Paracetamol "B. Braun"

N02BE01
 

Paracetamol "B. Braun" er et middel mod smerter. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Paracetamol "B. Braun" anvendes til kortvarig behandling af svage smerter, oftest i dagene lige efter operation, i de tilfælde hvor tabletter eller oral opløsning (væske til at drikke) ikke kan anvendes. 

Doseringsforslag

Findes som infusionsvæske, der indgives i en blodåre. 

  • Voksne over 50 kg. Sædvanligvis 1 g højst 4 gange i døgnet.
  • Voksne og børn mellem 10-50 kg. Sædvanligvis 15 mg pr. kg legemsvægt højst 4 gange i døgnet.
  • Børn under 10 kg. Sædvanligvis 7,5 mg pr. kg legemsvægt højst 4 gange i døgnet.

Bemærk: 

  • Doser skal gives med mindst 4 timers mellemrum. Der må højst anvendes 4 doser pr. døgn.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min) 

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Lavt blodtryk.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Allergiske reaktioner.

Reaktioner og ubehag på indstiksstedet forekommer hyppigt. 

Særlige advarsler

Forsigtighed ved svære overfølsomhedsreaktioner på NSAID (midler mod smerter og gigt) eller acetylsalicylsyre (blodpladehæmmende middel). 

 

Natriumindhold 

  • 100 ml indeholder natrium svarende til 310 mg natriumchlorid.
    Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.

Nedsat leverfunktion 

Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever. 

 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Regelmæssig indsprøjtning af Paracetamol "B. Braun" i mere end 5 dage kan øge den blodfortyndende virkning af warfarin.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Doping

  • Infusionsvæske: Indsprøjtning af mere end 100 ml infusionsvæske i en blodåre i løbet af 12 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling i forbindelse med hospitalsophold eller lægeundersøgelser.
  • Alle andre lægemiddelformer: Kan anvendes.

Virkning

  • Virker på ukendt måde.
  • Halveringstiden i blodet () er 2-3 timer.

Lægemiddelformer

Infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 10 mg paracetamol. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept infusionsvæske, opløsning 10 mg/ml 20 x 10 ml 395,55
Recept infusionsvæske, opløsning 10 mg/ml 10 x 50 ml 895,95
Recept infusionsvæske, opløsning 10 mg/ml 10 x 100 ml 759,35
 
 
 

Revisionsdato

2019-03-12. Priserne er dog gældende pr. mandag den 17. juni 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...