Triplo® bruges til behandling af

Smerter

Dispenseringsformer

brusetabletter

Triplo®

Triplo Citrus
N02BA51
 

Triplo® er et svagt smertestillende middel. Kombinationspræparat. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Triplo® anvendes ved svage smerter og migræne

Dosering

Findes som brusetabletter. 


Voksne. Sædvanligvis 1-2 brusetabletter højst 4 gange i døgnet.  

 

Bemærk: 

  • Brusetabletterne opløses i et glas vand.
  • Bør maksimalt anvendes i 10 dage pr. måned pga. risiko for medicinoverforbrugshovedpine.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Halsbrand, Mavesmerter, Sure opstød.
Tendens til blødninger.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blødning i mave-tarmkanalen, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Opkastning.
Hurtig puls, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Hovedpine, Rysten, Søvnløshed, Uro.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blødning fra mave-tarmkanalen, Opkastning af blod.
Åndenød.
Svimmelhed.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Tinnitus.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Hul på tarmen.
Hjerneblødning, Karbetændelse.
Blodmangel.
Lavt blodsukker.
Påvirkning af nyrerne.
Høretab.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Leverbetændelse, Mundbetændelse, Tyktarmsbetændelse.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Småblødninger i hud og slimhinder.

Øresusen (tinnitus) eller hørenedsættelse kan være et tidligt tegn på forgiftning. 

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • børn og unge under 15 år med feber
  • overfølsomhed over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID.
  • mavesår, frisk maveblødning eller generel tendens til blødning.

 

Alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed (Reyes syndrom) er beskrevet i få tilfælde hos børn behandlet med acetylsalicylsyre for influenza eller skoldkopper. Om acetylsalicylsyre er en medvirkende årsag hertil, er endnu uafklaret. 

Særlige advarsler

  • Må ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning.
  • Triplo® skal anvendes med forsigtighed ved langvarig behandling af ældre pga. risiko for blødninger i mave-tarmkanalen.
  • Triplo® skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller nyrer.
  • Indholdet af natrium i brusetabletter kan forværre tendensen til væskeophobning i kroppen.

 

Natriumindhold 

  • 1 brusetablet indeholder natrium svarende til ca. 878 mg natriumchlorid.
    Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Triplo® kan øge virkningen af andre blodfortyndende midler.
  • Triplo® nedsætter virkningen af probenecid (middel mod urinsyregigt) og og ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk).
  • Triplo® øger virkningen af valproat (middel mod epilepsi).
  • Triplo® kan øge virkningen af methotrexat i høje doser (middel mod kræft).
  • Tabletbehandling med binyrebarkhormoner (fx prednison) kan ved langtidsbehandling nedsætte effekten af Triplo®.

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
  • Små mængder acetylsalicylsyre og koffein kan gå over i modermælken. Ved anvendelse i længere tid er der risiko for bivirkninger hos barnet. Kan anvendes i korte perioder efter aftale med lægen.

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne. Dog 7 døgn, hvis dit blod skal anvendes til fremstilling af blodpladekoncentrat.

Virkning

Acetylsalicylsyre 

  • Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Den smertestillende virkning indtræder efter ½-1 time og varer 4-6 timer.

Caffein 

  • Forstærker den smertestillende virkning.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 3,5 timer.

Lægemiddelformer

Brusetabletter. 1 brusetablet indeholder 500 mg acetylsalicylsyre (ASA) og 50 mg caffein.
Triplo® Citrus, brusetabletter. 1 brusetablet indeholder 500 mg acetylsalicylsyre (ASA) og 50 mg caffein. 

Hjælpestoffer

Smag:
Citron : brusetabletter 500+50 mg  (Orifarm Generics)

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb - min. 18 år brusetabletter 500+50 mg  (Orifarm Generics) 20 stk. 34,95
Håndkøb - min. 18 år brusetabletter 500+50 mg  (Citrus)   (Orifarm Generics) 20 stk. 34,95
Recept brusetabletter 500+50 mg  (Orifarm Generics) 60 stk. (3 x 20) 96,20

Substitution

brusetabletter 500+50 mg
B
Treo Meda, Acetylsalicylsyre, Caffein, brusetabletter 500+50 mg
HA18
Treo Meda, Acetylsalicylsyre, Caffein, brusetabletter 500+50 mg
 

Foto og identifikation

Brusetabletter  500+50 mg  (Orifarm Generics)

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 20 x 20
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 

Brusetabletter  500+50 mg  (Citrus)  (Orifarm Generics)

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Spættet, Hvid
Mål i mm: 20 x 20
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-10-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 5. november 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...