- Tabletter og orale dråber: Virkningen indtræder efter ½ - 1 time, er kraftigst efter 1-2 timer og varer 4-8 timer.
- Depotkapsler: Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter, taget på tom mave, og efter 2 timer indtaget sammen med mad. Depotkapslerne frigør det aktive stof jævnt over dagen og virker i 10-12 timer.
- Injektionsvæske: Virkningen indtræder efter 5 minutter og varer 2-4 timer.
Håndtering og holdbarhed

Opbevaring
Må ikke opbevares i køleskab.
Lægemiddelformer

Injektions-/infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 10 mg furosemid.
Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | injektions- og infusionsvæske, opl. 10 mg/ml | 10 x 2 ml | 70,95 | |
Recept | injektions- og infusionsvæske, opl. 10 mg/ml | 10 x 4 ml | 111,50 | |
Recept | injektions- og infusionsvæske, opl. 10 mg/ml | 10 x 25 ml | 557,85 |

Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
