Diclofenacnatrium "2care4" Retard

M01AB05
 

Diclofenacnatrium "2care4" Retard er et middel mod gigt og smerter. NSAID

Virksomme stoffer

Anvendelse

Diclofenacnatrium "2care4" Retard anvendes til behandling af længerevarende gigtsmerter, idet midlet dæmper de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter. 

Dosering

Findes som depottabletter. 

 

Voksne. Sædvanligvis 75-100 mg 1-2 gange i døgnet. 

Bemærk: 

  • Depottabletterne skal synkes hele.
  • Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Fordøjelsesbesvær.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Nedsat appetit.
Blødning i mave-tarmkanalen, Forstoppelse, Hul på tarmen, Kvalme, Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning.
Forhøjet blodtryk, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Væskeophobning i kroppen.
Hovedpine, Svimmelhed.
Hudkløe, Hududslæt.
Tinnitus.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Leverbetændelse.
Blodprop i hjertet, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Angst, Depression, Uro og rastløshed.
Allergiske reaktioner.
Påvirkning af nyrerne.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Hjertesvigt.
Alvorlig hudreaktion, Overfølsomhed over for sollys.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Hjerneblødning/blodprop i hjernen.
Nedbrydning af muskelvæv.
Betændelse i hjernens hinder, Forvirring, Hukommelsesbesvær, Kramper, Psykoser, Rysten, Ændring i hudens følesans.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Høretab, Synsforstyrrelser  (sløret syn, dobbeltsyn).
Ikke kendt. Tyktarmsbetændelse.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • generel tendens til blødning
  • meget dårligt fungerende hjerte, nyrer eller lever
  • stærkt forhøjet blodtryk.

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer eller lever. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  •  Diclofenacnatrium "2care4" Retard kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende).
  •  Diclofenacnatrium "2care4" Retard kan øge virkningen af lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt).
  •  Diclofenacnatrium "2care4" Retard må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler og binyrebarkhormon.
  •  Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
  • Bør kun anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulige tid. Der er set en let øget risiko for misdannelser af hjertet og spontan abort, når smertestillende midler af denne type har været brugt i starten af graviditeten.
  • Må ikke anvendes sidst i graviditeten, idet indtagelse de sidste 3 måneder inden fødslen bl.a. øger risikoen for blødninger hos både moderen og det ufødte barn.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.
Ingen karantæne ved donation i form af plasmaferese.

Virkning

  • Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Halveringstiden i blodet () er 1-2 timer.

Lægemiddelformer

Depottabletter. 1 depottablet indeholder 75 mg eller 100 mg diclofenacnatrium. 

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept depottabletter 75 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 30 stk. (blister) 146,70
Recept depottabletter 75 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 100 stk. (blister) 161,00
Recept depottabletter 100 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 10 stk. (blister) 105,65
Recept depottabletter 100 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 30 stk. (blister) 103,40
Recept depottabletter 100 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 100 stk. (blister) 117,00

Substitution

depottabletter 75 mg
Diclofenacnatrium "Orifarm" (Parallelimport), Diclofenac, depottabletter 75 mg
Diclon Sandoz, Diclofenac, depottabletter 75 mg
 
depottabletter 100 mg
Diclofenacnatrium "Orifarm" (Parallelimport), Diclofenac, depottabletter 100 mg
Diclon Sandoz, Diclofenac, depottabletter 100 mg
 

Foto og identifikation

Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Depottabletter  75 mg  (2care4)

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 8,7 x 8,7
depottabletter 75 mg
 

Depottabletter  100 mg  (2care4)

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lyserød
Mål i mm: 9 x 9
depottabletter 100 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-03-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 17. december 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...